Agenterne følger denne gang deres intuition, og det leder dem til en 5000 år gammel gravhøj, som de overvejer at sprænge i luften. Vi spiller Night’s Black Agents, og det er episode ni.
Dagens forløb
Sidste gang sluttede vi med, at agenterne lagde planer om at tage til Arkona på Rygen. Herefter indlogerer de sig på et lokalt hotel i Rostock. De fanger dagens nyheder og opdager, at der har været en kraftfuld eksplosion i Warszava om formiddagen med flere døde og et afspærret område, samt spekulationer om det var en ulykke, terroranslag eller noget tredje. Agenterne konstaterer, at deres ‘arbejdsgiver’ CadMus har (eller havde) kontorer i gaden, og at deres kontakt, Nina Anchor, ikke er til at komme i kontakt med. Tanken om at det er endnu et droneangreb er ikke til at komme uden om, og gruppen mindes, at de blev overvåget under deres første møde med Nina (tilbage i episode 1).
Den følgende morgen kører de op til Rygen og tværs over øen til Arkona eller Jaromarsburg. Det er et par timers kørsel gennem idylliske landsbyer i novembermørket oplyst af julepynt og julemarkeder. Overalt er der ‘BnB’ og ‘Zimmer Frei’ skilte. Ved Arkona er et besøgscenter, hvor man kan købe postkort (og hvor de også genkender postkortet fra Die Eckebüros team building dag, som har sat så mange ting i spil).
Efter at have snakket med billetsælgeren søger agenterne mod kroen Jyttes (danskejet værtshus), hvor de møder turguiden Hans Rühm, som gerne fortæller om øen. Han husker ikke at have stødt på die Eckebüro. Han oplyser, at hvis de har valgt et luksuriøst ophold, har de nok haft booket værelser på Prora ved Binz.
Han kan fortælle, at der måske er en hedensk kult på øen, som nok har været der i 20-30 år. Han beretter også, at der er rygter om, at der foregår ting ved gamle gravhøje, folk efterlader offergaver ved Nobbin Grosssteingrab, at Gottorp Museum har haft foretaget udgravninger i området (men han er ikke bekendt med resultaterne af udgravningen), at skovfogederne snakker om et ukendt rovdyr i Jasmund Nationalpark, og at myndighederne nok er tilbageholdende med historier om dødsulykker ved de sceniske skrænter for ikke at skræmme turister bort.
Gruppen beslutter sig for at tage en tur omkring nationalparken og tale med skovfoged Franziska Bruhn, og på vejen dertil køre forbi Nobbin Grosssteingrab, da det mere eller mindre er på vejen dertil.
Nobbin Grosssteingrab ligger ved landevejen et stykke uden for Nobbin, og der er ikke noget nævneværdig beboelse i nærheden. Det er en 5000 år gammel gravhøj, og det er en af Nordtysklands største af sin art. Det er en aflang kreds af stående sten og en lav høj med en jættestue. Området er overgroet med græs, og det er længe siden, der har været nogen for at slå det. Området er som mange gravhøje og skibssætninger nemt tilgængeligt. To særligt høje sten synes at fungere som indgang eller vogtere til selve stenkredsen, og ved dem er der efterladt blomsterbuketter af vilde blomster og små kerter med udbrændte stearinlys.
Agenterne øjner en forsænkning i græsset i højens lave skråning, omkring 30cm dyb, hvis sider er foret eller markeret med sten. Forsænkningen er omkring en meter i længden og en halv meter i bredden. I forsænkningen vokser intet græs. En umiddelbar undersøgelse af den golde jord afslører en sær stank af råddenskab. Efter lidt forhandling frem og tilbage bliver planen at undersøge den nærmere. Hurtigt viser sig det, at der er en metalplade under den løse jord, og at der er et væld af okkulte, afværgende symboler fra alskens traditioner side om side med hinanden, nærmest som hentet fra et okkult leksikon. Bag pladen er et hulrum.
Med omhu frigøres metalpladen for jord, hvorefter den løftes op og afslører en smal gang, som løber omkring ti meter førend den munder ud i noget. Gangen er en meter høj og en halv meter bred. Der bliver lyst med en lygte ned af gangen, og for et øjeblik er det som om at lyset rammer et blegt ansigt, som straks forsvinder i mørket.
Igen forhandles der mellem agenterne: skal kravle derind, kaste eksplosiver derind, udgrave højen, lade stedet være?
Første plan er at sende Daniels drone ind. Den summer ned ad gangen, filmer løs, lige til den pludseligt løber tør for strøm og falder ned. Daniel er overbevist om, at den var ladet op, inden den blev sendt ind.
Enden bliver at kravle derind. Mark kravler ind, fulgt af Lukasz fulgt af Daniel (udstyret med et af Julians videokameraer), mens Siobhan og Julian bliver udenfor. Udstyret med en kraftig lygte og et stort håndvåben kravler han ind. Den smalle gang hindrer effektiv brug af stormgevær.
Næsten for enden af gangen kan han mærke kulden. Hans ånde bliver tydelig, og alle flader er er tæt på at være isnende at røre ved. Mørket er tæt og viger kun modvilligt for den kraftige lysstråle fra lygten, som nu begynder at miste sin kraft, da batteriet er ved at løbe tør.
Gangen munder ud i et stenkammer, hvor væggene er beklædt med randsten og tonstunge sten ligger på tværs og former loftet. Der er knap 130cm fra gulv til loft. I det fjerne er en knurrende lyd, som tager form som en stemme, der på tysk spørger, hvad han, dvs Marc, vil? Knap nok når Marc at reagere, inden skikkelsen stormer mod ham. Nærmest på alle fire løber hun mod ham, ansigtet er ligblegt, og der er et dødt blik i øjnene. Hun er iklædt en slidt, møgbeskidt habit og en forreven, hvid skjorte, og på hendes håndled glimter et armbåndsur af typen til 50.000.-
Vi skifter til kamp. Marc åbner ild, sårer hende, men selvom det er på klods hold (for ekstra skade), har det en begrænset indvirkning. Hun griber fat i Marc og slynger ham op i stenloftet for en ubehagelig, knasende lyd.
Lukasz kommer frem og åbner ild. Han rammer, men heller ikke hans våben, har den store indvirkning på hende.
Da det er tydeligt, at agenterne står over for noget overnaturligt, skal de foretage Stability tests. Marc fejler, og han bliver Shaken, hvilket hæver difficulty med 1 point på alle tests (når man ruller d6 mod sværhedsgrad, er det en vægtig justering).
Marc er grebet af hende, men formår at rette sin gøb mod hendes baghoved og affyre. En regn af blod og kraniemasse spreder sig, og hendes hår hænger i blodige totter, men stadig flår hun i ham, og hun ligger an til at bide ham i halsen. Lukasz og Daniel forsøger at standse hende, men deres våben går ikke virkningsfyldt ind i hendes døde kød og selv da en stor kampkniv hamres ind i halsen på hende, er det uden nævneværdig effekt. Daniel svinger sit kamera som en kølle – da kameraet alligevel er ved at løbe tør for strøm – og hun bliver også forsøgt stukket med en spids træpind, men stadig er det overfladiske slag og stød på hende. Inden Daniel skiftede over til offensiv brug af kameraet, nåede Julian og Siobhan udenfor at genkende kvinden som værende Kerstin Kirsch, som er en af de forsvundne medarbejdere fra Das Eckebüro, som blot har været registreret som ‘omkommet’.
Marc bliver hårdt såret, da hun bider ham i halsen, og han har svært ved at holde sig på benene (angrebet sender denne gang Marc på negativ health, hvorved han får endnu en difficulty 1 straf, så sværhedsgraden stiger med 2 på tests – en almindelig test, som normalt kræver 4+ på d6, kræver nu 6+ på en test). Efter at være blevet hårdt såret, kaster Marc sig mod udgangen og krabber hurtigt ned ad den. I hælene på ham er Daniel og Lukasz. Alle tre når gennem gangen og ud, og til deres forundring er hun ikke lige i hælene på dem. Hurtigt bliver metalpladen lagt for åbningen igen, og den bliver kastet til med jord, mens Lukasz tilser Marcs sår og skader.
Der diskuteres frem og tilbage, hvorvidt Siobhan ‘tjubang’ (udtales så det rimer) skal forsøge at sprænge det hele i luften, eller om man skal lade stedet være i fred? Løsningen bliver at dække åbningen yderligere til og være tilfredse med, at kvinden i gravhøjen tilsyneladende ikke kan komme ud. Dernæst er planen at køre videre til nationalparken Jasmund og finde ud af, hvad der huserer der.
Afsluttende bemærkninger
Der er ikke længere tvivl. Der er overnaturlige væsner eller rettere vampyrer, og vi har mødt en, som huserer i en jættestue fra stenalderen. Skydevåben og nærkampsvåben, selv træstager, synes at have en minimal indflydelse på væsenet, som er unaturligt hurtigt og unaturligt stærk, og som synes at have en forkærlighed for blod. Spillerne mangler stadig at identificere fjendens særlige træk. Monstrene i Night’s Black Agents er lidt som Aliens i Free Leagues Alien rollespil: De kan være enormt dødbringende, og jeg er lidt spændt på at se, hvordan kampene vil tage form, når agenterne begynder at have ressourcer, våben og viden.
Hvad mon der venter i nationalparken? Vil agenterne opnå en dybere indsigt i vampyren og hvad der foregår? Følg med i næste episode på bloggen.
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv