I første indlæg fremkom jeg med en klassisk kritik af investigation-rollespil, og denne gang vil jeg præsentere klassiske råd til investigation-rollespil, og jeg har tænkt mig at lade Malik gøre arbejdet:
Et vink med en vognstang
– artikel af Malik Hyltoft, Fønix nr. 19, oktober 1997, side 10-13.
I artiklen beskæftiger Malik sig med følgende problematik:
Investigation-rollespil har et problem: De skal løses.
For at de kan løses: Spillerne skal have spor.
Jeg vil kort ridse Maliks råd op. Vil du have mere, må du læse artiklen.
Spor
- Der skal være en reel mulighed for at finde sporet
- Sporet må ikke fornærme spillernes intelligens
- Sporet skal forekomme logisk og realistisk
Flaskehalse
- Julemandsmetoden: Væld af spor peger i samme retning
- Klonmetoden: Samme spor kan findes flere steder (men sporet vil naturligvis kun blive fundet en gang)
- Klaphammermetoden: Spilleder udstikker sporet åbenlyst, når spilleder vil udstikke sporet
- Sherlock Holmes-metoden: Spillerne stikkes en masse spor, som de gradvist kan eliminere, indtil de har det ene rigtige spor tilbage (kan også kaldes Ørkenvandringsmetoden)
- Spindelvævsmetoden: Ethvert spor er brugbart, spørgsmålet er bare hvornår (særligt egnet til kampagnespil)
Aflevering af spor
- Zoom-metoden: Spilleder opremser en række elementer i scenen og spillerne spørger ind til dem, hvilket giver nye opremsninger, der atter kan spørges ind til, og de samler spor ind via ‘at zoome’ ind på tingene.
- Fast-Forward-metoden: Når spillerne er i nærheden af et spor, udleveres det med det samme. Anvendes til at undgå rutinearbejde.
- One-Track-metoden – en dårlig metode: Spilleder omtaler et spor, som spillerne skal spørge indtil, hvorefter de får et nyt spor, som de så kan spørge ind til. Magen til zoom-metoden, men spillerne får ikke noget at vælge imellem, hvorfor man lige så godt kan gå til fast-forward.
Planen, der overlevede mødet med spillerne
Des mere sindrig scenariet er, des større er risikoen for, at noget går galt, og spillerne ryger af sporet. Hav en nødplan klar: Hvad gør du, når tingene går galt?




Skriv, skriv, skriv