Min D&D-kampagne: Vaner og uvaner

Har min spilperson husket at tage sin dingenot med? Har min spilperson forberedt denne trylleformel? Har min spilperson husket at …?

Jeg nævnte tidligere, at jeg havde introduceret mine spillere for to nye regler. Den ene handlede om, at sætte scener og få bonusser for scenesætningen. I det følgende er en noget simplere regel. Reglen er indført for at håndtere ovenstående spørgsmål. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg er den første spilleder, der er rendt ind i den slags spørgsmål.

Vaner og uvaner

Inspireret af Burning Empires har jeg foreslået mine spillere, at de giver deres spilpersoner tre vaner. Dette er taget direkte fra BE og er essentielt set en automatisk handling: Har altid en kniv med sig, har altid et magisk skjold klar, kigger altid efter en flugtvej, kigger altid efter den kønneste pige etc.

Reglerne er igen simple: Du angiver tre vaner og i tvivlstilfælde, så har personen altid udført handlingen, selvom spilleren ikke har specificeret det. Man kan udskifte en vane, når personen stiger level, eller hvis der er sket noget dramatisk signifikant – “efter denne ulykkelige episode, vil jeg aldrig mere glemme at …”.

Belønningen for at fravige sin vane

Men i BE får man XP ved at fravige reglen – som f.eks. hvis man altid har sin kniv på sig og spilleren erklærer “Når jeg besøger min ærkefjende i hans palæ, vil jeg fravige mit instinkt [vane] og ikke have min kniv med mig.” – fordi det fremmer den gode historie.

Hvad er så XP-funktionen her? I første omgang havde jeg ikke den store ide, men så luftede jeg ideen om reglen for to af mine spillere, og de kunne godt lide den – og de så straks, hvad løsningen skulle være: Plotpoints.

Så i denne kampagne kommer XP fra undervisningen, så i stedet optjener spilleren et plotpoint ved at fravige sin spilpersons vane.

Men hvad er så et plotpoint? Et plotpoint kommer jeg til at gå i dybden med senere, men den er en møntenhed, hvormed man køber sig fortælleretten, retten til en scene eller opnår en bonus, der understøtter en specifik narrativ handling.

Jeg har nu introduceret reglen for mine spillere, og de var glade for ideen – den styrker nogle ting, de allerede har tænkt på omkring deres spilpersoner. Vi har ikke haft den store brug for den endnu, men den har en fordel: Den hjælper med at tegne spilpersonerne, den virker lidt a la Quirks fra GURPS, men i modsætning til GURPS er det en bonus, som få sin værdi ved at blive anvendt i spillet.

Det vil sige: I GURPS får du et point til din karakter, hvis du giver ham en sjov, lille, deskriptiv vane, som ikke har nogen spilteknisk funktion (i hvert fald under forrige udgave af spillet, jeg har ikke prøvet dets seneste inkarnation), men giver lidt kulør på din karakters ageren.

I Burning Empires får man en belønning i form af XP, og her får man en belønning i form af fortælleret for, at bruge sin Quirk/Instinct/Vane til at højne dramaet. Man tager chancen og anbringer sin karakter i en farefuld situation mod at få en bonus.

Hvor langt vil du gå for at styrke din karakter?

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i ... Rollespilsblog, D&D, indie, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Min D&D-kampagne: Vaner og uvaner

  1. Pingback: Skizofrenia » Blog Archive » Mortens Vaner og Uvaner

  2. Pingback: SortForsyning » Blog Archive » [Genfødsel] Mekanik

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.