Eventyr, fantasy og så det tredje

Jeg er stødt på denne … øhm … særegne musikvideo via Story Games for Everybody.

Tryk på billedet og se, hvad der sker, når liverollespillere laver musikvideoer.

Spøg til side. Musikvideoen minder mig om gruppe eventyrfilm, film som Legend, Stardust, Krull, Willow, Beastmaster, Wolfhound, Dark Crystal, Ladyhawke, Dragonslayer, Excalibur, Dungeons & Dragons the Movie osv*. Kvaliteten er svingende, typisk fra elendig til værre. Men der noget i de film, som jeg ikke oplever, når jeg spiller fantasy-rollespil – og det noget vil jeg gerne prøve at finde. For at afgrænse dette er her en gruppe af kategorier – og for at afgrænse indlæggets længde, så vil jeg komme med en stribe brede generaliseringer.

Eventyr

Klassisk fantasy-rollespil, som vi kender det så godt fra D&D, RuneQuest, Warhammer Fantasy Roleplay etc., spilles ikke som folkeeventyr eller som kunsteventyr. Så selvom vi nogle gange låner derfra, så er det ikke eventyr. På film er Gilliam og Burton nok de mest flittige til at låne fra folkeeventyrerne, og derefter indsætte disse i mindre surreelle historier.

Middelalderen

En frygtelig masse Fantasy udspiller sig i en tidsløs middelalder-renaissance periode med Europa som norm, og så tilsætter man diverse førmoderne kulturer (vikinger, mongoler, keltere, kinesere, ninjaer og samuraier). Et klassisk træk ved meget fantasy er, at det udspiller sig i en verden, hvis samfundssystemer og teknologiske niveau skal forestille at afspejle middelalderen. Imidlertid er det ikke dette, som er definitionen på fantasy, hvilket næste kategori vil vise.

Space Fantasy

Det er den gruppe af Fantasy-historier, som forklæder sig som science fiction, men som ikke er science fiction. Den store klassiker er naturligvis Star Wars. Spelljammer er noget speciel i denne sammenhæng, da det er snarere er Fantasy in Space.

Fantasy-tegneserier, -bøger og -rollespil

I disse tre medier har man meget plads. Rigtig meget. Bøgerne udkommer altid i to-tre trilogier, tegneserierne i 3-6 albums og rollespillene udspilles henover adskillige uger og måneder. En fantasy-roman på mindre end 250 sider, på kun et album, eller som kan spilles på mindre end fem timer er en sjældenhed.

Ikke desto mindre fungerer det (ikke**) i film.

Fantasy-film

Fantasy-film kan nå at gøre bondedrenge til helte, give dem magiske sværd, sende dem til elvernes rige og til kongens hof, og undervejs, samler de et party, vinder prinsessens hjerte og besejrer dragen, og alt det sker i løbet af 1½ – 2½ time!

Det fantasy-scenarie (på 4-6 timer) har jeg aldrig spillet. Men jeg vil gerne spille det. Hvordan kommer jeg til det?

*) Listen fortsætter her for de af jer, der savner et nostalgisk trip.

**) Det kommer an på, hvordan man finder kvaliteten af filmene.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, eventyr, indie, Rollespil. Bogmærk permalinket.

3 svar til Eventyr, fantasy og så det tredje

  1. eewww… det var godt nok en ringe video! Bringer mange minder om 80’erne.

    Det er tilgengæld et godt spørgsmål – hvordan kommer vi til at spille en historie der spænder fra bondedreng til helt på et 4-6 timers scenarie?

    Som jeg oplever rollespil, er det et ekstremt langsomeligt medie sammenlignet med fx film – og hver gang jeg har leget med tanken om at klemme en stor fortælling ned på en aftens rollespil, er jeg løbet ind i følgende barrierer:

    1) Der er normalt 4-6 spillere+hovedpersoner i et scenarie. Hvis de alle skal have lidt screentime i løbet af aftenen, er der grænser for hvor meget vi kan nå.

    2) Andre medier kan sætte en scene på utrolig kort tid. I rollespil skal spillederen bruge flere minutter på at sætte scenen. Ligesom andre medier kan afvikle en scene ret hurtigt. I rollespil kan spillerne lige nå at gennemspille scenen – og hvis der skal være plads til først at finde ud af hvad scenen går ud på, så finde sig til rette i den, så spille den, afprøve alternativer. Og ikke mindst tage sig tid til at få indlevelsen på plads.

    Sagt på en anden måde: Andre medier nyder godt af en forfatter/instruktør der kan klippe utroligt stramt. Alting er skåret ind til benet, og kun det mest nødvendige er med – og handlingen går aldrig i stå, fordi at hovedpersonernes valg hele tiden skubber handlingen videre i den retning, der er mest optimal for fortællingen. Det heler er utroligt scriptet – hvilket er en kunst i sig selv.

    Rollespil er sjældent godt, når det er for scriptet – det bliver enten railroading eller teater. Der skal være plads til at spillerne sætter deres præg på historien, og det betyder efter min opfattelse, at tiden bruges på at skabe andre værdier end på at pace en historie igennem på kort tid.

    Derfor syntes jeg, at store fortællinger egner sig bedre til kampagner (lange som kort), og at enkelt-stående scenarier / spilaftener, egner sig bedre til at fortælle kapitler / noveller.

    Like

  2. mortengreis siger:

    Gode pointer. Det er væsentlige barrierer for mit episke fantasy-scenarie. Ikke desto mindre mener jeg, at det må kunne lade sig gøre at ramme den episke fantasy-historie.

    Vi ved, at det skal kunne spilles på 4-6 timer for en gruppe på 4-6 spillere. Vi ved også, at der er skrevet mange gode scenarier under disse rammer, og at en del af disse scenarier succesfuldt emulerer diverse film-genrer. Det er bare at kigge på Rylle og Alexandria.

    Vi ved også, at rigtig meget fantasy inden for tegneserier og litteratur tager meget lang tid at fortælle. Det kræver mange bøger og tegneserier at nå historien igennem, og som du påpeger, så gør det sig egentlig også gældende for rollespil. Er der for resten nogle gode fantasy-tv-serier? (Jeg har hørt om Herkules og Xena, men de lød ikke interessante, har også hørt om en Conan tv-serie, samt at der er en miniserie ved navn Merlin, som blev lavet for nyligt).

    Med et hurtigt sidespring til Story Games såsom In a Wicked Age og Shock, så kan lange historier godt udspilles på kort tid. Tag de to eksempler fra mit første IaWA-spil:
    1: http://molevitten.wordpress.com/2006/08/04/iawa-huset-laponelle-mod-huset-daniven/
    2: http://molevitten.wordpress.com/2006/08/17/iawa-nicola-besat/

    Så målet er at finde en måde at emulere filmmediets fantasy-genre. Jeg tror i den forbindelse, at den måde vi spiller fantasy-rollespil på derhjemme spænder ben for fantasy-scenariet på conner, netop fordi vi har så god tid hjemme til at udspille alle mulige detaljer. F.eks. er kampe i rigtig mange fantasy-regelsystemer en alvorlig hæmsko for at gennemføre scenariet. Hvis en kamp varer over en time, så er der ikke plads til meget i et scenarie på 4-6 timer. Jeg tror, at det centrale bliver blandt andet at omtænke kampscenernes funktion i scenariet, og hvordan de spilles. I den forbindelse kan det være interessant at se på, hvor mange kamp der, og ikke er i fantasy-film.

    Like

  3. Per Fischer siger:

    Jeg tror egentlig bare man skal lade mainstream-middelalderagtig fantasy dø sin egen stille død, sammen med hollandsk popmusik og lederhosen.

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.