Efterforskning og investigation IV

I mit første indlæg fremhævede jeg en række problemer ved investigation og efterforskningsrollespil. Det er ingenlunde nye problemer for allerede i en artikel i 1997 kom Malik med forslag til, hvorledes problemerne kan løses, og det opsummerede jeg i mit andet indlæg. Tredje indlæg omhandlede forskellige con-scenariers måde at forhold sig til problemet på, samt en række eksempler fra mine egne kampagner – og undervejs kom debattørerne ind på, at det spiller en rolle, hvilken form for krimilitteratur, man henter sin inspiration fra – det betyder noget, om det er amerikansk, britisk eller skandinavisk litteratur.

Dette indlæg handler om nyere forsøg på at beskæftige sig med investigation.

Indledningsvis vil jeg pege på de to former, der er kommet frem i kommentarerne:

  • Pers model: Sagen gøres indlysende, og udfordringen kommer fra at manøvrere sig gennem et morads af intriger og magtkampe. Læs mere her.
  • Thomas’ model: Handlingen må ikke gå i stå, og det sikres ved, at der er en der en kæde af spor, og disse spor er ikke betingede af tid og rum, men introduceres løbende, således at spillerne hele tiden er på sporet – selvom det også kan være et vildspor. 

Herefter handler om det om et indie-rollespil, Dirty Secrets, og et indie-påvirket traditionelt system, Trail of Cthulhu (Gumshoe).

Dirty Secrets: Story Game-efterforskning 

Dirty Secrets er et story game, hvor man følger en detektivs færden, og sammen skaber man den sag, som han skal optrevle. Spillederfunktionerne roterer mellem spillerne, og der er ingen væsentlig forberedelse, da meste laves sammen ved en indledende brainstorming. Et konfliktniveau i spillet handler om, hvem der må komme med hvilke udsagn, og om de andre spillere accepterer dette. Et andet konfliktniveau ligger i selve fiktionen, når detektiven f.eks. er oppe at slås. 

I Dirty Secrets kan man ikke afdække et mysterium, som spilleder på forhånd har udtænkt. Efterforskningen handler derfor heller ikke om, hvorvidt man finder sporene, og hvorledes man som spiller regner mysteriet ud.

I stedet er der fire centrale actions i spillet, som man kan foretage: Efterforskning, Vold, Åbenbaring og Refleksion.

  • Efterforskning: Detektiv-spilleren beretter om detektivens færd, og selve den konkrete opgave med at opsnuse bilag og blodspor er sekundær, og den kan håndteres nærmest som en montage eller et oplæg til en scene (f.eks. ”efter at have fundet blodsporene i Mr. Mathesons lejlighed, konfronterer jeg enken med mit bevismateriale”). Efterforskningen handler om detektivens konfrontationer med sagens aktører, ikke om hvorvidt sporene bliver fundet, og hvorledes de tolkes af spilpersonerne.
  • Vold: Situationen kan skærpes gennem sekvenser med vold, og det åbner også nye spørgsmål, for hvem er så involveret i deres sagen, at de tyr til vold for at standse detektiven?
  • Åbenbaring: Man dikterer en sammenhæng mellem to personer. Enten fastsætter typen af sammenhæng, eller man fastsætter hvem, sammenhængen er i mellem, og lader tilfældet råde for resten. Ideen er, at man omdefinerer dele af relationskortet, og derved ændrer på historiens gang.
  • Refleksion: Stille scener, hvor detektiven reflekterer over sagen, og spilleren har derigennem mulighed for at kommentere historien og fremhæve elementer, som spilleren gerne vil mere i spil.

Dirty Secrets anbringer sig selv således i kategorien af rollespil, der vægter selve krimi-delen frem for gådegætningen, og den gør det i form af et storygame. Jeg har endnu ikke fået spillet det, men Uffe har gjort sig nogle erfaringer.

Trail of Cthulhu

Trail of Cthulhu er baseret på Gumshoe-systemet, som er et rimeligt traditionelt system, som dog vægter drama over realisme. Systemet har til formål at adressere de problemstillinger, som jeg selv tidligere har fremhævet. Det væsentlige er måden, som Trail of Cthulhu håndterer sporfinding på.

Det sker ud fra princippet om, at det handler ikke om, hvorvidt man finder sporet, men hvordan man bruger sporet til at komme videre. Med reference til film og litteratur gør forfatteren opmærksom på, at CSI eller Sherlock Holmes ikke handler om, hvorvidt man finder sporet, men hvad man gør med alle de spor, man har.

Som spilleder skal man derfor designe til hver scene et Core Clue, som spillerne automatisk vil finde. Processen, hvormed man finder spor, er, at man dukker op i scenen, man vælger en færdighed, og erklærer at man vil finde spor. Der skal ikke rulles terninger, og processen sker automatisk. Spilleder anbefales at hjælpe spillerne til at komme med forslag til hvilken færdighed, der udløser udleveringen af sporet.

Hver spilperson har en række investigative skills (f.eks. historie, antropologi, obduktion, opmærksomhed), og ved hver skill har man en række point, som man kan spendere til at forbedre kvaliteten af sporet, og igen opfordres spilleder til at spørge spillerne, om de ønsker at spendere point.

Pointsne kan udløse følgende effekter:

  • Optjener en fordel til senere (f.eks. man identificerer en svaghed ved monstret)
  • Man anbringer sig i en fordelagtig position (man opnår f.eks. venskab med en birolle)
  • Et flashback, der giver yderligere detaljer
  • Man omgår et moralsk dilemma (egentlig skal sporet findes gennem ulovligt hazardspil, men man finder en omvej, så sporet ikke opnås på bekostning af ens moral)
  • Hurtigere efterforskning (det to ikke to dage, men derimod 6 timer at få resultaterne fra laboratoriet)
  • Social status (man opnår prestige gennem publikation, medlemskab af en klub etc.)

Et kriterium ved pointsne er, at det er ikke nødvendigt at spendere dem for at få sporet. De er ekstra kulør til sporet, og for spilleren handler det om, hvor han bruger sine ressourcer henne i løbet af efterforskningen. Desuden farves efterforskningen af hvilken færdighed, som man spenderer pointsne fra.

I forhold til Call of Cthulhu er der yderligere et par elementer

  1. Anvendelse af investigative points fra Cthulhu Mythos-færdigheden koster sanity point
  2. Hver spilperson både Sanity-point og Stability-point. Sanity-point er knyttet til en række principper (Pillar of Sanity), og Mythossen har nedbrudt et givent princip, så mister man et grundlag at hente sine sanity-point tilbage på. Stability-point er knyttet til andre mennesker, og mister man dem, så mister man grundlaget for sin mentale ligevægt.
  3. Drive. Hver spilperson er drevet af et eller andet til at udforske og gå på opdagelse, og det kommer på udtryk på en ret speciel måde. Spilleder kan henvise til spilpersonens drive, og derved ’tvinge’ spilpersonen til at efterforske et mysterium (f.eks. kan spilleder diktere, at spilpersonens drive – nysgerrighed driver spilpersonen til at gå ned i kælderen og undersøge den sære lyd). Spilleren bliver belønnet med sanitypoint, hvis man gør det, og straffet med tabet af point, hvis spilleren nægter. Det er en noget håndfast metode til at få spillerne til at makke ret, på den anden side er det også ret interessant med en mekanik, der får spilpersonerne til at gøre ting, som spillerne ikke vil gøre – eller får folk til at gøre ting i en gyserfilm, som publikum ved vil være tåbeligt at gøre. En praktisk fordel ved mekanikken er, at spilleder kan vinke meget tydeligt med sin vognstang om, at man gerne vil have spillerne til at udforske klosterruinen i den mørke skov.
  4. Mythos-bøger giver investigative points inden for bøgernes emner, så man kan derved trække aktivt på sin viden fra bøgerne til at indhente yderligere indsigt om det cthulhuide.

 Instruksen til spillerne

Trail of Cthulhu har et kneb mere til at få efterforskningen til at fungere. Den har en vejledning til spillerne i, hvordan de kan spille efterforskningsrollespil.

  • Tro på succes – det er et horror-rollespil, men lad vær med at opgive håbet på forhånd.
  • Retfærdiggør din (helte)rolle – spilpersonerne er almindelige mennesker, men ikke helt almindelige mennesker, for man er hovedrollen i en fortælling, og derfor har man ret til at være aktiv i fortællingen.
  • Brug dit drive – spilleder behøver ikke at være den eneste, der trækker på spilpersonens drive. Man kan også selv berettige handlinger i retning af scenariet på baggrund af ens drive.
  • Diskutér ikke de mulige udfald af en handling, bare gør noget – hvor ofte er man ikke stødt på, at spillerne sidder og gennemdiskutere alle potentielle handlinger og deres potentielle udfald frem for bare at gøre noget?
  • Tal til folk – ud og snak med alle birollerne, find vidner, eksperter og andre som spilleder kan bruge til at levere spor med.
  • Ryk fremad – lad være med at frekventere de samme steder hele tiden i håbet om nye spor. Gå videre til næste sted.
  • Bemyndig jer selv – det kan godt være, at i virkelighedens verden, så bør man ringe efter politiet og ellers bare tage hjem, men det er ikke virkelighedens verden, og spiloplevelsen kommer af, at man bemyndiger sig selv til at udforske sagen nærmere.

For spilleder er der forskellige råd, bl.a. at ’alt er fremad’, at man kan anvende krydsklip til at give spillerne oplysninger, som deres roller ikke har, og at man skal ikke være bange for at klippe en scene, når først spillerne har de nødvendige spor.

Trail of Cthulhu præsenterer således mange interessante tanker omkring at få Cthulhu Mythossen til at fungere, og måder hvormed efterforskning stadig fører derhen, hvor man vil, nemlig til horror-oplevelsen.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i indie, Investigation, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Et svar til Efterforskning og investigation IV

  1. Pingback: Hvem finder sporet? | Kukabuksilah

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.