I landene hinsides Måneporten hviler en brændhed hedebølge over landet, som Flammernes fyrste udfolder sine kræfter. Konstant er lyden af knitrende flammer uanset, hvor man befinder sig, og langsomt er landet begyndt at visne.

Velkommen til sæson 9 og 10 af podcasten Dragens hvisken, som er ude nu. Du finder episoderne her:

(Hvis du vil spille med, kan du finde regler og karakterark her)

I sæson 9 følger handlingen begivenhederne fra sæson 8, men i en anden retning end spillerne regnede med. En ny fjende melder sig, og det er den ulækreste modstander, vi endnu har set, og det er en fjende, som er i ledtog med Flammernes fyrste. Dele af handlingen er baseret på oplæg fra sæson 7 og mindre detaljer refereret til i introen til flere sæsoner. Vi er begyndt at binde trådene sammen til et større hele.

Der er ikke så mange direkte referencer eller inspiration i sæson 9, men noget af inspirationen kommer fra en tegnefilm fra 1982, og noget af inspirationen er fra tegneserien Arkel.

Sæson 10 fører os til den konfrontation, som har været undervejs de sidste par sæsoner. Denne gang er det Carl Barks, Lloyd Alexander, oldgræske myter og tegneserien Storm, som sniger referencer ind (og teknisk set også en ting fra universet i rollespillet Don’t Rest Your Head).

Centralt fra sæson 10 er, at det er den sæson, hvor jeg sniger mest ind om den verden, som Dragens hvisken udspiller sig i. Der er bag hele serien nogle tanker om verdenens kosmologi. Det ligger skjult eller implicit i de forskellige sæsoner, og sæson 10 er den, som har mest af det.

Sæson 10 er sidste sæson i Dragens hvisken. Historien om landene hinsides Måneporten ender her, men det er ikke enden på rollespil hos HuliGennem. En ny serie med nye spillere hver sæson begynder om nogle måneder.

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Trending