[Transhuman Los Angeles] Optakt til kapitel tre

De næste spilgange – antageligvis de næste tre kommer til at udspille sig i Los Angeles – som er en af de lokationer, som er særligt vægtet i supplementerne til Transhuman Space ligesom Nairobi var det, og er derfor lettere at komme til at anvende hurtigt.

Planen er, at spille en rammehistorie om noget efterforskning, mens vi leger med social teknologi, som bliver temaet for Los Angeles-kapitlet. En række af reglerne blev indrettet til at afspejle dette.

Fra begyndelsen af blev The Shadow of Yesterday modificeret til at passe til vores kampagnes behov. Der er ikke tale om væsentlige ændringer. Gift of Dice blev omformuleret til Fremtidens Gave, som stipulerede at terninger kun kunne inddrages, hvis der samtidig med blev inddraget en beskrivelse af et stykke fremtidigt teknologis indvirkning på situationen. Den del virker upåklageligt. Vi har anvendt reglen både i kapitlet om Terrorsatellitten og i kapitlet om ensembler i Nairobi, dog er der en tendens til at vægte teknologi, der styrker i kampe, og vi ville gerne have reglen til at styrke fjæsbog anno 2100.

Tilsvarende ville vi gerne have et meta-meme, Transhuman Space udgaven af en nøgle, altså en metanøgle, der understøttede temaet, ligesom at meta-memet “Ensemblememe” gjorde. Således er der følgende særregler for Los Angeles-kapitlet.

Los Angeles-kapitlet

  • Rammen: Efterforskning
  • Tema: Social teknologi
  • Mekanikker: Venfo-teknologi. Netværksscener. Meta-memer. Omdømme-færdigheder og -teknologi. En smule bipersonsspil.

Venfo-teknologi

Viden er en svær en, særligt når det gælder emner, som det er svært at besidde fakta omkring, særligt i en verden, hvor ting kan redigeres og forfalskes på særdeles overbevisende måder. I stedet sender du din KI ud og spørge dine venners KI’ere om dine venners holdning til en sag. Har andre hørt om kuppet i Kazakhstan og tror de på, at det skyldes ultra-nationalister støttet af den russiske regering? Efter nogle sekunders spørgetid kommer din KI tilbage med svar, og den fortæller dig kort om dine venners holdninger til emnet. Ud fra svarende kan du vurdere din egen holdning til emnet.

Særlige spørgsmål kan testes i særlige netværk. For antikhistorikere er der et antikhistoriker-netvæk, som man kan stille spørgsmål omkring forskningsmæssige problemstillinger osv.

Reglen: Beskriv hvordan Venfo-netværket indhenter svar om et emne og få en bonusterning til en relateret konflikt. Denne form for bonusterninger vil hovedsageligt have relevans i sociale konflikter og i informationssøgninger. Den har ingen effekt i kamp.

Netværksscener

En stor del af det 22. århundrede er virtuelt. Folk i 5.bølge landene (fremtidens første verdens lande) besidder almindeligvis en værbar, som dels rummer en KI, der tager sig af at surfe på nettet og assistere med sin viden, og dels rummer et brille-display, som ligger virtuelle tags ned over de ting, man kigger på.

Man mødes fortsat i virtuelle fora, lever Second Life-liv og spiller gigantiske online spil, og derigennem møder andre mennesker. Vi har ikke haft stort fokus på disse scener, men med min erfaring fra min D&D-kampagnes sladderscener (og her), så kan man spille “mellem-scener”, hvor spillerne introducerer sladder og rygter. De gode rygter og den gode sladder flyder over i de almindelige scener, og er således et fora for at forhandle nye ideer mellem spillerne.

En netværksscene kan spilles mellem to almindelige scener. Den, der sætter scenen, fortæller, i hvilket virtuelt rum handlingen udspiller sig og inviterer de andre spillere til at deltage med en af deres virtuelle stemmer.

En virtuel stemme er en biperson, som vi alene møder gennem dennes internetalias. Vi ved ikke, om vi har mødt vedkommende på gaden eller ej, men vi ved, at vedkommende har hørt om vores protagonister og deres situation. Hver spiller skal generere to-fire virtuelle stemmer, og hver spiller må være aktiv i en scene med en af disse stemmer. En virtuel stemme er enten et menneske, en bioroide, en KI eller et digitaliseret menneske, men kun sjældent opløftede dyr.

Hver spiller, der deltager i en netværksscene, må tildele en af sine spilpersoner 1 XP.

Meta-meme

Et meta-meme er et særligt meme, der gælder i et specifikt kapitel. Hver spilperson får tildelt et gratis meta-meme. Til meta-memer hører ofte specielle regler.

Omdømme-netværk

Du er koblet på et eller flere omdømme-netværk, som du anvender til at vurdere andre mennesker ud fra.

  • 1XP: Fortæl i en scene, hvordan du anvender dit omdømme-netværk til at vurdere en anden person.
  • 3XP: Hver gang en anden persons status i vedkommendes omdømme-netværk påvirker din opførsel markant over for vedkommende.
  • 10XP: Kobl dig af omdømme-netværket.

Virtuelle tags

Du anvender en eller anden form for teknologi, der lader dig se virtuelle tags – det kan være kybernetiske øjen, Værbare med brille displays og lignende – og de virtuelle tags er en vigtig del af din hverdag.

  • 1XP: Fortæl i en scene, hvordan du interagerer med de virtuelle tags.
  • 3XP: Hver gang dit liv formes markant af de virtuelle tags.
  • 10XP: Hold op med at anvende virtuel-tag teknologi.

Nye teknologier og færdigheder

En rar ting ved The Shadow of Yesterday er spillets fleksibilitet. Det er relativt simpelt at skabe “særlige evner” (her kaldet Teknologi) og nye færdigheder, som understøtter de temaer og stemninger, som man gerne vil have i spil.

Omdømme-færdigheden (Intuition)

Denne færdighed afspejler vedligeholdelse og anvendelse af virtuelle omdømme-netværk, såsom twiddle, weltspiel, third life, personabook osv. Færdigheden kan anvendes en gang pr. Genopfriskningsscene, og den danner en pulje af Omdømme-terninger. Puljen kan spenderes med de rette former for Teknologier.

Teknologi: Omdømme-netværk (status)

Når omdømme-færdigheden anvendes i en Genopfriskningsscene, genererer den en pulje af Omdømme-terninger. Med denne teknologi kan Omdømme-terninger bruges i sociale konflikter, hvor man anvender sin status mod andre, eller man bruger deres status imod dem selv.

Teknologi: Omdømme-netværk (forbindelser)

Med denne teknologi kan terninger fra Omdømme-puljen anvendes til at fortælle bipersoner i spil, som man har kontakt til via sit omdømme-netværk. Jo mere betydelig bipersonen er, eller des bedre færdigheder bipersonen besidder, des flere terninger koster det at bringe personen i spil (som udgangspunkt koster en biperson fra 1 – 4 terninger).

En smule bipersonsspil

Bipersonsspil er sjovt, og det giver et behageligt brud på rutinen med den faste spilperson, foruden at det er en rar måde for mig som spilleder at fordele en række opgaver mellem spillerne. Bipersoner kunne bruges til at supplere hovedpersonernes individuelle historier. F.eks. dukker Mikkel og Cassandra op, da det styrker Kimbos historie. Måske er både Cassandra, Kimbo og James Wamese fuldgyldige spilpersoner, det ved vi ikke helt endnu, da den del endnu overvejes. Måske er Dorothy Toto blandt hovedpersonerne? Sikkert er det, at Mr. Burke optræder, da rammehistorien altid inkluderer en Mr. Burke.

Det skal også nævnes, at med kampagnens rammehistorie, som er historien om Fonden, så er det intentionen, at der skal opbygges et helt galleri af spilpersoner, som kan vælges fra spilgang til spilgang eller i det mindste fra kapitel til kapitel. Den gennemgående figur vil altid være Mr. Burke, som er Fondens repræsentant.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

2 kommentarer til “[Transhuman Los Angeles] Optakt til kapitel tre

  1. Hvad er det egentlig planen at gøre med TSoYs regel om, at spilpersoner transcenderer ud af kampagnen, når de bliver for stærke? Vi har jo ikke brugt den i Rosenkreutz-vs-Crowley-kampagnen, men jeg kan lidt se en pointe i den relativt til Transhuman Space-kampagnen: Det er vildt skægt at få muligheden for at skifte mellem adskillige spilpersoner, men det kan godt ende med at betyde, at der bliver en massiv forskel mellem spilpersonernes styrke. Hvis de spilpersoner, der var blevet brugt meget intensivt og derfor var meget stærke, efterhånden gled ud af kampagnen, ville det give de nyere spilpersoner – og dem, der kun bliver spillet fra tid til anden – en chance for at sætte deres præg på fortællingen.

    (Jeg krydsposter lige dette med kampagnens egen blog)

    Like

  2. Det hører til kategorien af gode spørgsmål. Jeg har selv tænkt over det nogle gange. I første omgang kom reglen ikke med, fordi den syntes så fjern på det tidspunkt – og så fik jeg aldrig fulgt op på den del.

    Som udgangspunk tror jeg, at vi skal holde fast i reglen, og så pakke den ind i en kulør, der matcher kampagnen.

    Essentielt set “transcenderer” karakteren ud af den daglige gang i kampagnen. I TSoY vil vedkommende blive en legendarisk skikkelse, og her vil spilpersonen blive grundlæggeren af et markant meme, et globalt eller interplanetært firma eller på anden vis skabe en del af verden i sit image – en ny art af bioroider f.eks.

    Men lad os gøre det mere interessant af transcendere. Hvad med en ny regel om, at den, hvis spilperson transcenderer, får lov til at definere noget nyt om spilverdenen; en ting som spilpersonen realiserer?

    (også krydspostet)

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: