Velkommen til episode ni, anden sæson af Delta Green-kampagnen. Denne gang brænder vi relationer og gør andre crazy ting med strukturen, men det er også en tosset episode. Som supplement til denne episode (når den er spillet til ende, da episoden strækker sig over to spilgange – antageligvis to), vil jeg gå bag om facaden og vise min forberedelse og noter frem.
Denne episode er inspireret af episoden Dolphins fra Penn & Teller: Bullshit. Jeg havde desuden planlagt, at der skulle være en episode, hvor en agent snubler over en sag, som viser sig at være DG-relevant, og at hverdagen skulle spille ind. Jeg valgte Annes karakter, som udgangspunktet, da det falder naturligt ind under agent Sherlocks civile jurisdiktion som FBI-agent, da de andre dækker over Park ranger, CIA og Forsvarets efterforskningsenhed.
En ekstraordinært kedelig hverdag
Vi begynder med, at jeg fortæller, at Annes karakter, Elizabeth Dvoretzky er udlånt til afdelingen i LA, hvor hun assisterer i en sag om hvidvaskning og bedrageri, og at hun sammen med agent Samuel Finley sidder og pløjer regnskaber sammen. Det er kedeligt, og hun og Finley følger med i de andre agenters hverdag på sidelinjen, over vandkøleren og ved kaffemaskinen. Det er en opgave, som nærmest føles som en straf.
Det er lidt morsomt, fordi vi er vant til at betegne Annes karakter som agent Sherlock, men nu bruger vi hendes rigtige navn, så det er agent Dvoretzky. På nuværende tidspunkt har vi ikke spillet relationsscener eller sagt noget om de andre karakterer. Alt det kommer trin for trin.
En andens sag
De to agenter, Finley og Dvoretzky, følger med de andre kontorers gang, da de hører om en gidseltagning. En mand har taget en fødselsklinik som gidsel, og han forlanger at komme på diverse landsdækkende nyhedsprogrammer med en historie om, at hans søn ikke er hans søn, men derimod er blevet taget af havet og byttet ud med et andet barn. Der er noget i sagen, som vækker hendes opmærksomhed, selvom hun ikke kan sige, hvad det er.
Gidselssagen
Agent Martin Moodie har sagen, og Anne beslutter sig for, at agent Dvoretzky opsøger ham og tilbyder ham sin hjælp under påskud af, at hun keder sig med sin nuværende sag. Agent Moodie er ikke helt afvisende over for tilbudet – og jeg beder om et skill check.
At bede om skill checks
Vi ruller ikke mange terninger, og jeg tilstræber at holde terningeslag på niveau med konflikten eller et per scene. Typisk beder jeg om terninger, når spillerne vil opnå noget i en scene, og jeg gerne vil se, hvor glat det går dem. Ofte beder jeg ikke om en specifik færdighed inden for en kategori, f.eks. ‘undvige’, ‘kamp’ eller ‘forskning’, og vi ser på hvilke færdigheder, der er til rådighed, og typisk fremfører spillerne et argument for, hvorfor en given færdighed er relevant, og hvis det ikke er for søgt, siger jeg ja. Det går typisk ret stærkt, og ofte bidrager argumentet ved at være en beskrivelse i fiktionen af, hvorfor færdigheden spiller ind – f.eks. senere skal agent Tarek ryste nogle biler af sit spor, og han bruger færdigheden Lusk i stedet for Køre bil. Årsagen er, forklarer Thomas, at agent Tarek bruger sine færdigheder udi Lusk til at finde smalle gyder, usete holdepladser og dybe skygger. Det er ikke hans kørselsteknik, men hans evne til at være lusket, som er relevant. Jeg køber argumentet med det samme.
Elizabeths nye sag
Anne anvender færdigheden Charmere. Hun har 15% chance og ruller en sekser. Til alles overraskelse er agent Dvoretzky succesfuld. Agent Moodie inviterer hende til at være med på teamet. Anne beslutter sig for at hendes karakter går i gang med at efterforske sagen. Gidseltageren hedder Mick, men er ellers anonym. Han har tilsyneladende sin søn med sig derinde, men det er usikkert. Han forlanger at få hørt sin historie i medierne, og han har taget fødselsklinikken Free Hurst. Der er tilsyneladende tre personer fra staben og 5-10 besøgende på klinikken.
Selvvalgte benspænd
Anne beslutter sig for, at det er et godt tidspunkt at fejle et rul og optjene et Lykketræf-point. Hun kunne i teorien også gå efter et indsigtspoint ved at bygge sit fejlslagne rul op på sit korrumperede karaktertræk (S02E02c). Indsigtspoint har dog ikke den store relevans endnu, da mængden af spells, der er til rådighed for agenterne er endnu stærkt begrænset. I stedet spænder hun ben for sig for at sikre sig et lykketræf-point, som vi tidligere har set kan vende en katastrofe til succes.
Imidlertid fejler Anne lidt for grundigt – eller rettere Anne ruller aldeles uheldigt for hun ender med at rulle 88, hvilket ikke kan flipfloppes og er ekstra uheldigt.
Tilbage på pinden
Pludselig dukker agent Jenkins op, Milla Jenkins, og hun er agent Dvoretzkys overordnede. Hun er ikke interesseret i at miste en agent på sin sag og tager derfor Dvoretzky af agent Moodies hold. Det fejlede rul med ekstra effekt kommer til udtryk i, at efterforskningen afbrydes (fejlede rul), og at agenten tages af holdet (ekstra effekt). Bemærk, at jeg ved det fejlede rul ikke lader det være en fejl, som karakteren begår, mao. fejlen bygger på, at hun bliver afbrudt af udefrakommende problemer, end at hun fejler at finde noget relevant.
Delta Green involveres
Agent Dvoretzky har ikke siddet stille. Hun har taget kontakt til sin celle-kollega, Agent Snyde, og hun har taget kontakt til Delta Green-organisationen. DG giver grønt lys for at celle S forfølger sagen, og Peter finder en omvej til sagen, da agent Dvoretzky er smidt af sagen, mens agent Sherlock er på sagen.
Agent-point kommer i spil
Peter spenderer et point på at agent Snyde har en forbindelse til Californiens distriksadvokat, som han kontakter, og denne overtaler han til at lade U.S. Marshall James Snyde komme ind på sagen. Dette er en falsk ID, som Peters karakter agerer under på DG-missioner. Imens lægger Thomas og Kasper planer. Kasper vil gerne købe et større skydevåben til agent Trevor. Da våbnet stadig er ‘trivielt’, koster det ingen agent-point, men derimod koster det specielle cutting-edge kommunikationsgrej, de bestemmer sig for at have, point.
Celle S er nu sat på sagen, og jeg standser spillet. Det er tid til relationsscenerne.
De fire relationsscener
Det gælder for scenerne, at DG ikke må spille en rolle, dvs. relationerne må ikke være med andre agenter eller personer, som på anden vis, bidrager til at løse missionerne. Derimod må scenerne godt handle om agenternes forhold til deres relationer i skyggen af DG, hvilket vi ser i Kasper, Thomas og Peters scener, mens Anne går en helt anden vej med sin. Inden vi går i gang med relationsscenerne, har jeg oplyst, at celle T bagefter vil blive inddraget i missionen.
Telefonen ringer
Kasper sætter scenen og beskriver den situation, han gerne vil bygge handlingen op over – nemlig at han er ved at gennemgå sine dagligs arbejdsopgaver med kollegaen Angie, da han får et opkald fra DG, og vi begynder scenen efter, at opkaldet er afsluttet. Ved scene-sætningen har Kasper ladet udfaldet stå åbent. Hannah presser Greg, som snor sig udenom med forskellige lette løgne.
Telefonen ringer igen
Peter sætter sin scene, så den udspiller sig lige efter, at agent Sherlock har ringet til agent Snyder første gang. Det er tidlig morgen, og Andie – the one that got away – er der også. Præcis hvad der foregår er ufortalt, og Peter lader historien mellem de to være off-stage (S01E06b). I denne scene handler det om, at Andie har bemærket, at Peters spilperson opererer under forskellige navne, og hun spørger ind til det, mens han glider uden om.
Telefonen har ringet
I en kælder under en CIA-bygning sidder agenter med ekspertise i arabisk og aflytter optagelser af mulige terrorister. Det er dødkedeligt arbejde, og det er udgangspunktet for den scene, som Thomas sætter. ‘Michael’, som hans amerikaniserede navn lyder, sidder og keder sig, og hans handler kommer ind for at se til ham. Agent Tarek er netop blevet kaldt på mission, og Thomas sætter scenen til at være i kontrasten mellem, at handleren har dårlig samvittighed over at ‘Michaels’ arbejde er så kedeligt, og han er på et høflighedsvisit, og ‘Michael’, som netop skal af sted på en hemmelig mission, og derfor er i højt humør.
Festen
Anne vil gerne brænde en relation (da det er en del af prisen for at købe et nyt Forfaldspoint). Hun vælger, at Elizabeth brænder sin relation til sin moder. Moderen har vi set i et par scener, ikke mange, men rigeligt til at vi kender hende, og relationen kan derfor uden vanskeligheder brændes.
Vi ser Elizabeth konfronteres af sin mor under en familiefest, hvor hun stikker ud som altid, og har vanskeligt ved at forstå familiens sociale koder. Moderen forlanger, at Elizabeth afstår sig fra at se sin gale tante, og at hun vender pænt tilbage til festen. Moderen vender tilbage til festen. Elizabeth vender sig om, går om til sin bil og hilser farvel til dem, som hun støder på undervejs. Siden har de to ikke talt sammen.
En aften i operaen
DG inviterer agent Trevor og hans celle til en aften i operaen. Da celle S er underbemandet, sættes celle T til at assistere dem med opgaven. Imidlertid er det ikke hele opgaven. Celle T’s egentlige mission er at observere og evaluere celle S’s egnet i felten, eller om celle S skal pensioneres. Det er naturligvis informationer, som alle spillerne hører, så Peter og Anne ved, at Kasper og Thomas’ karakterer skal holde øje med deres.
Celle T beordres til LA, hvor de ved ankomst skal tage kontakt til celle S, og samarbejde med dem derfra. Celle S ved med andre ord ikke, at celle T er på vej.
Gidselsagen
Peters karakter, agent Snyder, melder sig på banen. Han skal ind som observatør, og han beordrer agent Moodies snigskytter væk, da gruppen vil have Mick i live. Ydermere kræver han at få agent Dvoretzky på sit team – og senere føjer han yderligere to agenter til sit team. Alt sammen ting, som naturligvis irriterer både agent Moodie og i mindre omfang agent Jenkins, som må undvære en medarbejder.
Gruppens strategi består i at koimme i kontakt med Mick uden om den officielle linje, som agent Moodie har etablleret, og derefter få overtalt Mick til at komme ud, få ham ført væk, og derefter afhørt ham.
Gidseltageren
Agent Sherlock indhenter flere oplysninger om gidseltageren, blandt andet fra psykologen Cassie, der assisterer agent Moodie med psykologiske profiler.
Mick, som fortsat ellers er ukendt, menes at have været i klinikken forlænge siden med sin gravide kæreste, men de valgte i stedet en hjemmefødsel og opgav kontakten til klinikken. Mick er pt. enormt stresset og lige på grænsen til at knække, og det kan blive dødeligt for mange. Han lider sandsynligvis af en form for (mandlig) fødselsdepression, hvor stresset af at være blevet fader har fremmedgjort ham over for barnet, og han kan derfor ikke genkende barnet som sit eget. I hans vrangforestillinger trækker han på klassiske beretninger om skiftinge, og det eneste usædvanlige i den sammenhæng er ideen om, at delfiner har taget hans barn og udskiftet det. Dette kan skyldes, at parret valgte en fødsel i vand, og at han kobler denne hændelse sammen med skiftinge-forestillingerne.
Agent Snyders konspiratoriske plan
Delta Green-agenterne får fat i et telefonnummer til en sygeplejerske, som er blandt gidslerne, og ad den vej får de kontakt med gidseltageren Mick. Agent Snyder for talt ham ned med en historie, som er en solid sammenblanding af løgn og sandhed, da han vitterligt ringer fra en organisation, der tager sig af ‘usædvanlige’ sager, og derfor faktisk har en vis forståelse for Micks sag. Samtidig er det en historie, som både bekræfter og udvider Micks verdensbillede.
Agenterne får talt Mick ud af bygningen og ind i en bil, som de straks forlader stedet med. Agent Moodie er rasende, men agent Snyders position er over agent Moodies, så denne kan ikke gøre noget.
Med agent Tarek bag rettet og med hans luskede evner sættes journalister og myndigheder af sporet, og DG-agenterne forsvinder med Mick og hans barn, en dreng på 10 måneder.
Micks beretning
I ly for nysgerrige øjne beretter Mick, at han hedder Mick Ryuben, og at hans kæreste er Alice Ryuben. De kommer fra Crownpoint, Arizona. Da de skulle have barnet, overvejede de forskellige muligheder i det alternative miljø, og de besøgte imens fødselsklinikken Free Hurst. Undervejs fandt de frem til, at de ville have en havfødsel, hvor de blev assisteret af de flinke delfiner. Kæresten var vild med ideen, og hun var virkeligt opildnet, hver gang de var ude at svømme med delfinerne. Hun ændrede sig i den periode, særligt efter fødslen synes han, at hun virker meget anderledes. Han ved ikke, hvordan han ellers skal forklare det, men barnet er ikke hans. Det har han aldrig følt, at det var. Der er noget sært ved det, og det er delfinernes skyld. Han vil have DNA-tests foretaget og offentliggjort sin historie. Han stak af fra sin kæreste igår og tog hen til klinikken i morges.
Den grønne boks
Agent Trevor har taget kontakt til celle U, til agent Utter, for at få assistance. Denne har henvist dem til en lejlighed, der fungerer som Grøn Boks (ligesom med lejligheden i Boston, S01E04b). Agenterne tager ophold i lejligheden sammen med Mick, mens de venter på, at der kommer nogle med lægelig ekspertise og samler barnet og Mick op for yderligere undersøgelser, mens celle S og celle T efterforsker arrangørerne af delfinfødslen.
I lejligheden har vore agenter fået instrukser om at holde sig fra klædeskabet i soveværelset og barskabet i stuen. Begge skabe er låst af med en solid hængelås, og en underlig plamage har samlet sig ved foden af klædeskabet, som om noget rødligt med et blåt skær er dryppet ud ved foden af skabet. De afstår fra at røre ved de to skabe, selvom særligt agent Tarek er meget nysgerrig.
Celle O kommer på banen
En ambulance ankommer med et par ambulance-førere, som straks kommer op til agenternes lejlighed. Her møder de livlige agent Orange og tavse agent Ottar, som faktisk er et par centimeter større end agent Trevor. De tager barnet og Mick Ryuben med sig ud til Dr. Watsons klinik.
Blue Dolphin Care
Næste spor er Blue Doplhin Care, som er den virksomhed, der udbyder muligheden for delfinfødslerne. Hjemmesiden er fyldt med en masse new age og alternate culture om delfinernes empati, åndlighed og evner udi at restaurere menneskers chakra etc. Jeps, vi er noget spøgfulde i vores tilgang til de alternative kulturer. De to ejere af Blue Dolphin Care er Summer Blue og Artemis Okeanos.
Om aftenen sniger vores agenter sig rundt ude ved lystbådehavnen for at se på Blue Dolohin Cares båd, og agent Tarek bryder ind i båden. Jeg beder ikke om terninger her, da jeg ikke finder dette en udfordring. Da Thomas vil gennemgå alle papirerne efter spor, så beder jeg om et forskningsrul. Han har ingen gode færdigheder her, men forsøger alligevel. Han ruller elendigt, og jeg forklarer, hvordan han bliver forstyrret i sin efterforskning ved at nattevægteren dukker op, og hvordan agent Tarek kan nå at smutte uset derfra, men uden at have foretaget en detaljeret gennemgang, og derfor uden nogen spor.
Opkaldet til Crownpoint
I løbet af al efterforskningen har agent Sherlock travlt. Hun forsøger at opfylde sine andre opgaver også, og hun arbejder om natten på sin anden opgave til hun falder i søvn over bøgerne og vækkes af agent Finley.
På et tidspunkt finder agent Sherlock tid til at ringe til Clearview Collective i Crownpoint, Arizona, hvor Mick og Alice Ryuben har deres hjemadresser. Her tager en fremmed person telefonen, og han er meget lidt imødekommende, nærmest paranoid, men allerede inden da har agenterne fået et indtryk af, at Mick og Alice kommer fra et venstre-orienteret aktivistmiljø, som har ringe tillid til myndighederne, og derfor rent instinktivt er tilbageholdende med informationer og samarbejde.
Hr og fru Trevor
Vi klipper til den følgende morgen. Efter visse forviklinger med at skaffe en badedragt til agent Sherlock, drager agent Trevor og agent Sherlock ud til Blue Dolphin Care agerende et ægtepar interesseret i delfinernes helende kræfter, og her får de en sejltur og en præsentation af virksomheden og dens forestillinger. Summer Blue oplyser, at de kun har haft et par, som har haft foretaget en fødsel blandt delfinerne, og at det gik godt. Imens bryder agent Tarek og Snyder ind i Summer Blues hjem, men finder ingen spor. Jeg beder ikke om terningeslag, men beskriver i stedet hurtigt deres forgæves søgen. Det står mere eller mindre klart for folk efter sejllads-scenen at Blue Dolphin Care er et vildspor.
Agent Oline ringer
Agent Sherlock modtager en henvendelse fra celle O’s tredje medlem. Hun beder agenterne rette opmærksomheden mod tv-nyhederne (for ringer man til folk og beder dem om dette, er der altid netop det indslag på skærmen), og hun meddeler, at Dr. Paul Watson er blevet myrdet. Agent Sherlock bedes se på sagen, da celle O ikke ønsker at blive unødigt indblandet i andres sager, også selvom de er kede af at have mistet Dr. Watson, som var en god friendly.
Dr. Watsons klinik
Da Mick er forsvundet fra klinikken, og hans søn ligeså, foruroliges agenterne. Han ved, hvor den grønne boks ligger, og der er risiko for, at han kunne finde på at opsøge den. Agent Snyder sætter sig til at vogte lejligheden. De andre agenter undersøger klinikken, hvor de med deres badges får adgang.
Politiet er i gang med at undersøge stedet. Der er spor efter, at en mand er flygtet fra stedet, og at der har været en kvinde. Lægen er myrdet på bestialsk vis, og man gætter på, at narkomaner i en stofrus har brudt ind i klinikken for at røve, og at de undervejs har myrdet lægen. Liget blev fundet af sekretæren, da hun mødte om morgenen.
Det skjulte kamera
Da agenterne gennemsøger området, beder jeg Thomas rulle. Han ruller godt, nemlig 10, og vælger at flipfloppe resultatet til en overmåde succes, nemlig 01. Vi er sidst på aftenen, og Thomas har masser af ressourcer tilbage, særligt da karaktertræk resettes pr. spilgang. Jeg afslører, at der er et skjult kamera, som agent Tarek bemærker, og at han konstaterer, at det fører til et skjult rum eller skab. Da agent Tarek ikke vil dele optagelserne med politiet, siger han intet, men deler oplysningerne med de andre DG-agenter.
Vi klipper frem til om aftenen, hvor de sniger sig ind på klinikken, og her finder det hemmelige skab. Dr. Watson med sin praksis som friendly havde hemmelige optagelser af sine arbejder, og her ser agenterne, hvad der skete.
Videooptagelserne
De ser agent Tarek kigge op og få øje på kameraet, og de ser før det sekretæren ankomme og finde liget, som er revet midt over. Inden da ser de hvorledes en ung kvinde dukker op, hvorledes Mick bliver overrasket over hendes opdukken, og hvorledes hun angriber lægen, da han er mellem hende og barnet. Hun kaster sig over lægen med skarpe klør, og agent Sherlock genkender hende: Det er Alice Ryuben, men tydeligvis mangler hun en del hårlokker, og hendes øjne virker større og opsvulmede. (Der spøges en del med fra spillernes side, at hun må have delfintræk osv.). Mick, der ikke kan komme til barnet, flygter fra klinikken. Da Alice er færdig med lægen, tager hun barnet og stikker af. Der spoles længere tilbage på båndet, og det ses, at lægen mødes med Mick, og at han går i gang med de basale undersøgelser af barnet – måle, veje etc.
Tilfredse med disse oplysninger samler agenterne de fem andre bånd (æh, discs, selvfølgelig, ren refleks at sige bånd) op, som doktoren har liggende i sit hemmelige skab, og de har nu optagelser fra nogle af doktorens andre artige sager for Delta Green. Hvad mon der er på dem?
Her slutter aftenens spilgang.
Hvad er det, der sker med Alice (og hendes barn)? Hvor er Alice, og hvordan skal agenterne finde frem til hende? Hvad er der i barskabet og i klædeskabet i den grønne boks? Hvad er der på Dr. Watsons fem discs? Handler de om agent Sherlock?
Næste gang: Anden og antageligvis sidste del af Delfinbarsel.
Dernæst kommer bonus-indlægget ‘Bag om facaden på Delfinbarsel’.
… Vent, hvad?
LikeLike
Heh heh heh
LikeLike