Velkommen til rodekassen. I dag er det løsrevne små ideer, som jeg gerne vil dele ud af.
Jeg forestiller mig en teknik, hvor en konflikt eller en scene forløses ved at en spiller erklærer “Du vågner”, og derved afbryder det spillede. F.eks. en teknik til et dystopisk rollespil i en verden a la Brazil, hvor hver eneste gang spilpersonen sejrer, så kan en anden spiller jf. en eller anden mekanik standse scenen med ordene “Du vågner”, og derefter spoles handlingen tilbage til et fikspunkt, hvor tingene begyndte at gå godt for spilpersonen, f.eks. tilbage til forhørslokalet lige før han blev undsat af ninjaer. Ideen er, at den eneste “sejr” i spillet er at flygte håbløst ind i drømmeland, og medspillerne skal gennem “du vågner”-mekanikken trække spilpersonen tilbage til det dystopiske nu.
Spillet kan køres spillederløst a la Shock og Polaris, hvor man skiftes til at spille en scene, og hvor en anden spiller er antagonisten eller en anden form for narrativ modstand. Miljøet er en dystopi, og så gælder det ellers om at flygte fra dystopien, inden den opsluger en: Sejr er at flygte ind i drømmeland (sejren skal nemlig også have et dystopisk element), nederlag er at blive inkorporeret mentalt uskadt i samfundet, som f.eks. at blive sendt på en genoptræningsanstalt, smidt i fængsel eller fanget som papirnusser i det evige bureaukrati. Spilpersonen skal opnå sin sejr, inden han havner i nederlaget, og de andre spillere skal holde ham fra sejren ved at “vække” ham til de dystopiske realiteter.
Vågn op
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv