Tredje spilgang af Mouse Guard dækkede Spillernes tur (anden del af episode to), og så dækkede den hele tredje episode (både spilleders tur og spillernes tur). Vi har nu spillet foråret, og næste gang venter sommeren.
Titlen er denne gang hentet fra dette album.
Anden del: Spillernes tur
Til stede var Nis, Nina og Peter, og vi blev enige om, at Nis skulle stå for prologen (som tillader ham at fjerne en condition fra sin mus). Efter at have gengivet sidste gangs hændelser, hvorefter vi skiftede over til fiktionen: Garden og de unge, undsatte mus med medicinskabet er på vej hjem til Daphodil, mens Sloan gør indgreb i de unge mus’ forsyninger og får stillet sin sult (Nis fjerner sin mus’ hungry condition).
Vi opsummerede, hvor mange checks de enkelte spillere havde, og vi gik i gang med Spillernes tur. Juliya spenderede sine checks på at slippe af med sult, træthed og vrede – selvom det sidste selv med to forsøg var uden succes. Scenerne blev udspillet i gardens bolig, hvor deres madmor (som var årsagen til deres mission) tog sig godt af hende. Cale mødte en ung hunmus, Moira, som han hurtigt blev venner med (Circles-rul, hun blev en kontakt), som gav rammen for, at han kunne slippe af med sit søvn- og madbehov, og derefter søgte han til Hannidy for at slippe af med sine skader (Monicas mus fungerede som NPC i disse scener). Sloan slap af med en del af sin vrede ved at bagtale købmand og selvbestaltet borgmester Moore, og der blev udspillet et brav af et skænderi mellem de to inde i Moores kontor om hvem af dem, der havde autoritet over hvad. Situationen havnede et sted, hvor Nis accepterede, at Moore havde autoritet i byen og det opland, han kunne beskue fra byen, og at Garden havde autoritet i det områder, der lå længere væk end det. Til gengæld lykkedes det Sloan at opbygge en alternativ magtbase i byen gennem Resources-rul, således at han sidder på byens apotek – takket være det medicinskab, som de hentede hjem.
Tredje mission: Dronningebien
Hannidy gør Sloan opmærksom på, at der brug for honning, og at byen har to apiarister (”biavlere”), som ved hvor der er bier, og hvis de kan få hentet en dronning hjem, så kan de oprette et bistade for Daphodil – og derved styrke Sloans position i byen.
Dagens mission var sat: Hjælp apiaristerne med at hente en dronningebi hjem til Daphodil.
Vi satte de enkelte mus’ missionsmål, og så gik vi i gang.
Apiaristerne er Frk. Bjælde og Fatter. Det viste sig, at de var to særlinge, og at de lige nu var strandet på en tue ude i vandspejlet, da de mente sig forfulgt af en slange. De havde sænket deres jolle for at narre slangen og nu var de strandet på tuen til byens store moro. På vej derned fortæller en mus garden, at Frk. Bjælde og Fatter er lidt småtossede. For et par uger siden sagde de, at de blev forfulgt af en rabiesbefængt ræv, i sidste uge at det var en rabiesbefængt fritte, og nu en slange. Sloan viser brysk sine trofæer frem, et par frittepoter, og han bekræfter, at det med fritten ikke er helt forkert.
Garden får befriet de to tossede mus, forsvaret deres ære over for byens grinende mus, og derefter rejser de gennem skoven. De konstaterer, at Frk. Bjælde og Fatter ikke aner, hvor der er bier henne, men det lykkes Cale at få øje på et bo. Peter fejler rullet, og gruppen venter derfor tålmodigt på twisted, da jeg har ladet Cale få øje på biboet fra en gren i et træ. Twisted kommer henne ved biboet, der hænger på en gren over en stor sten, hvor en slange ligger og soler sig. Det kommer til en konflikt, hvor slangen vil fordrive sårede mus, og hvor musene vil fordrive slangen. Det ender med at Cale og Juliya flygter ind i skoven, mens Sloan får fordrevet slangen. Efterfølgende identificerer Sloan biboet og trækker en sværm af bier efter sig, som han skjuler sig for nede i vandet. Frk. Bjælde og Fatter anskaffer sig en dronningebi og Cale og Juliya dukker siden op for at Sloan ud af vandet, og derefter drager hele selskabet hjem med den fange bi.
Spillernes tur
Herefter klipper vi over til spillernes tur, der blev brugt udelukkende på at slippe af med conditions. Det gav noget fint spil omkring de enkelte mus, hvor de hver især fik lov at træde i karakter, men der opstod også en vanskelighed: Kun Cale slap af med alle sine conditions. Til gengæld fandt Sloan en sær ro hos de to tossede biavlere.
Næste spilgang er nogle af musene nødt til at gå på mission med skader og sygdom.
Observationer
Mouse Guards missionsmodel med Obstacles og Twists er fin, men den er mere struktureret i sin form, end jeg er vant til at spille, og det kræver noget tilvænning at få et mere flydende forløb. I modsætning til Story Games, som anvender en markant scene-struktur, så vil jeg gerne have et mere flydende forløb, hvor obstacles og konflikter opstår undervejs. Det er til gengæld sjovt at finde på forskellige missioner uden, at der er en central missionskommando til at udstikke missionerne, dvs. musene får ikke udstukket deres ordrer fra Gwendolyn, men de reagerer på de behov og trængsler, der er i Daphodil. Vi er godt på vej over i et frontierdrama, hvor Sloan og Moore står som de to ærkefjender, der kæmper om magten i byen. Den ene som selvbestaltet borgmester, den anden som selvbestaltet sherif.
Vi har desuden problemer med at optjene flere checks end conditions, så spillerne rent faktisk kan gøre noget i deres tur, der handler om andet end at slippe af med skader og humørsvingninger, hvilket gør næste mission sværere etc. Der er en negativ spiral, som vi ikke har fået helt styr på. Det er i alle fald noget, jeg skal være opmærksom på ved næste mission. Noget af problemet synes at opstå omkring konflikter med dyr, da jeg de to sidste gange har anvendt et rovdyr, og det medfører pr. automatik konflikter omkring skader og død. Udover at spillerne ikke har checks nok til at begynde en mission uskadte, så er jeg heller ikke helt tilfreds med, at de er nødt til at bruge deres checks på at slippe af med conditions, da vi får en noget mager spillertur ud af det.
Vi talte desuden en om Beliefs og Goals. De er ikke kommet helt i spil endnu, og jeg vil prøve at vægte dem i kommende spilgange. Modellen er simpel: Opstil konflikten i en sådan situatione, at Belief og Goal bliver modsatrettede, så spilleren er nødt til at afveje de to overfor hinanden.
Efter en mission deles Persona-point ud for bedste bidrag, aktiv deltagelse og “bedste” rollespil (sagt med andre ord, men ikke desto mindre). Foreløbigt er vi endt med at fordele et Persona-point til hver spiller. Der er ingen af os, der rigtig brænder for at sidde og fordele pointsne efter spillets regler. Det er hyggeligt at snakke om spillet, og om hvad der skete, men at sidde og belønne det, har ikke den store appel.
Jeg ser frem til vores kommende missioner. Næste gang: Mysteriet om Vandspejlet.