[Delta Green] Sorte engle over julehjemmet

Så fik vi spillet anden del af anden episode af Delta Green-kampagnen. Første del kan læses her.

Vi indledte spillet med en hurtig opsummering af sidste gangs begivenheder, og jeg henviste til, at en af de centrale tilbageværende ledetråde var Veteranernes hjem. Efterfølgende tilbød jeg spillerne, at de kunne spille en Relationsscene, men den måtte ikke være et flashback. Den skulle foregå i umiddelbar nutid, som morgenen efter det natlige indbrud i kirken. Anne V. spurgte, om scenen også kunne foregå om natten, og det syntes jeg lød fint.

Et par baggrundsscener

Anne V. valgte at spille en scene, der foregik netop, som de sad i bilen på vej hjem fra det natlige indbrud i kirken, hvor Agent Sherlocks telefon pludselig ringer. Det er hendes nabo – spillet af Kasper M. – der foretager et meget kejtet forsøg på at invitere Elizabeth til noget samvær, f.eks. en nytårsfest, hvor han mere eller mindre får talt hende at være med og ligefrem deltage i madlavningen.

Kasper M. satte en scene, hvor agent Trevors 8-årige datter, Judy – spillet af Peter F. – ringer til sin far, Greg, tidligt om morgenen, fordi hun har haft et mareridt om at være alene i verden, og Gregory kæmper for at få hende beroliget og være en god far over telefonen. Det resulterer i noget med store julegaver.

Dagens opgaver: Politistationen

Derefter begyndte handlingen med, at de fire agenter befinder sig omkring morgenbordet, hvor de planlægger dagens handlinger. Agent Sherlock og Sharp tager ind til politistationen og kontakter FBI-agent Jack Mullen for at høre, om der er sket noget i løbet af natten, og agent Simon og Trevor tager ud til julemarkedet for at ødelægge juleboden, så det ikke kan sælges flere uldtrøjer.

Rent praktisk krydsklipper vi handlingen. Den begynder med Anne V. og Thomas M.s karakterer på politi-stationen, hvor FBI-agent Mullen er i gang med at briefe sine mænd. Der er ikke sket noget væsentligt i løbet af natten, men der er indløbet en bombetrussel [nemlig den som DG-agenterne ringede ind – og som jeg havde glemt, indtil Anne V. mindede os om det, så der var et øjebliks retcon]. Agenten sendte sine mænd på gaden og et hold til at gennemgå de lokale overvågningskameraer, samt undersøge hvad der måtte være af butikker med brugbare overvågningsvideoer. De to DG-agenter udveksler høfligheder med agent Mullen. Den del gik fint.

Dagens opgaver: Boden på julemarkedet

Det gjorde det næste ikke. Peter F. og Kasper M. planlægger turen på julemarkedet, hvor Peter i sin rolle redegør for, hvorledes de vil brænde veteranernes julebod af, og derved ødelægge uldtrøjerne og sikre folk mod yderligere farer. Planen er, at Agent Simon planter noget af sit hjemmelavede napalm foran boden, hvorefter han placerer sig på bodens bagside klar til at hjælpe folk ud af boden, så ingen kommer noget til. Derefter skal agent Trevor tabe en cigaret ned i brændstoffet og hastigt forsvinde fra stedet. Da Peter er i gang med at redegøre for planen, afbryder jeg kort, og oplyser, at vi håndterer hele scenen gennem et terningerul for hver spiller, og at de bare skal spille scenen, indtil et vist punkt, hvor jeg vil bryde ind, hvis de fejler et rul. Peter F. har succes, men Kasper M. fejler.

Peter F. beskriver den første del, hvorledes agent Simon planter brændstoffet foran boden, og den del går fint. Imens beretter Kasper M. om, hvorledes agent Trevor, der er ikke-ryger, erhverver sig en pakke smøger, øver sig i at ryge dem, og derefter går han forbi boden, dumper sin smøg og skal til at gå derfra, da jeg bryder ind. En bøsig stemme henvender sig til agent Trevor, som i første omgang prøver at gå derfra. Det viser sig at være to gadebetjente. Den ene samle smøgen op, bemærker brændstoffet, og de beordrer Trevor til at standse.

Agent Trevor beslutter sig for at løbe, og vi finder terningerne frem. Terninger anvendes de steder, hvor spillerne gerne vil opnå noget, og hvor det er interessant at se, hvorledes det går. Et fejlet terningerul er ikke nødvendigivs det samme som, at en handling helt og aldeles er fejlet. Trevor flygter, men har har betjentene i hælene, og Kasper M. er nødt til at trække på sine karaktertræk for at have held med sine terningerul. Da Kasper meddeler, at han gerne vil cirkle rundt på pladsen og komme om på bagsiden af boden, hvor agent Simon står, meddeler Peter F., at han gerne vil have lov at agere. Da der er gået nogen tid, siden Trevor begyndte at løbe, og da Simon har hørt misæren foran boden, er det kun rimeligt. Peter F. oplyser, at Simon sætter ild til bagsiden af boden, og derefter forsvinder. Han har succes med sine terninger, og det sker uden vanskeligheder. Det betyder til gengæld, da agent Trevor kommer om på bagsiden af boden, venter ingen agent Simon, men alene buldrer en fed, sort røg frem. Trevor har ikke held med at slippe fra agenterne, og han beslutter sig i stedet for at slå den nærmeste betjent om kuld. Kasper M. ruller terningerne, rullet fejles, og udfaldet bliver – fortalt af spilleder – at betjenten slynges omkuld på jorden, men da han lander, når han at trække sit skydevåben og vende det mod Trevor. Jeg gør Kasper M. klar på omstændighederne. Han tager chancen, vælger at kaste sig til siden og satse på, at han ikke bliver ramt. Kasper M. fejler sit rul, flipflopper terningerne ved at anvende et karaktertræk – og når karaktertræk anvendes, tager det ud i plenum, således at alle kan hjæpe til med at forklare, hvor karaktertrækket gør en forskel. Med det ændrede udfald, lykkes det Kasper M. at klare terningerullet. En kugle hvisler forbi ham, og i næste øjeblik presses et skydevåben ind mod nakken på agent Trevor. Det er agent Simon, der er trådt frem, og han agerer efterretningsagent, der netop er kommet for at arrestere Trevor. Peter F. klarer sit bluf-rul, og han får overbevist betjentene om sin historie, hvorefter han slæber af sted med Trevor i håndjern. For at klare sit bluf-rul, var Peter F. nødt til at rulle en gang ekstra, hvilket krævede, at han spenderede et forfaldspoint. Tematikken omkring agent Sharps latente alkoholisme træder nu i spil – dvs. Peter F. hiver dette element ind i fiktionen.

Scenen er blevet klaret ved et lille antal terningeslag, som generelt har kompliceret ting – men boden er mere eller mindre succesfuldt blevet brændt ned. Der er i spilstilen en række ligheder med både Mouse Guard og den spilstil, jeg tidligere har advokeret for i mine Call of Cthulhu-indlæg. I modsætning til MG er der ikke en stram økonomi i forbindelse med terningeslagene, men derimod en mere flydende brug af dem.

Efter misæren slæber Simon Trevor over i en gyde, hvor han raser over Trevors ‘inkompetence’, og han efterlader Trevor i gyden i håndjern med nøglerne iggende på jorden, mens han selv søger han til den nærmeste liquorstore. Herefter er luften kold, meget kold, mellem de to agenter.

Dagens opgaver: Veteranhjemmet

I mellem tiden er agenterne Sherlock og Sharp taget hen på veteranernes hjem, hvor adminstratoren Ashley Barnes tager imod dem. Hun viser dem rundt på hjemmet, forklarer hvordan det drives af en masse frivillige bidrag, og at de øverste etager fungerer som en art herberg, mens de nederste er fællesområder og rekreative områder. Sherlock og Sharp agerer som et par nysgerrige kirkefolk fra et nordligt distrikt, som gerne vil have nogle pointers i omgangen omkring veteraner. Blandt er de interesseret i uldtøjet …

Efter rundvisningen beslutter de to agenter sig for, fortsat under deres dække at intervewe de mange veteraner. Jeg opstiller følgende regel: Interview-montage: I skiftes til at spørge, og hvert spørgsmål er henvendt til en ny veteran – og da Thomas M. og Anne V. løber tør for spørgsmål, lader jeg Kasper M. og Peter F. bidrage. Der bliver spurgt til Irak-veteranerne generelt, der næsten alle er karakteriserede ved at mangle et eller flere lemmer. Stille og roligt får agenterne indsnævret efterforskningen til en enkelt person, veteranen Thomas, der er en eneboer, der holder til i herberget på øverste etage. Han ses ofte slæbende en masse ragelse.

De to agenter forsøger at komme i kontakt med Thomas, men han afviser straks ved døren.

En slentretur i parken til at friske hovedet op

Herefter mødes de fire agenter. Vi klipper frem til, at de går sammen i en park, hvor de kan snakke sammen ubemærket. Overalt er der familier, som går tur i sneen og kælker, og børn som render og kaster med snebolde. Agent Simon er fortsat rasende på agent Trevor, som han betragter som noget af en amatør. Agent Simon lugter desuden af alkohol.

Næste mål: Krigsveteranen Thomas

Agenterne beslutter sig for at næste mål er Thomas og hans værelse. De undersøger bygningerne i området og mulighederne for at overvåge Thomas’ værelser. Fra en udkigspost kan de se, at han har en væv og strikketøj, og de konstaterer, at der er langt fra så rodet i hans lejlighed, som der burde være taget i betragtning af, at han eftersigende slæber en masse ting ind i sin lejlighed.

Agenterne beslutter sig for at prøve at lokke Thomas ud af sin lejlighed for at snige sig ind og undersøge den nærmere. Trevor overvåger lejligheden fra gården, Sharp sidder ude foran i en bil, Simon er klar inde i bygningen, og da Thomas ikke reagerer på telefonopkald, beslutter de sig for at smide en note ind under døren, hvor de oplyser, at de ved besked med hans aktiviteter og inviterer ham til et møde, og derefter placerer de Sherlock på en nærliggende bar i håbet om, at han dukker op.

Thomas forlader sit værelse. Han forlader ikke bygningen ud af hoveddøren. Han dukker ikke op på værtshuset, hvor Sherlock sidder. Sherlock ser sig omkring, bestiller den drink, der bliver drukket ved nabobordet og forsøger at falde ind i mængden. Imens bevæger Simon sig op til værelset for at dirke sig ind, og Trevor beslutter sig for at tage trappen op på taget for at snige ind i lejligheden udefra. Her opdager han, at døren til taget ikke er låst, og at der er friske fodspor i sneen. Sporene fører ned i den fjerne ende af taget. Ovre på nabobygningen kan Trevor i mørket ane konturerne af et juletræ.

Trevor sniger sig hen til værelset via taget, hvor han bliver lukket ind af Simon, der har dirket døren op. I lejligheden finder de en stor rulle ståltrådsnet og sakse til at klippe i det. De finder fotos af Thomas fra hans udstationering i Kirkuk, hvor han optræder i en serie fotos sammen med en lokal kvinde, og sammen med kvinden og et ældre ægtepar. De finder desuden en gammel bog på et mystisk, arabisk-lignende sprog, og de genkender nogle af tegnene fra bogen, da de finder en række af Thomas’ ufærdige uldtrøjer. På et indre lag i trøjerne, syr han sære skrifttegn.

Trevor dumper al uldtøjet i gården, hvorefter han sniger sig derned for at brænde det af. Imens bliver Simon tilbage i lejligheden og venter på, at Thomas Haywood skal vende tilbage. Da Thomas er forsvundet, beslutter Sharp sig for at gå ind i nabobygningen og tage trappen op på taget på nabobygningen. Lofttrappen er låst, og Sharp bestikker viceværten for at få nøglerne til taget. Herefter går han derop. Imens har agent Sherlock forladt baren og er på vej tilbage til de andre agenter – som det kan ses, så krydslipper vi konstant handlingen i scenariet.

Sorte jul, groteske jul

Oppe på taget venter Sharp et rædselsvækkende syn. Taget er sneklædt, og der er et stort juletræ bygget af skrammel, og på dets top er en karikatur af en julemand. Omkring træet står en række dansende skikkelser i kreds. De er bygget af ståltrådsnet, og inde i nettet står de forsvundne børn og vokse. Deres ansigter bærer et fastfrosset skrig, og de står i unaturlige positurer, formet af ståltrådsfigurerne, som de er fanget inde i. Da Sharp bevæger sig frem, klarer Thomas sit opmærksomhedsrul, og han opdager, at der er en rævesaks skjult under sneen. Han bevæger sig kun forsigtigt fremad med sit skydevåben fremme. Frem af mørket på den anden side af juletræet dukker Haywood op, bevæbnet, og han skyder efter Sharp, som han sårer. Sharp returnerer ilden.

Ildkampen vækker de andre agenter til dåd. Simon render op på taget af bygningen for at springe fra den ene bygning til den anden. Trevor løber ind i bygningen og op af trappen, mens Sherlock haster hen til bygningen. Trevor kommer op på taget, døren er ikke låst, da Sharp har sat en kuglepind i klemme. Trevor medbringer selv en brandslukker, som han vil klemme fast i døren, men da han kigger ud på det makabre julebal, lamslås han. Shocket er ham alt for voldsomt, og han bliver helt katatonisk – Kasper M. har nemlig fejlet sit Sanity-check, og han mister 6 point på 1d6. Ved tab af 5 point i et hug, rammes man af midlertidigt vanvid. Han taber brandslukkeren, og døren falder i bag ham. For foden af trappen kan Sherlock høre ildslukkeren hoppe bragende ned fra trappetrin til trappetrin, og hun beslutter sig for at få fat i viceværten, så han kan lukke hende ind på taget og skaffe en ambulance.

Oppe på taget tager Sharp fat i Trevor og fører ham rundt om trappeopskakten, så de er i dækning fra Thomas Haywoods ild. Derefter kommer agent Simon rendende. Han springer, og han fejler sit rul. Det lykkes ham ikke at komme sikkert over taget. I stedet får han fat i kanten af taget, og Sharp springer frem for at gribe ham. Det lykkes ikke Sharp at trække Simon op, Thomas M. spenderer ligefrem et forfaldspoint for at få en ekstra chance. Det fejler, og Simon begynder at glide ud af hans hænder. Haywood skyder en gang mere, og planter en kugle i skulderen på Sharp.

Kaspers valg

Jeg stopper nu op, og spørger Kasper M., om han enten vil, at agent Trevor forbliver i sin katatoniske tilstand et stykke tid endnu, eller om han vil komme ud af den katatoniske tilstand imod, at et af hans personlighedstræk ændres (hvilket vil blive gjort efter spilgangen og i samarbejde med Kasper). Kasper M. vælger, at Trevor kommer ud af den katatoniske tilstand, hvorefter han springer frem, griber Simon og løfter ham i sikkerhed. Trevor er en kæmpe skikkelse, og han kan uden vanskeligheder løfte Simon op (og Kasper klarer sit terningerul, hvilket ikke er let, da Kasper M. allerede har flipfloppet tre gange denne spilgang, og derfor ikke kan gøre det yderligere).

De tre agenter vender nu deres opmærksomhed mod Haywood, mens Sherlock er på vej op ad trappen. Sharp er grundigt såret, Simon er kun lettere svækket, og Trevor er ude af sin katatoniske tilstand. Trevor cirkler rundt og løber frem mod Haywood, da han pludserlige styrter, så lang han er. Han har trådt i en rævesaks, og ligger forsvarsløs på jorden. Imens dukker Haywood, nu såret, om bag juletræet, hvor han antænder en brandbar væske, som ligger under sneen, og som nu begynder at forme brændende mønstre omkring juletræet. Simon skyder mod julemanden på juletræet, han har en perfekt træffer, og pludselig vælter træet. Det vælter ned over Haywood, som bliver spiddet af sin egen karikerede julemandsfigur. Sherlock kommer ud på taget og ser al rodet.

Da ambulance og politi er på vej, beslutter Trevor og Simon sig for at fordufte fra gerningsstedet, mens Sherlock bliver tilbage og passer Sharp, indtil ambulancen og FBI-agent Jack Mullen når frem og overtager.

Efterspil

Sagen er opklaret. De forsvundne er fundet, og en gerningsmand, omend død, er fundet. Der er ganske vist lidt for mange kuglehylstre og fodspor på taget, men præcis hvem der var på taget, får Mullen aldrig opklaret. Da ikke alle Haywoods uldprodukter er ødelagt, sker der siden to forsvindinger mere, men disse personer dukker aldrig op, og der sker efterfølgende ikke mere, og sagen henlægges derfor som mere eller mindre afklaret. Vi overvejede desuden hvad konsekvenserne af sagen blev. Som udgangspunkt ville den nok vække Jack Mullens nysgerrighed, og måske ville han en dag blive en DG-agent?

Agenterne afrapporterer til DG, hvor de blandt andet har fundet ud af, at Thomas Haywood var udstationeret Irak ved Kirkuk, hvor han forelskede sig i en lokal kurdisk kvinde, der tilhørte en tilflyttet religiøs minoritet, der praktiserede en afart af jezidiernes religion, hvor de blandt andet dyrker en gruppe af ærkeengle, hvis aspekter de kan hidkalde. De dyrker deres religion på gorani-sproget, og takket være det obskure hjørne af verden de bebor, så er deres religion ligesom jezidiernes meget lidt studeret og meget lidt frostået i vesten. En af de ting, der er sikre er, at religionen har sine rødder i en fjerne oldtid, der trækker sine tråde længere tilbage end kristendommen, og som undervejs har inddraget elementer fra blandt andet kristendommen og islam. Haywood giftede sig med kvinden, men hun omkom sammen med sin familie i et terrorangreb imod jezidierne. Thomas vendte tilbage til USA som en knækket mand.

Derefter foreslog Anne V., at vi også gennemgik agenternes jul. En rigtig god iden, så det gjorde vi. Greg vendte hjem og tog sine døtre med på juleferie et meget varmt sted, og han sprang de fleste af de faste traditioner over. Carl Harris tilbragte julen alene, meget mere alene end normalt, og hans eneste selskab var en flaske whiskey. James holdt på formerne og holdt mere eller mindre julen, som han plejer, mens Elizabeth holdt sin jul med hele familien som var et kæmpe virvar af fætre og kusiner, og det var hende en noget sær situation at tage imod en hjemmestrikket uldtrøje fra hendes bedstemor, men i det mindste havde alle fætre og kusiner en lignende rædsel.

Efterfølgende snakkede vi om vores karakterer. Peter F. fortalte, at han fandt sin karakter en usympatisk skikkelse, og han ville derfor lade sin karakter gå i hundene hen over de næste spilgange. Anne V.s karakter er også blevet klarere. Elizabeth er en social kamæoleon, der ofte agerer på samme vis som hendes omgivelser. Elizabeth og Carl Harris er på den måde begge socialt skæve væsner, mens Greg og James repræsenterer to forskellige faderskikkelser, hvor det er ret spændende at se, hvordan de to fædre vil holde fast på deres familier.

Kasper M.s karakter fik også ændret sit karaktertræk. Trækket pligtopfyldende er nu suppleret med skyldfølelse, da de frosne børnelig på taget var på alder med hans egen Judy. Det betyder, at når Kasper M. ønsker at bruge et karaktertræk til at flipfloppe, så skal han nu bruge trækket skyldfølelse i stedet for pligtopfyldende. Det betyder ikke, at han ikke længere er pligtopfyldende, det er bare ikke længere noget, han kan trække på. Han kan slippe af med det negative træk gennem terapi og lignende behandling.

Der blev desuden spenderet et par menneskelighedspoint til at få sanity retur.

En ting mere vi var inde på var det bibliotek, som Elizabeth langsomt er ved at bygge op. Hun tog alt materialet fra hytten i skoven, og hun tog bogen med de religiøse tekster på Gorani-sproget. På sin vis er hun at konstruere det ‘orakel’, som jeg omtalte i dette indlæg. Rent praktisk er kilden til sager foreløbigt DG-netværket, men da gruppens generelle tilgang til løsning af opgaver – i hvert fald sålænge agent Simon har indflydelse på opgaverne – er at brænde ting af og skyde folk, og derefter stille spørgsmål. Det er fuldt ud legitimt, og det er inde for rammerne af, hvorledes jeg har tænkt kampagnen. Elizabeths indsamling af materiale betyder, at hun er ved at konstruere en alternativ kilde til indsigt, og at Anne V. med tiden vil kunne basere skill checks på at konsultere samlingen. I den forbindelse påpegede jeg også over for spillerne, at hvis der er ting, som de gerne vil samle op på, så de muligheden for det gennem brugen af Agent-point. Dertil vil der også komme scenarier, hvor jeg samler op på gamle tråde og skaber en sammenhæng. Det er min klare intention, at der skal være en story arc, og at jeg vil tilstræbe, at ca. hver anden episode (med forbehold for de missioner, som spillerne sætter) berører story arcen. Jeg påtænker derfor at ændre i episode-rækkefølgen i kampagnen af samme grund, da rækkefølgen blev påvirket af indsættelsen af Sorte engle-episoden.

Næste gang vil vi desuden se mere til resten af Celle T, og derved til de agenter, som agent Trevor normalt er tillnyttet. Derfor skal der også spilles noget birolle-spil.