Om bloggen og om mig

Velkommen til Stemmen fra ådalen, en rollespilsblog om rollespil i praksis og teori af Morten Greis Petersen. Du finder her beskrivelser af de spil, jeg spiller, anmeldelser af bøger om rollespil og rollespilsbøger samt tanker om design og udvikling af spil. Jeg er aktiv rollespiller, og deltager med scenarierdesign og udvikling både privat og rundt om på landets rollespilskongresser.

Du kan lytte til mig og mine medværter, når vi snakker brætspil på podcasten Papstinenser og når vi snakker rollespil på podcasten Lænestolsrollespil. Du kan lytte med, når jeg spiller rollespil. Det sker i podcasten Han Duo rollespiller, og det sker i podcasten De rejsende.

Jeg er passioneret science fiction fan, men sjældent overgås bøgerne af film, rollespil eller tegneserier. En anden passion er horror og weird fiction. Blandt mine andre interesser er brætspil, sportsfægtning og lidet kendte asiatiske film.

Jeg er uddannet historiker og etnolog, og mine interesser inden for de felter er middelalderen, verdensbilleder og barbarer i antikken og middelalderen, Skandinavisk almuekultur og folklore i tidlig moderne og moderne tid samt nyreligiøse bevægelser, konspirationsteoriernes og pseudo-historiens kulturhistorie i moderne tid.

Jeg holder til i Københavnsområdet, hvor jeg er bosat.

Du kan kontakte mig her: kontakt snabela rollespil.blog

Hvis du leder folk at spille rollespil med eller steder at spille rollespil, så kig her, hvor du kan være heldig at finde rollespillere.

Billedet er af Tryggevælde ådal (foto af Per Petersen), som navngiver denne blog.

13 svar til “Om bloggen og om mig”

Ryan Rohde Hougaard

september 9, 2012 at 11:20 am

Hej Morten

Jeg har haft hovedet fyldt med ideer over et par af dine blogindlæg, så nu skriver jeg dem til dig, så jeg kan få dem ud af hovedet. Brug dem, smid dem væk eller det der er værre…

Første tanke:
I forbindelse med dit indlæg om at strejfe rundt i ødemarken og finde små dungeons rundt omkring, fik jeg tanken om endnu en mulighed, når man gennemrejste en hex: Kortlæg området. Det tager længere tid, men man får en bonus senere hen, hvis man rejser gennem hex’en igen. Og så kan man også sælge sit kort til andre (med mulighed for senere konkurrence…)

Anden tanke: Dit karakterskabelsesspil (specielt Traveller-tanken med at man slog for sin livsbane) har også rumsteret i hovedet på mig. Jeg tænkte, at det ville være passende at bruge kort til formålet og så kombinere det med tanken om, at det er vigtigt at have relationer (allies, enemies etc). Så kortene er af typen: Du får en fjende, du skaber en nær ven, du oplever en nærdødsoplevelse etc. Hver spiller får nogle basiskort (f.eks. tre allies og tre fjender) og så trækker spillerne fra en fælles bunke med ekstra muligheder. Hver spiller blander sin bunke og lægger den op for sig kort for kort, der beskriver, hvad der er sket i den pågældende tidsperiode. Bagefter skal der være mulighed for at bytte f.eks. to kort en gang (eller måske et pointsystem, hvor man kan købe sig til byt, fordele, få point for ulemper etc), så man ikke risikerer problemet med at man vil lave en troldmandskarakter – men ikke kommer ind på troldmandsskolen.

Tankerne er nu dine (hmm, ifølge memekonceptet har jeg nu smittet dig…)

MVH Ryan

LikeLike
Morten Greis

september 10, 2012 at 2:23 pm

Hej Ryan,

Tak for dit memetiske angreb. Der er nogle gode tanker iblandt.

Ideen med kortlægning lyder fin, og det lyder som en praktisk måde at få farvet de hvide felter på kortet. Jeg er netop interesseret i en form for handel med kort og ruter mellem spilgrupper og til NPC’ere, så at kunne bruge tid på at kortlægge og etablere ruter vil være værdifulde handlinger.

Dit forslag til karakterskabelsesspillet er sjovt. Jeg kan se nogle ret spændende potentialer i det, f.eks. et hvor man spiller begivenhedskort (få en fjende, mød en ven, rejs til storbyen, forlad din elskede), og i bunden af hvert kort er nogle point til evnetal, færdigheder, udstyr og evner, som man akkumulerer sig gennem kortene.
Nogle kort kan så åbne op for andre kort: Rejs til storbyen-kortet giver adgang til Troldmandsakademiet-kortet, så man enten kan blive troldmand via lærling hos landsbytroldmanden eller ved at blive optaget på akademiet.
Det kan så blive en slags kabale, man lægger, eller et “spil”, hvor man spiller begivenheder ind i de andre spilleres karakteres liv.

Tak for tankerne. Dem vil jeg muntre mig med 🙂

LikeLike
Jan Thoresen

oktober 30, 2012 at 12:57 pm

God dag!
Jeg arbejdede i 1965-66 sammen med Jørgen Munkebo på Roskilde Tidende, men så skiltes vore veje, og nu undrer jeg mig over, hvor han har taget vejen. Ved De det?
Efter at have “googlet” og søgt på Alta Vista uden at annamme andet resultat end, at han har bibragt verden enkelte bogudgivelser omkring decennium-skiftet 60-70 – hovedsageligt om rusmidler af forskellige slags – har han tilsyneladende ikke efterladt sig andre livstegn siden hen.
Jørgen Munkebo, født 4. februar 1943 i Aalborg, blev uddannet journalist i 1965 – eller 1966 – og var da medlem af Dansk Journalistforbund – sidst registreret i “Danske Journalister” i 1970 . Han var en munter og omgængelig fyr, men al hans “forskning” indenfor hittepåsomhed indenfor euforiserende stoffer kan efter hvert have taget overhånd, og det kan have bragt ham udenfor rækkevidde af al sund fornuft.
Sidste gang, jeg talte med ham, grinede han fjoget og sagde noget sludder – tydelig påvirket af noget sløvende – det kunne have været ølbajer, eftersom “samtalen” fandt sted på “Prinsessen” – Hotel Prinsens baggårdsrestaurant i 70’erne – i Roskilde, men jeg er nokså sikker på, at han på daværende tidspunkt var bedøvet af den tids nye stoffer gav den som “forfatter” og betragtede sig selv som kunstner – i hvertfald livskunstner. Det kan man ganske sikkert dø af. Hvis man ikke agter om sig.

Det ville glæde mig, om De kaste lidt lys over, hvad der sidenhen er overgået min gamle kollega!

Ha’ en forrygende festlig dag og hilsen Jan Thoresen d.a.y.

LikeLike
Morten Greis

oktober 31, 2012 at 10:34 pm

Hej Jan,

Jeg kan beklageligvis ikke hjælpe dig. Jeg kender kun Jørgen Munkebo gennem hans skrivelser, og hans videre livsforløb er mig ikke bekendt. Til gengæld var det interessant at høre om Jørgen fra din side, så tak for kommentaren og spørgsmålet.

Med venlig hilsen
Morten Greis Petersen

LikeLike
Jan Thoresen

november 1, 2012 at 12:32 pm

Jammen, jammen, jammen – selv tak hr. Greis!
Det er ikke just blevet en livsopgave for mig at hitte ud af, hvor Jørgen Munkebo har taget vejen, men det er begyndt at pirre min journalistiske nysgerrighed, at ingen endnu har kunnet kaste en smule lys over sagen. At forsvinde sporløst burde være nogenlunde umulig i Danmark, hvor personnumre og skattevæsenet hænger efter én som mærkelapper på gavepakkerne til jul. Men borte væk forsvundet er han nu alligevel.
Om ikke du ved af, hvor Jørgen er sunket i jorden, så er det da tænkeligt, at en og anden af dine læsere kan hitte rede på mysteriet – så sandt du lader emnet forblive på bloggen.

Ha’ en kurfürstelig forrygende dag og hils omkring dig! Venlig hilsen Jan Thoresen d.a.y.

LikeLike
Jan Thoresen

januar 9, 2013 at 1:27 pm

Morn-morn, mester Morten – og godt nytår!
Faktisk kigger jeg indenom din hjemmeside hver dag i det lønlige håb om, at der på et eller andet tidspunkt vil dukke en “detektiv” op med nye informationer om Jørgen Munkebo. Men det gør der nok ikke. Til gengæld er jeg bange for, må jeg indrømme, at jeg ikke ganske deler dine interesser for mærkelige spil og aparte tegneserier. Såd’n da…
Selv har jeg en ikke ubetydelig samling med eksempelvis Franquin, Hugo Pratts, Will Eisner, Moebius og Charlier & Giraud – blot for at nævne nogle af de gamle mestre, jeg liggende i stakkevis. Men. Jeg må indrømme, der er løbt megen vand i stranden, siden jeg sidst gik til anskaffelse af et album. Vel…jeg kan egentlig ikke sige, jeg selv har anskaffet ret mange af de albums, jeg har. I 70erne og i firserne var jeg en højt estimeret tegneserieanmelder på en nu hedengangen avis, hvorfor forlagene dyngede mig ned i anmeldereksemplarer af alskens seriealbums.
I de år var der en voldsom gang i tegneserieprpduktionerne – og det var ikke lutter lagkage alt sammen! Men. Til forskel fra i dag var der dengang rigtig mange dygtige folk ved tegnebrætterne. Det var til tider en fryd at skulle mene noget om tegneserier før i tiden. Nu om stunder bliver vi spist af med skrammel, som Wulffmorgenthaler, Martin Kellermann har lagt streg til. Herre, min hat!
Jeg har skimmet noget af det, du har linket dig op til – og, for at sige det pænt, er jeg langt fra blevet imponeret af udvalget…hidindtil. Bevares, jeg også bare en, du givetvis vil betegne som et gammelt røvhul, og det er rigtig! Der er årenes løb sprøjtet uanede mængder lort ud af enden på mig – til gengæld har jeg en frodig køkkenhave!
Nu vil Politiken forsøge at lancere en ny, dansk serie, hvorfor der i sidste uge blev udskrevet en konurrence med dette for øje. Problemet med det er, at nu om dage er børn ikke interesseret i tegneserier, thi der er så meget andet, der engagerer dem betydeligt mere – ting og sager, der rør’ på sig, blinker og lyser, blipper og blopper, spiller musik og tager billeder – og det er slet ikke nødvendigt først at lære at læse! Så. Tegneserier i dag har først og fremmest voksne “læsere”, og de færreste af os synes om åndsamøbers talebobleorgier, som det krimskrams Kellermann serverer i Politiken – eller Morgenthalerens Wuffen pointløse børnetegninger, for den sags skyld.
Der er forhåbentlig en Carl Barks-spire eller en ny Harold Foster på beddingen der ude i ved de pulveriserende tegnebrætter et sted – det trænger genren i hvertfald til!

Ha’ en festsommelig morsom dag og hils omkring dig i det nye år!
Venlig hilsen Jan Thoresen d.a.y.

LikeLike
Morten Greis

januar 14, 2013 at 3:49 pm

Hej Jan,

Tak, og i lige måde.
Ja, der desværre ikke sket noget i sagen om Jørgen Munkebo, og der er vist ikke andet for end at væbne sig med tålmodighed.
Når det gælder tegneserier, så er vores smag muligvis ulig hinandens, men jeg finder ikke helt dine meninger står mål med, hvad jeg finder af tegneserier rundt om på hylderne nu om stunder. Ganske vist skal man i specialforretningerne efter dem, men så er der stadig mange spændende ting, og jeg vil ikke her give mig for at sammenligne fordums klassikere med dagens vittighedsstriber, så uanset hvor uinteressant Wulfmorgenthaler eller Kellermann er, så vil jeg hellere sammenligne de to herrers arbejder med Basserne, Hagar, Mads og Misse, Blondie, Gyldenspjæt og andre lette striber. For nyere tids kunstnere vil jeg hellere pege på Neil Gaiman’s Sandman-tegneserie, Transmetropolitan, The Invisibles, Mouse Guard, 100 Bullets, DMZ, Bone, 30 Days Night osv. Få af dem på dansk, men sjove og spændende ting er der stadig at læse, og jeg er overbevist om, at børn stadig læser en del tegneserier, de har bare fået flere medier at fordele deres opmærksomhed på.

Mange hilsner, og må du være heldig at få afklaret mysteriet om Jørgen i år.
Morten

LikeLike
Jan Thoresen

februar 12, 2013 at 2:01 pm

Morn-morn, Morten Greis!
Jeg har været et smut indenom nogle af de tegneserie-hjemmesider, du anbefaler, og der skal ingen tvivl være, om talentmassens tilstedeværelse er iøjenfaldende på de af seriene, jeg har kigget på – hvad tegningerne anbelanger. Til forskel fra Kellermann og Wuffenmorgeneandertaler tager dine anbefalte kanutter alle stikkene hjem på tegnebrættet.
Dine venner er heller ikke plaget af de omtalte herrer pubertetshumor…eller humor i det hele taget, for den sags skyld.
I en tid, hvor man kan risikere at blive skudt af et rødjakket postbud udenfor sin egen dør, synes det mig noget desperat at opdigte monstre, spøgelser – og sogar mus, der økse- og sabel-svingende udgyder strømme af blod.
Sandt at sige mangler dine flittigt tegnende og utvivlsom dygtige tegnere evnen til at fortælle vedkommende historier. Kort sagt – de mangler forfattere til at forme deres eventyr og fortællinger, så de kan matche virkelighedens betydeligt grummere verden. Det fordrer skam talent at gøre en god historie, og tegnere generelt lader til at fatte evnen til netop denne krølle. Det er længe siden, jeg sidst så en så evntyrlig bunke spild af godt tegetalent!
Hvor var serier som Asterix og Løjtnant Blueberry henne, om henholdvis Goscinny & Uderzo og Charlier & Giraud havde ikke havde været to om at skabe dem? Det fik vi godtnok tydelig set, da Goscinny sluttede at drikke kaffe, og Uderzo pludselig stod alene og forsøgte at videreføre Asterix på egen hånd. Historiene blev noget ynkeligt pludder, uanset tegneværket var labsolut ige så fremragende som tilforn.
Tegnere formår sjælden at stå alene om både tekst og billeder. Selv Hergés Tintin blev hovedsageligt skabt i et omfattende teamwork.
I nogen grad minder de seriene, du henviser til, om de moderne aktion-films med special effects, dunder og brag, blod og raslende tænder og blipblop computer-noget – hele gøjemøget gentagettil hudløshed – og tilmed genudsendt på alle TV-kanaler til bevidstløshed.
Du må gerne mene, jeg er et gammelt, surmavet røvhul, thi det skal nok passe! Men jeg ved altså noget om, hvordan tegneserier, historier og fortællinger bliver til. Jeg har selv været der.

Må du få en rasende morsom vinterferie i “snehelvede” og hils omkring dig!
Venlig hilsen Jan Thoresen d.a.y.

LikeLike
Erik Palle Olesen

januar 5, 2016 at 7:19 pm

Hej Morten.

Ser at du har efterspurgt oplysninger om Jørgen Munkebo. Jeg har netop skrevet, hvad jeg ved, til et lille norsk forlag, som i dag spørger mig om oplysninger om Jørgen. Hvis du sender en e-mail til mig, kan jeg videresende min mail til det norske forlag til dig.

Og apropos din interesse for rollespil og dermed symboler og relationer mellem symboler mm., så kan min hjemmeside måske interessere dig?

Den handler dog ikke om rollespil af den art, du skriver om, men om menneskers indre rollespil og den hertil knyttede symbolverden, som selvfølgelig er nært forbundet med de symboler, der optræder i “ydre” rollespil, både af den art du skriver om, og hverdagens rollespil.

Mh. Palle

LikeLike
Casper

januar 28, 2016 at 5:09 pm

Hej Morten, jeg faldt lige over din blog i min søgen efter gamle Saga og Fønix blade og blev positivt overrasket over den aktivitet der stadig synes at være omkring mit elskede gamle Drager og Dæmoner. Vi er nogle stykker der stadig spiller når livet tillader, hvilket ikke er så ofte som vi gerne ville. Men, men, men, vi gennemgår for tiden lidt en renaissance og har senest fundet at Riotminds har lagt alle de gamle bøger op til fri download, og at de arbejder på en retro-udgave af 1987 versionen. I den sammenhæng er vi ved at gennemgå alle de gamle regelbøger og stykke os et opdateret husregelsæt sammen. Således er jeg meget interesseret i at høre om andre gruppers DoD husregler og “forståelse” af de originale regler, og vil rigtig gerne høre mere om hvorledes du/I spiller (hvilket regelsæt, hvilket kort, lande, husregler, osv.) hvis det er noget du kunne tænke dig at dele?

Hvilken slags sportsfægtning dyrker du? Jeg tænker HEMA må være lige noget for dig, hvis du ikke allerede er involveret.

Mvh. Casper

LikeLike
Morten Greis

februar 1, 2016 at 11:15 pm

Hej Casper,

Tak for din kommentar. Det er altid godt at høre, at der er folk, der efter mange år stadig får spillet rollespil.

Den lidt mere kedelige del af mit svar er, at jeg ikke spiller Drager & Dæmoner (DoD), men derimod Dungeons & Dragons (D&D). Jeg har ganske vist DoD-bøgerne, men jeg har ikke umiddelbart nogle husregler, tolkninger eller verdener til DoD.

Når det gælder D&D, så spiller jeg hovedsageligt i Mystara-settingen, men jeg har været på ture rundt i Forgotten Realms, Greyhawk, Spelljammer, Planescape, DragonLance og Ravenloft på det seneste.

Du kan til gengæld være heldig at finde andre DoD entusiaser på Facebook:
https://www.facebook.com/groups/197562987007170/
https://www.facebook.com/groups/481937948484993/
https://www.facebook.com/groups/rollespilsnetvaerk/
Og så lige denne DoD gruppe:
https://www.facebook.com/groups/41560767585/

Og sidst men ikke mindst, så kunne HEMA i teorien godt være noget for mig, men det sportsfægtning jeg dyrker, og mit våben er fleuretten.

LikeLike
Tommi Brander

september 6, 2017 at 3:40 pm

Hello Morten,

I’m moving from Finland to Lyngby. Do you happen to know if there are English-speaking OSR groups around there, or within reasonable distance? I would be happy to referee something or play in a game. My Danish is not up to the task of roleplaying, as I can’t reliably understand your blog posts, and my listening comprehension and speaking are an order of magnitude weaker.

(Other games like Burning wheel, traditional games and even modern D&D are also fine, as long as they focus on player decisions and consequences thereof.)

LikeLike
Morten Greis

september 8, 2017 at 11:41 pm

Hello Tommi,

I don’t think there are many dedicated OSR-groups around, though there are a few groups playing DCC as well as some Burning Wheel groups.

Right now I think your best chance of finding other players would be using the Danish RPG groups on Facebook. The three major groups are these:
Pen n Paper Danmark: https://www.facebook.com/groups/481937948484993/
RPGforum.dk: https://www.facebook.com/groups/197562987007170/
Danske rollespillere: https://www.facebook.com/groups/rollespilsnetvaerk/
Especially the first one is a good place to ask for players – including people playing in English.

You might also have some luck with this group, but it is mostly for finding players for oneshots:
Find rollespillere i København: https://www.facebook.com/groups/1798937903701562/

There are also two gaming clubs, you might have a look at:
Avalon: http://www.avalon.dk/
TRC: https://trc.dk/

Best of luck finding other people to play with!

LikeLike