[Ulvevinter] Fimbulfrost – karakterer, rustning

Rustninger i Ulveinter

Rustninger i rollespil er lige så besværlige som våben, hvis ikke værre. Gør en rustning personen sværere at ramme (Rustningsklasse-regler) eller absorberer rustningen en del af skaden (skadesreduktionsregler), og tager rustningen skade undervejs og påvirker den bevægelse og udsyn? Fungerer skjolde som rustninger eller som våben? Anvendes rustninger passivt eller aktivt, og skal man besidde særlige færdigheder for at anvende dem? Skal en rustnings forsvarsevne håndteres med et ekstra terningeslag? Hvad med defensive manøvrer (parader, dukken, holden afstand)? Hvordan fungerer rustninger i virkelighedens verden, og hvordan simulerer vi dette? Hvad er mest realistisk?

I Ulvevinter absorberer rustninger skade, og skjolde kræver succesfuld anvendelse, førend de reducerer skaden.

I film og tv fungerer rustninger rent dramatisk. Hvornår har en rustning nogensinde reddet en navnløs person fra at blive dræbt? Det er meget vanskeligt at se rustningerne spille nogen rolle, og det er tydeligt at chainmail-bikiner fungerer lige så godt som pladerustninger, og hvis man har en skudsikker vest på, bliver man aldrig ramt i ansigtet – ligesom at en snigskytte kun kan ramme informanter i første forsøg, og at de fleste skudsalver efter en person enten rammer det spinkle rækværk eller jorden (for hvis vi ikke kan se kuglerne ramme noget, findes de ikke).

Forsvarsstil

Så skal rustninger spille en særlig rolle, eller skal de fastholdes i deres nuværende funktion, hvor de reducerer skaden fra angriberne? Graden af skade absorberet og graden af at ramme forsvareren kan begge tilskrives en rustning eller en forsvarsstil. I lighed med angreb kan spillerne vælge en forsvarsstil, som de tilskriver forskellige værdier i stedet for at vælge rustningen. Vægten er denne gang på en forsvarsstil, da det kan være svært at legitimere i fiktionen, at en lædervams er lige så effektiv som en pladerustning – selvom de i film er det.

Forsvarsstile vil være ting som ‘let og behændig’, ‘kun en skramme’, ‘tungt pansret’, ‘undviende’ osv.

Hvad skal forsvarsstilen gøre?

Imidlertid skal vi have skaden in mente, da våben pt. er defineret sådan, at de næsten altid kommer til at gøre 1d10 point i skade (præcis hvad de gør skade på, tager vi lidt senere, men basalt set bliver det på en række kamppoint, som er i stil med Mouse Guards disposition). Hvis alle kampstile absorberer den samme mængde skade, bliver brugen af kampstile nærmest ligegyldig, for så kan våbenskaden bare tilpasses til at inkludere forsvarets absorbering. I D&D 4E er forsvar bygget sådan op, at enten har man en tung rustning og ringe bonus fra behændig, eller en let rustning med god bonus fra behændig eller intelligens, sådan at spilleren kan enten bygge sit forsvar op over erhvervede rustninger eller over karakterens evner. I længden bliver summen den samme med forbehold for, at de forskellige klasser har forskellige grader af rustningsklasse, der afspejler, hvor meget de kommer til at optræde ved fronten.

Mithrilbrynjen

Her er en anden måde at gøre det på. forsvarsstil bliver i denne gang essentielt kulør, dvs. de forskellige forsvarsstile siger noget om din karakter, men i praksis kommer de til at fungere ens.

Udgangspunktet bliver Frodos mithrilbrynje. Hvor mange gange bliver Frodo ramt i kamp i Ringenes herre? Få gange så vidt vides, men netop præsentationen af rustningen gør, at skaden fra trolden i Morias miner ignoreres. Rustningen får en dramatisk kvalitet, og det samme er tanken her. En given forsvarsstil kan anvendes X gange i løbet af en kamp/spilgang/eventyr, og når rustningen anvendes ignorerer den Y skadespoint. Anvendelsen af rustningen bliver en taktisk manøvre, og muligvis bliver prisen, at man skal ofre sit angreb for at aktivere rustningen, men når først orken har rullet 10 på skadesterningen, så bliver det en meget relevant handling at vælge. Ideelt set følges sådan en handling op med, at spilleren beskriver, hvor angrebet ikke går igennem.

En variant af dette vil være at udvide funktionen af forsvarsstilene, således at en forsvarsstil vil enten være bedst til at absorbere et angreb eller til at foretage en manøvre med. F.eks. vil tungt pansret have evnen Absorber skade 7, mens let og behændig vil Undgå skade 2, Manøvre 5. Så enten bruger man sin rustning til at ignorere skade (Absorber/Undgå: samme effekt, men forskellige metoder), eller også bruger man rustningen til manøvrer i kamp.

Foregående indlæg: Trin 4: Vælg udstyr

Underafsnit til Vælg udstyr

• Våben
• Udstyrsstil

Næste indlæg: Opsummering af karakterskabelse