[Delta Green] Hvid sne og sorte julemænd

Velkommen til andet indlæg om episode 11, Hvid sne og sorte julemænd. Forrige indlæg dækkede den første del af aftenens spil, hvor vi spillede læsningen af Det pnakotiske manuskript, og nu skal vi på mission.

Relationsscener

Efter læsningen af manuskriptet gik vi direkte til relationsscenerne. Årsagen hertil er, at jeg gerne ville have indholdet af relationsscenerne denne gang ikke lå i skyggen af dagens mission, hvad de normalt gør – hvilket normalt også er meningen, da det giver en god kontrast – men nogle gange skal ting gøres anderledes.

Peter: Chris – Agent Snyde: Vi får en scene mellem Chris og hans søster, Karen, der er hans reservemor, da de ingen forældre har. Samtalen handler om, at Karen er bekymret for sin bror, da hun har begrundet mistanke om, at hendes bror lever et farligt liv. Søsteren afslører gennem en anekdote, at Chris er temmelig fraværende, og at han slet ikke lytter til sin søster.

Thomas: “Michael” – Agent Tarek: Vi ser en træt og udmattet araber med blodskudte øjne. Værre er, at han skal med til sin kærestes julearrangement. Thomas præsenterer oplægget, og beder en være kæresten, og to andre spille hendes veninder, og opbygge en situation, hvor hun bliver nødt til at vælge sidde mellem veninderne og kæresten. Der følger en række pinlige episoder, der ender med, at hun vælger sin kæreste over veninderne. Det nævnes desuden, at vores agent er begyndt at studere kurdisk (for at kunne studere teksterne fra sidste jule-episode).

Kasper: Greg – Agent Trevor: Vi har her en mørk og intens scene, der udspiller sig dagen efter sidste episode. Han vågner om natten i sin seng med Hannah ved sin side. Mareridt og søvnløshed plager ham, og Hannah forsøger at formilde ham, og de to personligheder støder sammen. Greg er stresset af sit arbejde, men han kan ikke dele sine oplevelser med hende.

Anne: Elizabeth – Agent Sherlock: I forlængelse af sidste spilgang, hvor Elizabeth tilsyneladende kom til at hidkalde noget, der hjemsøgte hendes overbo, begynder vi denne scene med, at vi hører overboens skrig, hvilket bringer både Elizabeth og hendes nabo ud af deres lejligheder for at undersøge. Vi får en aldeles charmerende scene – men vi holder også meget af naboen – hvor Elizabeth bliver nødt til at holde ham fra at undersøge overboens lejlighed, og det gør hun bedst ved at lade ham invitere sig på natmad.

En aften i operaen

En aften ringer Greg O’Malleys specielle telefon. Den fra Delta Green. Det er en forpustet agent Utrecht. Han er oprørt. Han bliver ved med, at gentage, at “der er en nøgle under måtten”. På Gregs spørgsmål forklarer han, at julemændene er efter dem – og i baggrunden høres deres dæmoniske latter, og derefter hører vi ham med rædsel sige, at “det er begyndt at sne … igen”.

Aftenen i operaen

Greg er blevet kontaktet, fordi han er kontaktperson for celle T, og agent Trevor sætter sig straks i sving. Med et par henvendelser til DG får han indhentet de nødvendige kontakter og indkaldt ekstra agenter.

“En nøgle under måtten” er et udtryk for en grøn boks, og at der kan samles en nøgle op i en postboks til den. Ydermere etableres der kontakt til en Friendly, der har samarbejdet med celle U, og kan fortælle dem om celle U’s seneste opgave.

En friendly fortæller

Anton Laveius venter agenterne i Delaware. Her beretter han, at celle U tilbage i 2002 jagtede en morderisk bibliotekar. Mary-Ann Huzetski myrdede en række bibliofiler samlere. Hun undslap celle U, men de opgav aldrig at spore hende, og for nyligt kom de på sporet af hende igen. Trods de otte år, der er gået, er hun ikke ældet en dag. Celle U sporede hende til Delaware, hvilket de holdt deres friendly orienteret om, da han var involveret i den oprindelige sag. De ved, at hun har taget kontakt til Lennox Scroggio og Gabriel de Graaf, og at hun er i Wilmington, Delaware. Her har celle U oprettet en lejlighed til at overvåge dele af byen med.

På vejen

Agenterne samles, og de ankommer til Wilmington i to biler. Undervejs har Snyde og Sherlock en lidt usædvanlig bonding-scene, hvor de bekræfter, at de vil eliminere hinanden, hvis nogen tager turen ud over kanten og bliver en trussel mod kollegerne. De deler kugler med hinandens navne på.

Wilmington

Hvor er Celle U, hvor er den ej-alderende bibliotekar, og hvad var det med julemændene og sneen?

Wilmington er i julens greb, da agenterne ankommer. De indlogerer sig på et hotel med udsigt over floden Brandywine. Spraglet lys emmer fra butikkerne, hvor gavebærerne kunder jonglerer deres indkøb til lyden sæsonens særegne klang af Last Christmas. På tværs af gaderne hænger smukke granguirlander beklædt med sne.

Agenterne finder frem til Celle U’s lejlighed, hvor de finder en masse kameraer og andet grej til overvågning. Da agenterne ikke ved, hvad de er oppe imod, endsige hvad der blev af celle U.

Imidlertid finder de også andre ting.

Okkulte jul

Skarpøjede Sherlock bemærker mange sære ting. Der er den hjemløse, sorte julemand, som stirrer skummelt på dem, der er den lokale kirke, der er ved at opsætte et krybbespil, og der er lyskæderne mellem en masse villaer, som er ophængt i et gigantisk mønster, der strækker sig over mange huse i et kæmpestort pentagram.

Lyskædepentagrammet

Denne mystiske ting har agenternes opmærksomhed, og de finder frem til, at i centret af pentagrammet ligger et hus ejet af enkemanden Jimmy Aldon.

Ved siden af denne efterforskning følges der op på flere ledetråde. F.eks. kender agent Greg en af lederne i det lokale suppekøkken (Kasper spenderer et agentpoint – ligesom han gjorde i episode S01E04b), og denne giver derved adgang til de hjemøse, som kan fungere som informanter og fortælle noget om den vrede og mystiske sorte julemand, der hedder James Owen, og han er ikke rask i hovedet, og han har ikke taget sin medicin. De hjemløse snakker også om sortmaskerede julemænd, der strejfer om i gaderne. Vi bruger også scenen til at plage Greg ved, at kontakten spørger til hans tre døtre – uden at vide at han har mistet den ene.

Bøllerne

Imens har en mistænksom agent Tarek købt billetter til krybbespillet i St. Claire kirke, som opføres om et par dage, og vore agenter beslutter sig for at undersøge lyskæderne nærmere. Da agent Sherlock forsøger at snige sig omkring og undersøge kæderne, bliver hun opdaget af en flok unge mænd, der kaster sig over agenten, sparker hende ned og tramper på hende, inden de jages væk af deres kolleger.

Agenternes vrede

Ingen slår på DGs piger – eller noget. Peter brænder et agentpoint på at have en kontakt hos Sortbrønd-enterprise. Agent Snyde og hans lille crew finder frem til ejeren af bilen. De samler ham op, en rigmandsknægt med for mange penge, og forklarer ham, at det han gjorde, var meget, meget dumt, og at han skal holde sig i skindet. Først da de spørger ind til, hvad han og venner laver i gaderne – for deres vogn optræder på en del af celle U’s overvågningsmateriale – skifter knægten opførsel fra skræmt til manisk vred truende med, at han og vennerne holder orden i gaderne og sætter folk på plads: De sortmaskerede julemænd.

Ingen sne?

Hjemme på hotellet udveksler agenterne erfaringer, snakker om deres mange ledetråde, der fører andre steder hen end celle U’s morderiske bogudlåner, og hendes forfølgeres forsvinden. Imens hører vi nyhederne, hvor det meddeles, at snart vil vinterens første sne falde … men hvor kommer da den sne fra, som hviler overalt på granguirlanderne?

Afslutningsvis

Jeg har været lidt frimodig med handlingsforløbet, men essensen er kommet med. Handlingen var rimeligt flydende med de forskellige agenter jagtende forskellige ledetråde og drikkende en masse kaffe på lokale cafeer. Første del af episode var ikke så lang, da vi indledte med Det pnakotiske manuskript.