en blog om rollespil og historie

Der er mange rollespil, og der er mange måder at spille på, men der er faktisk endnu flere måder at spille på, og dem bliver man nemt blind over for, når man mestrer ét rollespil. Når man skal lære et nyt rollespil, er det nødvendigt at kunne aflære sig den vanlige spilstil.

Det handler ikke kun om Dungeons & Dragons, men også om at spille inden for kun et paradigme og kun variere sig inden for det paradigme: Hvor meget kan du skubbe grænserne for dit spil?

Når man spiller Dungeons & Dragons og lignende rollespil, spiller man ofte med figurer, mange spiller med ‘Rule of cool‘, og de har en DM som handwaver (ignorerer eller ser bort fra) de klodsede regler i D&D, som ikke rigtig er sjove at spille med, og de regler, som mindre rutinerede spillere endnu ikke har fået greb om, og så videre. Der ligger en spilstil i denne tilgang, som er implicit afledt af reglerne. Det er en ‘System Matters‘ på det negative rum, dvs i stedet for en spilstil formet direkte af, hvad reglerne siger, bliver det en spilstil formet direkte af den måde, reglerne omgås.

Fra et større perspektiv er der en samlet sum af ‘sådan spiller man’ formet af reglerne både direkte og indirekte samt den måde, som populære bloggere som feks Sly Flourish bloggen (som er en ganske udmærket blog) og tilsvarende vloggere på youtube taler om at spille D&D. Når man har været i hobbyen nogle år ser man, at mange tips til bedre D&D er de tips samme som for ti år og for tyve år siden og for 30 år siden. De samme strukturelle problemer i D&D reglerne (se D&Ds manglende udvikling og dårlige design og manglende verdensbygning) er forblevet uløste, og de resulterer i at man kan blive ved med at skrive igen og igen om, hvordan de samme problemer kan løses. Det er imidlertid også alt det, som skal aflæres.

Når man først har forankret sig i et sæt regler og metoderne til at håndtere reglerne og reglernes mangler, så har det ofte et dybt greb om folks måder at spille på, som gør, at de løfter problemløsningsprocedurerne med over i nye systemer. Man bliver nemt blind for, at det kendte systems udfordringer, som kræver særlige løsninger, slet ikke findes i andre systemer og derfor ikke kræver en særlig løsning. Problemerne med f.eks. at håndtere initiativ i D&D eksisterer ikke i Apocalypse World. Ser man assorterede actual play kanaler på Youtube, som forsøger sig med andre systemer end D&D, kan man ofte finde eksempler på, hvordan GM vrider armen om på ikke-D&D systemet for at bruge det til at genskabe D&D spilstilen frem for at opleve, hvad ikke-D&D systemet kan.

Aflæring af rollespil åbner for flere og andre spiloplevelser, men aflæring kan være svært, for du er nødt til at kigge på, hvordan du plejer at spille, og hvad det ny rollespil beder om – til gengæld åbner det for, hvor meget du kan skubbe grænserne i dit rollespil, og heri kan vi udforske vores spil og opnå bedre spil.

Det er ret fedt.