Efterforskning og investigation II

I første indlæg fremkom jeg med en klassisk kritik af investigation-rollespil, og denne gang vil jeg præsentere klassiske råd til investigation-rollespil, og jeg har tænkt mig at lade Malik gøre arbejdet:

Et vink med en vognstang

– artikel af Malik Hyltoft, Fønix nr. 19, oktober 1997, side 10-13.

I artiklen beskæftiger Malik sig med følgende problematik:

Investigation-rollespil har et problem: De skal løses.

For at de kan løses: Spillerne skal have spor.

Jeg vil kort ridse Maliks råd op. Vil du have mere, må du læse artiklen.

Spor

  • Der skal være en reel mulighed for at finde sporet
  • Sporet må ikke fornærme spillernes intelligens
  • Sporet skal forekomme logisk og realistisk

Flaskehalse

  • Julemandsmetoden: Væld af spor peger i samme retning
  • Klonmetoden: Samme spor kan findes flere steder (men sporet vil naturligvis kun blive fundet en gang)
  • Klaphammermetoden: Spilleder udstikker sporet åbenlyst, når spilleder vil udstikke sporet
  • Sherlock Holmes-metoden: Spillerne stikkes en masse spor, som de gradvist kan eliminere, indtil de har det ene rigtige spor tilbage (kan også kaldes Ørkenvandringsmetoden)
  • Spindelvævsmetoden: Ethvert spor er brugbart, spørgsmålet er bare hvornår (særligt egnet til kampagnespil)

Aflevering af spor

  • Zoom-metoden: Spilleder opremser en række elementer i scenen og spillerne spørger ind til dem, hvilket giver nye opremsninger, der atter kan spørges ind til, og de samler spor ind via ‘at zoome’ ind på tingene.
  • Fast-Forward-metoden: Når spillerne er i nærheden af et spor, udleveres det med det samme. Anvendes til at undgå rutinearbejde.
  • One-Track-metoden – en dårlig metode: Spilleder omtaler et spor, som spillerne skal spørge indtil, hvorefter de får et nyt spor, som de så kan spørge ind til. Magen til zoom-metoden, men spillerne får ikke noget at vælge imellem, hvorfor man lige så godt kan gå til fast-forward.

Planen, der overlevede mødet med spillerne

Des mere sindrig scenariet er, des større er risikoen for, at noget går galt, og spillerne ryger af sporet. Hav en nødplan klar: Hvad gør du, når tingene går galt?

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Investigation, Rollespil. Bogmærk permalinket.

3 svar til Efterforskning og investigation II

  1. Per siger:

    Mit bud på investigation-rollespil kom bedst frem i vores Actacon-kampagne, som Lars A har gjort meget ud af at beskrive på sin blog. Jeg synes han rammer plet i sin beskrivelse af hvorfor fx. mit Actacon scenarie fungerede:
    http://larskaos.squarespace.com/georgia-on-my-mind/2006/4/26/georgia-on-my-mind.html

    Centralt: at “…lave et godt investigation-scenarie, men som samtidig også er det, som er enormt svært at gøre, når man laver et investigation-scenarie [at gøre] selve sagen ret indlysende, men [gøre] det svært på grund af omgivelserne.”

    Like

  2. mortengreis siger:

    Hej Per,

    Tak for bidraget. Det er en interessant observation og meget spændende at læse. Ideen om at gøre det let at gennemskue sagen, men svært at løse den på grund af dens sammenhæng er ret interessant, da den tillader spillerne at træffe nogle svære valg i løbet spillet.

    Like

  3. Pingback: Hvem finder sporet? | Kukabuksilah

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.