Velkommen til Stemmen fra ådalen, en rollespilsblog om rollespil i praksis og teori af Morten Greis Petersen. Du finder her beskrivelser af de spil, jeg spiller, anmeldelser af bøger om rollespil og rollespilsbøger samt tanker om design og udvikling af spil. Jeg er aktiv rollespiller, og deltager med scenarierdesign og udvikling både privat og rundt om på landets rollespilskongresser.
Du kan lytte til mig og mine medværter, når vi snakker brætspil på podcasten Papstinenser og når vi snakker rollespil på podcasten Lænestolsrollespil. Du kan lytte med, når jeg spiller rollespil. Det sker i podcasten Han Duo rollespiller, og det sker i podcasten De rejsende.
Jeg er passioneret science fiction fan, men sjældent overgås bøgerne af film, rollespil eller tegneserier. En anden passion er horror og weird fiction. Blandt mine andre interesser er brætspil, sportsfægtning og lidet kendte asiatiske film.
Jeg er uddannet historiker og etnolog, og mine interesser inden for de felter er middelalderen, verdensbilleder og barbarer i antikken og middelalderen, Skandinavisk almuekultur og folklore i tidlig moderne og moderne tid samt nyreligiøse bevægelser, konspirationsteoriernes og pseudo-historiens kulturhistorie i moderne tid.
Jeg holder til i Københavnsområdet, hvor jeg er bosat.
Du kan kontakte mig her: kontakt snabela rollespil.blog
Billedet er af Tryggevælde ådal (foto af Per Petersen), som navngiver denne blog.




Skriv, skriv, skriv