[Transhuman Los Angeles] Hackere, skulpturer og hunde

Her følger en gennemgang af anden del af kapitlet om Los Angeles (her kan læses optakt og første del). Denne gang var Kasper, Anne, Niels og Peter til stede. I første del fulgte vi trioen James Wamese, Kimbo og Dorothy Toto, og denne gang fik vi introduceret Jaan Frank. Indslusningen af den ny spilperson var intet problem, da det falder ind under kampagnens rammefortælling: Fonden sætter sine lokale freelance-agenter til at løse problemer. I dette tilfælde har Fonden vurderet, at de tre detektiver har brug for ekstra hjælp i form af en computerspecialist.

Lidt ekstra regler

Kernen i de etablerede regler blev fastholdt, og hertil føjede vi et par ekstra teknologier:

Teknologi: Omdømme-netværk (ostrakisme)

Ved at spendere Omdømme-terninger kan man afskære en person fra dennes sociale netværk gennem flamewars, smædekampagner og des lige, hvilket kan betyde tab af hjælp fra allierede eller tab af social anseelse i sociale konflikter.

  • Spendér 3-5 omdømme-terninger til at afskære en person fra at få hjælp fra en anden person eller gruppe.
  • Spendér 2 omdømme-terninger til at give personen en straf-terning i sociale konflikter, da denne via smædekampagner har fået svækket sin sociale status.

Teknologi: Omdømme-netværk (seks grader)

Alle kender alle, eller også kender man nogen, som kender nogen. Gennem de sociale netværk kender man nogen, som kender nogen, som kender præcis den person, som man lige har mødt.

  • Spendér 1-4 omdømme-terninger til at etablere en relationskæde til en given birolle, som allerede er introduceret (herved adskiller teknologien sig fra (forbindelser), da den introducerer nye bipersoner).

Der er nu fire forskellige former for “Teknologi: Omdømme-netværk”, der hver især drives af de Omdømme-terninger, man skaber gennem brugen af Omdømme-færdigheden i Genopfriskningsscenerne. Ved at spille en solo-scene, hvor der blogges eller på lignende vis føres en monolog på nettet, kan et Omdømme-færdighedsterningslag forsøges, og antallet af successer former antallet af optjente Omdømme-terninger. En ekstra gevinst er, at det integrerer noirens monologer i scenariet, og vi “kommenterer” monologerne på samme måde, som blogindlæg modtager kommentarer. Monologen er ikke en ting, der foregår inde i hovedet på spilpersonen, som overværes af de andre spillere, men en monolog som overværes af andre spilpersoner.

Los Angeles Kapitlet

2. akt:

1) Det er morgen, og man samles over morgenkaffen på J.K. Detectors’ kontor, hvor Mr. Burke tager kontakt til bureauet og introducerer dem for deres nye makker, Jaan Frank, der skal assistere bureauet med deres efterforskning i hans egenskab af at være computerprogrammør og hacker.

Efterfølgende spørger Dorothy ind til det brev, som Kimbo fandt i Shauns lejlighed, og Kimbo afslører, at det er et brev, hvor Shaun slår op med Miranda Horrington. Et par hurtige opslag på nettet afslører, at Miranda ejer en blomsterhandel, og at hun har forbindelser til en anti-genfixing lobby, der plæderer for det menneskelige genoms mangfoldighed [altsammen informationer, som Niels introducerer].

2) James Wamese beslutter sig for at gå på gaden for at følge sagen derfra. Imens bliver Dorothy og Kimbo tilbage for at tage imod Jaan Frank, som viser sig at være en lettere socialt kejtet ung mand, hvorfor der bliver talt en del forbi hinanden i det lille kontor.

3) Efterfølgende vender James tilbage, da han har konstateret, at Mirandas blomsterhandel er blevet raseret (Peter der definerer dette). Kimbo og Dorothy smutter ud for at foretage noget benarbejde. James sætter Jaan Frank til at hacke sig ind på et overvågningskamera for at finde ud af, hvad der skete. Jaan finder et videofeed fra et kamera på gaden, som er anbragt over for blomsterhandlen. På optagelserne fremgår det, at unge mænd på letvægtsscootere dukkede op, krævede et eller andet af pigen, hvorefter de raserede hendes blomsterhandel og tog hende med sig.

James og Jaan er begge markante personligheder, og det viser sig, at der er behov for at etablere en hakkeorden. Peter erklærer, at han vil have en konflikt, hvor hans spilperson kuer Kaspers spilperson. Frem kommer terningerne, og det kommer til at gøre ondt. De to mænd spiller med musklerne, men det ender med, at James får grebet Jaan i kraven og tvunget ham ud foran kaffemaskinen, hvor han sættes til at brygge den ene kande efter den anden, mens James drikker whiskey.

4) Imens undersøger Dorothy og Kimbo det kunstprojekt, som Maryam og Shaun arbejdede på skulle være deres næste. Et projekt, hvor man gennem bioteknologi vil skabe mannequiner, der skulle posere med kunstneriske klæder.

5) Genopfriskningsscene: James Wamese blogger om sit liv og sin situation, hvilket gør, at Peter får optjent en række Omdømme-terninger, og vi andre får kommenteret James’ blogindlæg.

6) Dorothy og Kimbo opsøger Maryam, som de finder på en cafe ikke langt fra hendes kunstværksted, som hun deler med Shaun. Det bliver til en længere samtale, hvor Maryam afslører, at deres mannequinprojekt gik ud på, at skabe bioroider, hvis fysiske udseende var formet som mannequinfigurer, og som kun havde en en rudimentær intelligens, sådan at deres mannequiner var levende figurer, og at det skulle få publikum til at overveje, om det var mannequinerne eller om det var deres klæder, der var det udstillede. Shauns kæreste, Miranda, var en stærk modstander af det, da hun mente, at det var en hån imod det ægte menneske. Maryam indrømmer, at hun og Shaun fra tid til anden anvendte brainbugs (nanoteknologisk narkotikum), som de erhvervede sig på The Sunset Strip fra Eduardo Nigre.

Undervejs får Maryam trådt på alt, hvad der definerer en weltschmerz opløftet-schæfer, så Kimbo taber næsten kontrollen over sig selv og får ydmyget sig selv (og nogen ligger en video af det på nettet). Niels høster en stribe XP for dette.

7) Mellemscene: På nettet diskuteres der i et virtuelt chatrum om de trusler, der har været imod Maryam og mannequinprojektet. Anti-genfix lobbyen har haft betragtet bioroiderne i projektet, som en del af transhumanisternes memetiske propaganda for at rense ud i det menneskelige genom, og militante anti-genfixere har truet med bombesprængninger. Diskussionen ender, da “Darwin” dukker op og troller diskussionen med sin Onos-konspirationer.

Peter, Anne og Niels optjener 1 XP hver.

8 ) Dernæst følger vi James og Jaan hjemme på kontoret, hvor Jaan stadig brygger kaffe, da Dorothy og Kimbo vender tilbage.

9) En tur rundt i det virtuelle landskab afslører, at Eduardo Nigre er en (brain)bugdealer, der er et kendt medlem af banden Los Hermanos Muertes, som holder til i det gamle industrikvarter, og som tilhører en større organisation af bander kaldet locos Tambrién.

10) Genopfriskningsscene: Dorothy blogger og modtager kommentarer på sin blog. Anne optjener Omdømme-terninger.

11) Jaan undersøger nærmere hvem de seks, der kidnappede Miranda, er. Kasper har succes med sin efterforskning, og det etableres, at han samkører videoptagelserne af kidnapperne med en stribe forskellige politi-databaser, hvorved han finder frem til identiteten på tre af dem. De er medlemmer af Los Hermanos Muertes, den ene er Omar, som er en ven af Eduardo Nigre.

12) James følger op på resultaterne ved at blandt andet at bruge sine politiforbindelser på hjemmesiden forceoflaw.com om banden Los Hermanos Muertes, alt imens Kimbo følger sig chikaneret af de andres intolerance over for dens hundeliv, og udvandrer derfor.

13) Niels vil gerne optjene en stribe XP ved at udsætte Kimbo for stor fare i demonstrationen af dens kærlighed til hunden Cassandra. Vi enes om en scene nede i The Floats (bådby med en kvart million flygtninge fra Malaysia og Thailand. Hernede mødes han med bandelederen Kit Siang Mahatmir fra Korosbanden, som låner ham 10.000 til dyre renter imod, at Kimbo advarer James mod at vise sit ansigt i The Floats igen efter sidste episode (det skal bemærkes, at vi har ikke tidligere spillet en i The Floats, og det er en baggrundsdetalje, der føjes til), og at Kimbo indvilliger i, at indtjene pengene på anden vis, hvis den ikke kan betale renterne. Efterfølgende spenderer Kimbo de 10.000 på et diamantbesat halsbånd, som den sender som gave til Cassandra.

14) Genopfriskningsscene: Jaan Frank deltager i en nørdet konkurrence mellem programmører om at programmere på tid.

15) Hjemme på kontoret advarer Kimbo James om, at han nok ikke skal frekventere The Floats igen, hvilket James tager til efterretning, og J.K. Detectors holder fyraften.

Erfaringer

Vi nåede en enkelt mellemscene, men den fungerede til gengæld rigtigt godt. Den skabte nogle interessante ledetråde og rummede noget særdeles interessant rollespil.

Efterforskningen har vi fået rigtig godt på plads – systemet kører sådan, at jeg har forberedt nogle mulige forbindelser. En spiller kan enten selv introducere et element i efterforskningen.

Eksempel:

  • Peter erklærer, at James kommer tilbage efter at have besøgt Maryams blomsterhandel, som er blevet raseret. Først nu er blomsterhandlen egentlig kommet i spil, og samtidig med bliver der skabt det faktum, at den er blevet raseret. …
  • … James sætter Jaan til at hacke sig ind på de lokale overvågningskameraer og finde ud af, hvad der skete. Jeg meddeler, at det kræver et hacking-skillcheck, hvilket Kasper klarer, hvorefter jeg spørger Kasper, om han eller jeg skal fortælle, hvad der er på kameraet. Kasper beder mig gøre det, og jeg hiver fat i et af mine oplæg, og fortæller hvorledes, at blomsterbutikken raseres af unge mænd af mellemamerikansk ophav. …
  • … langt senere i scenariet, hvor Jaan Frank har fået fat i en stor oversigt over mellemamerikanske mænd i Californien, meddeler Kasper, at han gerne vil samkøre optagelserne af de unge mænd med databasen. Kasper foretager et computer-rul, har succes, og vælger denne gang selv at introducere resultatet: Tre af de seks mænd identificeres som medlemmer af den lokale gangsterbande, en af dem er Omar, der ofte frekventerer en enlig mor på følgende adresse i Downtown.

Sådan bidrager vi på skift til at skabe mysteriet og opklaringen af den forsvundne Shaun laPidee. Det er faktisk rigtig fedt. Denne form er os ikke helt fremmed, da vi i en episode af Nephilim, spillede en lignende form for efterforskning, hvor reglen var, at hver scene automatisk fører efterforskerne et skridt videre i deres efterforskning. Formen minder også om formen i scenariet Løgstør.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Efterspilsrapport, indie, Rollespil, Science fiction, The Shadow of Yesterday, Transhuman Space. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.