[Monicas kampagne] Tanker om tema

Efter den generelle præsentation og reglerne for rumskibskamp er det tid til lidt strøtanker om kampagnen, og hvordan kan føjes stemning til spillet via regler og terminologi.

Evnepuljerne i The Shadow of Yesterday

Man har tre evnepuljer i TSoY, og de fungerer ikke som evner, som man kender dem fra andre spil.

Evnepuljerne i grundspillet hedder Vigor, Instinct og Reason. Kunsten er, at navnene former spillets sprog, og derfor er der god mening i at omdøbe dem til noget, der passer med spillets stil. I Shadowrun-tolkningen hedder de Meat, Metal, Mind, og i denne trek-version kunne man for eksempel kalde dem for Idealisme, Samklang og Handlekraft.

I stedet for de klassiske evner, som giver bonusser til forskellige typer af terningeslag (styrke giver typisk bonus til angreb og skade) og som bruges til at beregne andre evner (Udholdende udgør ofte grundlaget for antallet af hitpoints), så er der i TSoY tale om en pulje af terninger, der kan anvendes som bonus-terninger i konflikter, til at aktivere specielle evner og til at hele skade. Al skade er knyttet til en af de tre puljer. Som man spenderer point fra puljerne, tømmes de, og der komme et tidspunkt, hvor de skal fornys.

Genopfriskning: Personal Log

For at fylde en pulje på ny spiller man en genopfriskningsscene, og her føjer vi en variant til: Log-scenen. En spiller kan i form af en monolog skrive på sin spilpersons log, og dette tæller som en genopfriskningsscene. Formålet er, at dels ramme Star Trek-genrens personlige logs, og dels at give spillerne en mulighed for at præsentere deres spilpersoners indre i en form, som er inde i spillets fiktion. Evt. kan man have et ekstra krav, der hedder at seriens tema, skal afspilles samtidig med, at monologen foretages, og at temaet sætter et loft på, hvor lang tid monologen varer (om end jeg endnu ikke er stødt på nogen monologer i mine egne grupper, der varer så lang tid).

På samme vis har jeg foreslået at Keys kaldes tangenter, og Bringing Down the Pain, kan betegnes “Når musikken spiller” (men nu er det vist ved at blive en tand fjollet). Ikke desto mindre kan man lade musik spille en rolle for spilforløbet.

I min Nephilim-kampagne valgte hver spiller et temanummer for deres spilperson, og når jeg, som spilleder, satte temanummeret på, så havde de generelt automatisk succes med deres færdighedsrul, og deres spilpersoner kørte med klatten. Vi brugte det til dramatiske øjeblikke, hvor det generelt bare var sejt, at helten havde succes med sit forehavende.