Min D&D-kampagne: Brylluppet og Bagmanden

Jeg har oprettet en ekstra side på bloggen, hvor alle D&D-indlæggene er samlet for overskuelighedens skyld: Min D&D-kampagne.

Her følger så anden del af begivenhederne i Glantri By. Mens pigerne er draget til den yderste egn af Caurenze, følger vi livet i Glantri By. Det er i tiden op til krigserklæringen – som vi ved kommer, da spilforløbet med Nadya og Aevilja slutter med at det Alphatiske Imperium erklærer De Glantriske Fyrstedømmer krig.

I første del fulgte vi to parallelle forløb, hvor Andrewuthram og Cornelis på hver deres måde, måtte finde ud af at håndtere Don Diego/Miguel fra Sletten og varulve, og de havde hver deres succes. Andrewuthram håndterede varulven, men ikke Don Diego, og Cornelis kom omvendt godt ud af det med Miguel fra Sletten. Imellem de to forløb fulgte vi sladderkonerne.

I anden del tog historien sig en helt anden drejning end nogen af os havde forestillet os. Det blev til en særdeles uventet spilgang, der kom til at markere afslutningen på begivenhederne i tiden op til krigen. Vi var alle stærkt overraskede.

Dagens regel (for anden gang):

  • Spil en scene med mindst to sladderkoner, hvor der sladres om et eksisterende rygte eller om indholdet af sidste scene.
  • Hver scene skal udspille sig et nyt sted i sladderkonernes hverdag.
  • Hver scene giver 50 xp.

Erfaringerne med sladderscenerne

Det virker, og det virker sgisme godt. Sladderscenerne fungerer som en slags forum til at bringe nye detaljer til spillet ind. Rygter bringes på banen, sammensværgelser og sammenhænge foreslås – er Belcadizelverne i ledtog med varulvene? Er Den Gyldne Masken i virkeligheden en helt, og det er Dragergildet selv, der brænder sine bygninger af? Er kejserlige alphatiske spioner i ledtog med dværge, som de bruger til at forgifte vandforsyningen med? etc.

Vi er kommet frem til, at vi fastholder brugen af Sladderscener som et generelt værktøj, men da de fremover ikke længere er Dagens Regel, vil de ikke udløse 50XP pr. scene. Med tiden vil der også blive føjet flere sladderkoner til.

Biperson med mission

Christina og Marie-Luise havde tre bipersoner hver, og hver af dem havde en mission, som kunne optjene et plotpoint. Nogle missioner var simple, andre svære.

Et vigtigt element ved ‘missionen’ er, at jeg overlader noget plot og kontrol med spilforløbet til spillerne. Der er en belønningsmekanisme til at opfordre til at udspille missionerne, men måden det gøres på, sker gennem et samspil mellem os, hvor vi holder øje med hinandens manøvrer, dvs. at hvis jeg spiller en scene med f.eks. Kenneth, så kan Marie-Luise introducere en af sine bipersoner, og så spiller vi pludselig alle tre scenen.

Rent praktisk kom biperson med mission ikke til at skinne så kraftigt igennem denne spilgang, men det skyldtes udefrakommende faktorer, som de to små terrorister, Liv og Silja, havde nægtet at sove natten forinden, og langt hellere ville følge med i vores spil, end lade deres forældre få en smule hvile. Vi krydser fingre for, at de får sovet bedre igennem næste gang 😉

Vincento diVenna

Da Andrewuthrams skomager pludselig forvandler sig til en varulv og jager den barfodede Andrewuthram ud på den frosne kanal, står det skidt til. Andrewuthram er blevet overrasket i et baghold, og det meste af hans kampmagi bygger på, at han kan hidkalde væsner, men det er tidskrævende, og Andrewuthram er derfor i alvorlige problemer.

Midt i dette introducerer Marie-Luise sin biperson. Hans mission passer med scenen, men jeg havde ikke planlagt hans introduktion, men det passer rigtig godt med omstændighederne. Det ændrer situationen, men bevarer fortsat scenens dynamik. Varulven kaster sig over urtekræmmeren, og giver derved Andrewuthram den fornødne tid til at hidkalde sine monstre, og herefter ændrer kampen sig, og Andrewuthram dræber varulven. Plotpoint optjenes ved, at han angribes af varulv i en scene, hvor Andrewuthram eller Cornelis er til stede.

Bodo Weingrüner

Vi har klippet fra, at gildemestrenes møde afbrydes, da nogen meddeler, at et pakhus er stukket i brand. Derefter følger vi nu Cornelis forklædt som Den Gyldne Maske, hvor han er ude og patruljere. Troels ved ikke, at Marie-Luise har Den Falske Gyldne Maske som biperson, så jeg beskriver scenen ved pakhuset, hvor en brand er ved at begynde, og holder det hele tiden åbent om Marie-Luise tager ordet. Tager hun ordet, da er Den Falske Gyldne Maske til stede, gør hun ikke, da er han forsvundet igen. Da Marie-Luise finder et passende sted, tager hun ordet og begynder at fortælle og spille sin karakter. Herefter fordeler vi intuitivt fortælleansvaret imellem os: Marie-Luise fokuserer på sin rolle, og jeg tager mig af omgivelserne. Plotpoint optjenes ved, at være på gerningssted, hvor Den Gyldne Maske dukker op, og få fortalt sin baggrundshistorie til Den Gyldne Maske.

Muscetti diPala

Denne her er svær. Den kræver, at karakteren opbygges og etableres som en tilbagevende figur. Dels havde Marie-Luise Vincento diVenna til at omtale ham, men han blev ydermere også direkte præsenteret for Andrewuthram ved Dragergildets mestres møde. Marie-Luise var hurtig til at spille med på disse oplæg.

Den anden spilgang så vi ikke meget til Muscetti diPala, men det skyldtes, den ungdommelige interferens fra Silja og Liv, der gjorde deres bedste for at gøre deres forældre ti år ældre den aften. Plotpoint skulle have været optjent ved på et dramatisk tidspunkt at afsløre Muscetti som en fæl bagmand.

Ciabella Torini

Cornelis igen som Den Gyldne Maske er atter ude at patruljere. Han støder denne gang på en forskræmt kvinde, som er på flugt fra noget. Jeg afslører her, at det er Ciabella Torini, hvorefter at Christina begynder at spille med i scenen, og det munder ud i Cornelis’ forsøg på at bekæmpe en varulv, og derefter kommer Miguel fra Sletten dem begge til undsætning. Plotpoint optjenes ved, at blive undsat fra Varulv af Cornelis eller Andrewuthram.

NN – byvagt

Dette er en løjtnant i byvagten. Han optrådte i en kort scene efter at Andrewuthram havde besejret varulven i sidste spilgang. Jeg har ikke lige hans navn, da Christina har rollebeskrivelsen. Hans mission var at modtage bestikkelse fra en af spilpersonerne, hvilket lykkes, da Andrewuthram betaler ham nogle dukater for at få ham til at holde tæt omkring varulveangrebet. Han optrådte kun sidste spilgang (Den Gyldne Maske).

NN – ung, socialt kejtet elver

Denne her rolle var lidt mere vag. Og den kom hovedsageligt til udtryk som Don Diegos forlovede. Christina kunne optjene et plotpoint gennem karakteren, hvis karakteren bragte Andrewuthram i en pinlig situation. Dette kom ikke i spil, selvom Don Diegos kæreste spillede en væsentlig rolle sidste gang, og en noget perifær rolle denne gang.

Lidt mere om biroller

Både her og i min Transhuman Space-gruppe markerer jeg over for spillerne hvilke biroller, som er mine. De bruges typisk til plotmæssige ting – skubbe spilpersonerne i en retning, introducere plotelementer, trykke på spilpersonernes knapper osv.

Dertil kommer diverse navnløse personer – spillets statister – som jeg typisk spiller, men får en af dem mere plads i spillet, forfremmes denne til en almindelig biperson.

Almindelige bipersoner indgår i en fælles pulje af biroller, som enhver spiller, der ikke allerede deltager i scenen, kan tage og spille.

Dertil kommer de bipersoner, som er spillernes, og som den enkelte spiller har retten til at låne ud, hvis den enkelte spiller har interesse herfor.

Dagens begivenheder

Det her blev en spilgang, der var langt anderledes end de andre. Den blev afslutningen på et langt kapitel om spioner, maskerede helte, giftblandere og en krig, der lurede i horisonten. Efter disse hændelser lagde Cornelis sin Gyldne Maske bort, og tog den aldrig frem igen.

Først sladres der

Kenneth havde planlagt en hel del ting denne aften, så Andrewuthram kunne få hævn over Don Diego. Vi åbnede ballet med sladderscener.

Først talte Morgana Saloria ondt med Frau Hildegard om Dragergildet, som krævede urimeligt meget af byrådet på baggrund af Den Gyldne Maskes angreb på deres bygninger.

Dernæst klippede vi til Andrewuthram, der sammen med sin forlovede, Annabell, skrev til hendes familie, og bad om hjælp til at fange Den Gyldne Maske, da hendes brødre er dygtige jægere. Grundet vinteren ankommer brødrene først meget sent.

Herefter en scene, hvor Cornelis øver dansetrin et sted på skolen, da Andrewuthram render ind i ham, og de får snakket vigtigheden af korrekt påklædning – og hvor svært det er, at danse i høje snabelsko med bjælder. Andrewuthram lover, at lade Annabell hjælpe Cornelis med dansetrinene. Otte dage til storebrors bryllup.

Anden runde sladder

Frau Hildegard mødes med den gamle skærslibende heks, “Niber Nive”, der beretter om farerne ved “grøn snue”, som er en fæl smitte, som alphatiske spioner udbreder i byen for at svække folket.

Ciabella og Morgana har sig en fornøjelig sladder om, hvordan Den Sorte Rose forgiver Don Diego Belcadiz’ folk.

“Niber nive” og Morgana sludrer om, hvordan en “kendt” person har købt særligt skarpslebne kasteknive af skærslibersken, men hun ville ikke levere en garrotte, da den slags er upassende at levere, dog fortalte hun kunden gladeligt, hvor han så kunne erhverve sig en garrotte.

Og så satte jeg min første scene den aften. De tidligere scener og sladderscenerne var alle sat af spillerne.

Andrewuthram mødes med sin kollega Lucius diBorca, da en mester i Dragergildet er blevet syg. Den anden mester skulle have været til et bryllup hos en forretningsforbindelse om en uge, men er blevet forhindret. Lucius lader Andrewuthram forstå, at han nok skal tage til bryllupet, men Andrewuthram overtaler Lucius til at Andrewuthram tage af sted til bryllupet.

Imens følger vi Cornelis til dansetræning til hos Annabell. Senere mødes Den Gyldne Maske med Bodo Weingrüner (Den falske maske), der er blevet hans makker ud i natlige, maskerede aktiviteter. De planlægger deres spionage af Dragergildet, hvorefter Cornelis drager ud i natten. Ved en kanal, der ikke er frosset til, finder han et lig flydende. Der hviler en sort rose på ryggen. Han får trukket liget fri, opdager at det er en Belcadiz elver, og at han har “grøn snue”.

Rent praktisk tog jeg den grønne snue, som Christina introducerede i sladderscenen, og koblede den med Sorte Rose, som Kenneth introducerede i sin sladderscene.

Cornelis kontakter Miguel fra Sletten, der kan berette at Den Sorte Rose er en fæl giftmorderske, som ynder at forgive Belcadizelvere.

Den Sorte Rose var en birolle, som Kenneth havde fortalt mig om over mail, at han gerne ville have i spil. Det jeg præsenterede her, var Miguel fra Sletten/Don Diegos syn på hende. Hendes identitet og motiver er stadig et mysterium.

Optakten til brylluppet

Den næste dag dukker Alvurskein Dodent op på Andrewuthrams værelse på skolen. Han er en alphatisk agent, og han fungerer desuden som budbringer hjem til Andrewuthrams forældres len (han er en tilbagevendende skurk). Han forhører sig, om Andrewuthram har fået invitationen til bryllupet, hvilket Andrewuthram bekræfter, hvorefter han beordrer Andrewuthram til at anvende den gift, som han en gang for længe siden fik udleveret. Giften skal bruges til at forgive Oldermand Budolph Mueninck. Denne gift kom i spil for længe, længe siden. Til gengæld får Andrewuthram en lille glasflaske, der bærer en sort rose, med grøn væske.

Samtidig med får Cornelis besøg af flaemlændingen Martinus, der ven til Jan van der Harse, som er Cornelis’ storebror. Martinus fraråder Cornelis at deltage ved sin brors bryllup, hvilket Cornelis ikke vil høre tale om, hvorefter Martinus råder Cornelis til ikke at forårsage nogen skandaler.

Senere informerer Lucius diBorca, som er Andrewuthrams forretningspartner, Andrewuthram om, at der er et møde om nogle dage mellem gildemestrene vedrørende et kommende møde i Byrådet. Målet er få planlagt, hvordan man skal forholde sig til Oldermand Budolph Mueninck.

Aftenen før brylluppet

En voldsom snestorm er blæst op. Sneen fyger gennem kanalerne, og det er ikke til at se en hånd for sig. De færreste mennesker har vovet sig ud i dette vejr, men ikke desto mindre forsamles en lille gruppe gildemestre fra Dragergildet. I stedet for at mødes i deres gildesal, så er de forsamlet på kroen Den lille rytterske. Andrewuthram deltager i mødet, og Cornelis forklædt som tjener spionerer på selskabet.

Midt under mødet dukker et andet selskab op. Det er en den anden halvdel af Jan van der Harses polterabend, som er blevet væk i snestormen. De er anført af vismanden Bugula, der i mild fuldskab og ærekærhed blær sig med, at han kender til troldmændenes indvielsesritualer, hvilket straks fænger Cornelis’ opmærksomhed, og ved en blanding af tankelæsning og uskyldige spørgsmål lærer Cornelis, at Lord Urbaal, som er den troldmand, der skal indvie Andrewuthram, har planlagt en så streng indvielsestest, at man skulle tro, at han ville forsøge at slå knægten ihjel. Det er dog alt, hvad Cornelis lærer i denne omgang, da vismanden skal hjem, og Cornelis forsøger ikke at lokke ham til at blive ved arrangementet.

Imens holder gildemestrene møde. Oldermand Budolph er den afgørende stemme for, at Byrådet vil tildele Dragergildet flere midler, og han plejer at tale gildernes sag. Han har dog holdt sig tilbage denne gang. Heldigvis er oldermanden beslægtet med familien van Mueninck, hvis datter skal giftes i morgen, så Andrewuthram pålægges at overtale Oldermanden til at tale gildets sag ved byrådsmødet i næste uge.

Cornelis vender atter sin opmærksom mod dragergildets møde, og mens Andrewuthram fremlægger et forslag om at erstatte gildemestrenes råd med en stormester for gildet, så fanger Cornelis en tanke hos en gildemester. Denne udtrykker en forventning om, at branden i gildesalen snart må bryde ud. Dette får Cornelis til at haste ud i snestormen sammen med Bodo Weingrüner.

Sammen skynder de sig gennem snefoget og den kraftige vind til Dragergildets sal, hvor de kan se, at flamme er ved at rejse sig. Heldigvis er de kommet tidsnok til at standse ilden. Bodo slår vinduet ind, og Cornelis forklædt som Den Gyldne Maske slukker ilden med trolddom.

Imens på Den lille rytterske fortæller en af rådmændene, at man forventer at fange Den Gyldne Maske i aften. Man har lagt en fælde ved Gildesalen, hvor man med en ildspåsættelse vil lokke Den Gyldne Maske til, og med hyret hjælp vil fange ham.

Netop som Cornelis har fået slukket ilden springer armbrystskytter frem og en troldmænd træder ud af mørket. Han rammer Cornelis og Bodo med en lynkile. Cornelis er kun let såret, og med sin pyrotekniske kunnen blænder han armbrystskytterne længe nok til at han kun undslippe. Imidlertid er Bodo slået bevidstløs. Cornelis bruger sin ildmagi til at dræbe to armbrystskytter, og derved sikre sig en flugtvej. Troels vælger her at optjene et plotpoint ved at fravige sit ideal om at være maskeret helt. I stedet for at tage Bodo med sig, flygter Cornelis alene ud i natten.

Tilbage på Den lille rytterske kommer der forlydende om, at man har fanget den ene af to Gyldne Masker. Man enes i rådet om at tortere manden for informationer om sin makker, inden man overlader ham til Byvagten. Når man offentliggør tilfangetagelsen af den ene Gyldne Maske, skal der ligges en fælde, så man kan fange den anden, når han vil undsætte sin makker. Denne opgave bliver pålagt Andrewuthram (så han kan forsøge at fange sin egen bedste ven).

Sladderen dagen derpå

Før brylluppet afholdes tog vi nogle runder sladder, der hovedsageligt handlede om de skandaler, der fandt sted ved gom og bruds polterabender. Herunder introduceredes sindisk pibeurt, der afstedkommer sære ting, hvis det anvendes i kagebagning. Desuden opfindes også Guvernantegildet (NPC-prestige class, naturligvis). Og utilstedelige akter på et horehus og anden dekadent opførsel, der kan få anstændige borgerfruer, der ikke løber med sladder, til frydefuldt at gyse.

Bryllupsfesten

Denne scene var ret kompleks, da der blev spenderet plotpoints undervejs. Kort fortalt havde Cornelis til opgave at undgå pinlige episoder ved sin brors bryllup, mens Andrewuthram både havde til opgave at overtale Budolph Mueninck til at tale Dragergildets sag, og forgive ham.

Christina tager karakteren Belle LaTrice, som sidst deltog i den store fødselsdagsfest, og Marie-Luise spillede kunstmaleren Günther Markuhn, som vi sidst så ved Lord Urbaals bal, der var ved festen for at forevige det unge par. Alle sad de naturligvis ved samme bord, som Cornelis, Budolph, Andrewuthram og Annabell.

Det er en fest med en del spændinger, da gæsterne enten er prominente flaemborgere eller vismænd eller en kombination af de to ting – og i Glantri er vismænd, dem der er intelligente, men som ikke besidder evnerne til at blive troldmænd, og derfor er der en vis grad af rivalisering mellem dem og troldmændene, mens Andrewuthram var den eneste alphater ved festen.

Som udgangspunkt forsøger Andrewuthram at forgive oldermanden, men den ferme vinkyper Belle kommer til at blande det forgiftedeglas i resten af vinen, som man derefter gør klar til at skænke for hele bordet. Andrewuthram finder dog påskud for at bære vinen væk, og v.hj.a. et plotpoint får Kenneth fortalt hvorledes en Belcadiz-gæst omkommer med “grøn snue”. Den Sorte Rose har slået til igen, og i forvirringen “taber” Andrewuthram den forgiftede flaske, og får derved beskyttet sig mod ulykker.

Ydermere er det blevet etableret at Don Diego også gæster festen med sit følger, og med endnu et PP fortæller Kenneth, at en af Donnens mænd begynder at forvandle sig til en varulv, hvorefter Andrewuthram kan agere helt foran forsamlingen, indtil Donnen helt fjerne varulven fra scenen. Oven på alt dette udvandrer Diego med følge fra festen.

Festen bliver herefter ikke helt den samme, og Cornelis forlader sit bord for v.hj.a. en fjern slægtning at blive introduceret for unge giftemodne kvinder ved festen. Først introducerer jeg Magda, der diskvalificeres på udseendet, dernæst lader jeg spillerne introducere andre potentielle ægtefæller, og Christina byder ind med Rosina, der er velhavende, men hverken er fuldblods-flaem (hun er nemlig halvt caurenzisk) eller passer socialt godt ind i selskabet, og Nikolaj, der har et minut fra Liv og Silja, præsenterer os for Angie van Riehn, ung, smuk og rig, da hendes mand af første ægteskab omkom under lidt mystiske omstænddigheder.

Efter en dans med Rosina, som vandt Cornelis’ interesse, trænger Jans venner sig på. Anført af Martinus forlanger de, at Cornelis forlader festen, hvorefter Andrewuthram foran vismændene demonstrerer sin trolddom ved ganske upassende at hidkalde stygt udseende monstre til at intimidere de unge vismænd. Disse fortrækker, og Cornelis m.fl. modtager en anmodning fra værtsparret om at forlade festen, hvad de allerede er på vej til at gøre. Andrewuthram har travlt med at brænde en hver bro ved festen,og han har gladeligt taget Cornelis med sig.

På vej videre i byen hører Andrewuthram, Annabell, Cornelis og Rosina – som finder dette selskab mere interessant end bryllupsfesten – rygter om en brand, og de finder efterfølgende ud af, at Andrewuthram og Lucius diBorcas dragerværksted og -kontorer er brændt ned til grunden.

Andrewuthram hasteindkalder sine gildefrænder til møde, hvor han forlanger midler til at genopbygge sine lokaler. Imens skilles Cornelis fra Rosina som venner, da hun ikke så en ægtefælle i ham.

Post festum sladder

Jenny O’hallowan og Morgana fuldt af Ciabella og Hildegard efterfulgt af Ciabella og Jenny  tog en serie af sladderscener, hvor Belcadiz-elverne blev beskyldt for alskens omgang med varulve, Rosina blev atter set offentligt sammen med en ung mand, hvilken skandale, og atter har der været en brand hos Dragergildet, men det skyldes aldeles ikke den mystiske Gyldne Maske. Andre rygter handlede om, at kejserlige alphatiske spioner i ledtog med pestbefængte dværge forgiftede byens vandforsyninger, og skandalerne ved polterabenderne forleden skyldtes ondsindede alphatiske spioner.

Dagen derpå

Tilbage på skolen mødes Cornelis og Andrewuthram. Dette skulle blive den sidste samtale mellem de to venner. Cornelis afslører, at han har fra en pålidelig kilde, at Lord Urbaal vil forsøge at slå Andrewuthram ihjel gennem indvielsesprøven, mens Andrewuthram kunne fortælle, at Dragergildet havde fanget den ene af de to Gyldne Masker, og at man ville forsøge at bruge fangen som lokkemad for at fange den anden Gyldne Maske, lige så snart man var færdig med at tortere ham for viden. Foreløbigt havde fangen ikke afsløret hvem, hans makker var. Ved samtalen får Andrewuthram mistanke til, at Cornelis ved mere end han vil ud med.

Klokken var ved at blive mange, og vi manglede en slags konfrontation mellem de to venner, Cornelis og Andrewuthram, så jeg satte den følgende scene, hvor de ville få mulighed for at stå over for hinanden. Min intention var, at de skulle komme på sporet af hinandens identiteter, og derved være tvunget til at forholde sig til det.

Anvurskein Dodents forrædderi

Anvurskein er utilfreds med Andrewuthrams indsats, og han beslutter sig for at skaffe sig af med ham på en måde, så myndighederne tror, at de har fået standset de alphatiske spioner.

Andrewuthram modtager en meddelelse om at dukke op i en af Dragergildets lagerhaller nede ved havnen. Andrewuthram er noget mistroisk, men han dukker op, og han bliver taget imod af en alphater, der spørger om han er Bramyra, hvilket er Andrewuthrams hjemegn. Manden lukker Andrewuthram ind i lagerhallen, tager ham ned til et baglokale, hvor der sidder fire andre alphatere. Manden meddeler, at Budbringeren fra Bramyra er ankommet, og de betror ham en pakker med planerne over det glantriske militær. Derefter fører manden Andrewuthram tilbage gennem lagerhallen.

Imens kalder Miguel fra Sletten Den Gyldne Maske til sig, og meddeler, at han er kommet på sporet af en gruppe landsforrædere, der har stjålet planer over det glantriske militær, og det er op til de to at standse forrædderne. De tropper op foran en af Dragergildets lagerhaller, hvor Miguel fra Sletten foreslår den plan, at de sparker døren ind, råber “Uslinge!” efter skurkene, og standser dem i deres fæle forehavende. Den Gyldne Maske stiller dog det forbehold, at han lige får lov at forsegle lagerhusets bagdør først, hvilket Miguel lader ham gøre, og da først bagdøren er forseglet, sparker de døren ind.

Andrewuthram, usynlig og med pakken med dokumenter gemt under sig frakke, er ved at blive ført ud af lagerhallen, da døren pludselig sparkes ind, og Miguel fra Sletten og Den Gyldne Maske trænger ind. Både spionen og Andrewuthram sætter i løb. Den Gyldne Maske bruger sit trolddomsblik og kan se de magiske auraer, der omgiver Andrewuthram, men kan ikke genkende ham.

Miguel sætter gennem luften, flyver hen og hugger spionen ned, hvorefter han med draget huggert flyver ind i baglokalet for at konfrontere de resterende spioner, alt imens Den Gyldne Maske alias Cornelis sætter efter Den usynlige spion alias Andrewuthram.

Andrewuthram prøver at flå bagdøren op, men den er forseglet. Den Gyldne Maske råber den usynlige Andrewuthram an, og Andrewuthram genkender Cornelis’ stemme.

Vi beslutter os for at gå over i taktisk spil. Terningerne kommer frem, og Kenneth ruller 3 i initiativ. Troels ruller også 3, og til vores overraskelse har ingen af dem nogen bonusser, og de starter således samtidigt. På det her tidspunkt er vi alle meget spændte. Hvad vil der ske? Da deres manøvrer sker samtidigt, beslutter vi, at de skriver deres træk ned, da ingen af dem kan nå at reagere på den andens handling.

Den usynlige Andrewuthram vender sig imod Den Gyldne Maske. Han har genkendt sin ven bag masken. Hastigt begynder han på en af sine hidkaldelser. Et gigantisk dæmonisk insekt vil kunne bremse Den Gyldne Maske længe nok til, at han selv kan undslippe ud i natten.

Cornelis ser den fremmede spion, usynlig og hyldet i magiske auraer, og i gang med at udvirke trolddom. Cornelis påkalder sig en ild, der rullet i hans aners årer i utallige generationer. En svidende stråle af ild hamrer ind i brystkassen på spionen, hvis klæder blusser op. Han vakler, taber koncentrationen.

I næste nu hvisler en forgiftet kastekniv gennem det mørke varehus. Den Sorte Rose er kommet spionen til undsætning, men hendes kniv misser sit mål, og Cornelis bliver ikke såret. I næste nu brager den næste ildstråle fra Cornelis’ hånd. Den rammer spionen midt i brystet, flammerne vælter frem, omslutter spionen, der kollapser, opslugt af flammer. Død.

Kenneth valgte at forsøge sig med en Summoning idet en Huge Centipede ville blokere Den Gyldne Maskes adgang længe nok til at Andrewuthram kunne hidkalde flere monstre og undslippe. Troels valgte en Scorching Ray (og takket være diverse feats kommer der to stråler). Den første rammer for 15 skade, og Andrewuthram står tilbage med 7HP. Den næste rammer for 24 skade, da Troels ruller 4 seksere med terningerne. Her stopper vi op, måber over udfaldet, og går i gang med at diskutere, hvorledes Plotpoints kan redde Andrewuthram. Kenneth vælger at introducere Den Sorte Rose på scenen, og vi enes om, at hun kan nå et knivangreb på Cornelis mellem de to stråler. Imidlertid rammer hun ganske og aldeles forbi. Der kommer flere tilbud om, hvorledes Plotpoint kan spenderes til at undsætte Andrewuthram. Kenneth selv er løbet tør, men både Christina og Marie-Luise byder ind med at bruge point. Kenneth vælger her at fastholde udfaldet af scenen – og vi må acceptere, at Andrewuthram er aldeles død med i alt -17 hp.

Andrewurthram valgte kampen, han døde stående, og for at beskytte sine forældre. Var han blevet fanget, havde han sandsynligvis taget dem med i sit fald. Derfor valgte han døden i redelig kamp.

Efterfølgende fortsætter kampen mellem Den Sorte Rose og Den Gyldne Maske, men da Miguel fra Sletten dukker op, fortrækker hun fra scenen, og de to maskerede helte kan undersøge slagmarken i fred. Cornelis undersøger det stærkt forbrændte lig, der ikke længere er usynligt. Han finder de stjålne planer, og så opdager han ringene på ligets fingre. Han genkender de to fortryllede ringe, som Andrewuthram altid gik med, og det går endelig op for ham, hvem det er, han har slået ihjel.

Det var en episk scene. Den var improviseret, som så meget i vores spil er, og den virkede netop så stærkt, fordi alle udfaldene var åbne. Havde Troels ikke meddelt, at Cornelis forsegler bagdøren, havde vi sandsynligvis haft en jagtscene gennem havnen. Havde Kenneth og Troels rullet anderledes på initiativet …, havde de valgt andre formularer …, havde de rullet anderledes med formularerne og med knivangrebet …

Alt var på spil. Det var smukt.

Efterspil

Herefter rykkede vi over til et generelt efterspil. Don Miguel kalder byvagten til stedet, mens Den Gyldne Maske stikker af i natten med det forkullede lig. Han skjuler liget under en mole, og siden får han begravet det i en blyforet kiste i en anonym grav.

I Glantri By rygtes det, at Miguel fra Sletten og Den Gyldne Maske har standset en Kejserlig Alphatisk Spioncelle, der holdt til i Dragergildets lagerhaller. Dragergildet mister anseelse, og oldermanden Budolph undlader at støtte gildet, som får frataget sine økonomiske gevinster.

Andrewuthram er forsvundet. Ingen har set ham. Det rygtes at Dragergildet ikke kunne tåle at have en adelsmand i deres rækker, og at de derfor først afbrændte hans værksted, og siden lod manden forsvinde. Annabell er ulykkelig, og da hendes to brødre langt om længe ankommer, sværger de, at de ikke vil helme førend at Andrewuthram er fundet, og at Dragergildet har betalt for deres ugerning.

Cornelis pakker sin Gyldne Maske bort. Den bliver pakker langt, langt væk, og Cornelis ligger sine drømme om at være natlig, maskeret helt på hylden. Han standsede de onde, og dræbte undervejs sin bedste ven.

Krigen erklæres.

Pigerne vender tilbage fra deres færd til Caurenze. Fyldt med spændende og dramatiske oplevelser, og en Nadya inficeret med lykantropi, er de opslugt af, at fortælle om deres fantastiske færd. Men der er kun en slukøret Cornelis til at tage imod pigerne. Han har sikret sig et sted, hvor de kan sidde uforstyrret, og beretter nu først den officielle historie om hvad, der er sket, men halvvejs inde må han opgive. Andrewuthram er ikke forsvundet, han er død og begravet i en anonym grav, så hans omdømme og slægt ikke skal vanæres.

De tre venner gennemgår Andrewuthrams egendele på skolen for at sikre sig, at der ikke er nogle materialer, som vil ødelægge hans ry. De finder en lille glasflaske, som bærer en sort rose, og som rummer grøn væske (giften til grøn snue). De finder desuden de dokumenter, som Andrewuthram brugte til at afpresse Lord Urbaal med, så han kunne blive indviet. Da Cornelis har afsløret over for Aevilja og Nadya, at det var Lord Urbaals intention at få Andrewuthram dræbt under hans indvielse, opflammes Aevilja med stor vrede. Ikke nok med at Lord Urbaal er en forrædder og fusker, han planlagde også Andrewuthrams død. Med beviserne på Lord Urbaals uærlighed i hænderne sværger hun, at hun vil fælde Lord Urbaal.

Herefter stoppede vi spillet. Vi var mætte af aftenens oplevelser. Ingen af os havde set det komme. Andrewuthram har i de mange år, som kampagnen har varet, alle dage været en vigtig del af firkløveret. Nu er han borte. Det er meget underligt. Dels afrunder det hele kapitlet med Dragergildet, Den Gyldne Maske og tiden op til krigen, dels har vi krydset en streg, som vi aldrig kan træde tilbage over. Ingen af os ved, hvorhen historien nu vil bringe vores kampagne. Næste gang kommer til at handle om Krigen, om de tre venner, og om introduktionen af Kenneths næste spilperson. Vi sluttede aftenen med at snakke lidt om, hvem det skulle være, og hvordan han ville komme til at passe ind i gruppen.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i indie, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Min D&D-kampagne: Brylluppet og Bagmanden

  1. Aevilja (Marie-Luise) siger:

    Puha, det fik tårerne frem nok en gang at læse dit referat af lørdagens rollespil. Hvem havde dog troet, at det skulle ende sådan?

    Hulk og snøft

    Marie-Luise

    P.S. Sladderkonerne er helt vildt sjove!!

    Like

  2. Cornelis (Troels) siger:

    Det var godt nok i top tre af intense rollespilsoplevelser nogensinde! Men det bliver nok hurtigt gammelt, hvis der skal dø en spilperson, hver gang vi spiller…

    Jeg måtte nærmest snappe efter vejret, da Kenneth sagde “Stop. Det ender sådan her”.

    Jeg har regnet lidt på det, og sandsynligheden for dødeligt udfald af den scorching ray var lige omkring 10%. Og jeg brugte kun den formular, fordi den var den eneste på lager med lang nok rækkevidde. Det kunne virkelig ikke forudses.

    Og ja, de sladdertanter er sjove. Jeg tror jeg får problemer med at holde masken, næste gang en eller anden siger, “det er ulovligt!”

    Like

  3. Andrewuthram (Kenneth) siger:

    Ja, det gjorde ondt på flere måder at sige farvel til Andrew, men personligt følte jeg at det ville være for fjollet at gøre det anerledes, det ville bare ikke give mening.

    Rent spilleteknisk var Andrew trængt op i en krog. Både Den Guldne Maske og Miquel fra sletten(må han brænde i helvede) var til stede, hvilket kom som en grim overraskelse. Jeg var forberedt på snigeri, ikke kamp. Andrew havde ingen realistiske flugtmuligheder og jeg valgte at satse på Den Sorte Rose I håbet om at hun kunne redde min røv og for at have et alternativt mål hvis Miquel skulle ankomme.

    Det gik desværre hurtigt ned af bakke da vi begge rullede samme initiativ. Jeg kender Troels karakter der har et ubehageligt potentiale for burst damage, hvilket han har bevidst flere gange. Andrews force er hidkaldelser, de er desværre tidskrævende og i denne situation ville Troels som minimum kunne fyre 3 rays af hvilket er 12d6 (oprindeligt 16d6, men mit insekt ville blokere den 4. ray) på 2 runder, såfremt han skulle vælge at bruge samme formular igen. Desuden skulle jeg klare 2 Concentration checks på henholdsvis 15+10=25 og 24+10=34 og hans skill var 14+1d20, dårlige odds 😉 Hvilket er endnu en grund til at jeg satsede på Rosen. Desværre ramte hun ikke på en 4’er og så lå det i kortene….

    Fælden var klappet og grunden til at jeg afviste Christinas og Marie-Luises hjælp var at Andrew valgte (stækt “hjulpet” Anvurskein) at være badguy og fordi selv den vildeste historie ikke kunne holde vand og det ville reflektere skidt på resten af familien. Så istedet for at være fjollet valgte jeg at respektere terninger i sidste ende, både Troels og mine egne.

    Jeg kommer til at savne ham

    R.I.P.
    Andrewutram Balik

    Er dette det sidste vi har set til Den Sorte Rose?
    Muhahaha!!!

    Like

  4. Pingback: #RPGaDay – 10. august: Largest in-game Surprise You have Experienced? | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.