en blog om rollespil og historie

På side 19 i Dungeon Master’s Guide (2024 edition) er afsnittet om at udnytte reglerne, og afsnittet kommenterer på de mange absurde og fortænkte måder folk har haft forsøgt at udnytte D&D-reglerne. Nogle af måderne er af meme-agtig karakter, som har haft spredt sig viralt, og den DMG tager her afstand fra det – og flere artikler fra diverse gaming sites (feks pcgamer.com) har gjort opmærksom på, at Dungeon Master’s Guide her påpeger, hvor fjollet det er, og hvorfor det er misbrug og en misforståelse af, hvad reglerne i D&D er intenderet til at gøre.

The rules of the game are meant to provide a fun game experience, not to describe the laws of physics in the worlds of D&D, let alone the real world. Don’t let players argue that a bucket brigade of ordinary people can accelerate a spear to light speed by all using the Ready action to pass the spear to the next person in line. The Ready action facilitates heroic action; it doesn’t define the physical limitations of what can happen in a 6-second combat round.

Det er på mange måder et vigtigt afsnit, som tager fat i nogle af de absurde diskussioner i rollespil hovedsageligt om D&D, hvor folk diskuterer ‘lovens ånd’ versus ‘lovens bogstav’, eller Rules as intended kontra Rules as written. Grundlæggende er det en diskussion, som misser pointen med spilsystemer i rollespil (“Hva’ nu hvis det ikke er regler?”, “Rollespil og replikerende regler“) – men det er ikke pointen her.

Min pointe er, at det er et godt afsnit, men det har en fundamental mangel: Afsnittet er ikke i Player’s Handbook. I stedet for at placere teksten i den bog, som de fleste spillere kommer til at sidde med, har man placeret teksten i den bog, som de færreste kommer til at sidde med. I stedet for at gøre det til en generel forståelse af, hvordan reglerne i rollespil skal benyttes, har man givet teksten til en spiller, som nu skal bruge den til at irettesætte de andre spillere. Det er en tekst, som giver spilleder et argument over for de andre spillere, som denne skal bruge i sin argumentation, frem for blot at gøre det til en del af den måde, som man præsenterer reglerne på.

Det er med til at etablere og fastholde ideen om, at spilleder har en særlig pædagogisk rolle over for de andre spillere. At spilleder skal holde styr på dem og hindre dem i at misbruge spillet i stedet for at gøre det til en fælles ting omkring spillet ved at placere teksten i Player’s Handbook. Det er en forspildt chance, en mislykket pædagogisk pointe og et af de mange eksempler på, at forlaget bag D&D generelt bare ikke tænker tingene igennem.