Hvordan gengiver man det usete? Hvordan gengives en karakters indre i en film uden brug af indre monologer?
I live-rollespil ser mange optagelser af livere dumme ud . Det er barrieren mellem deres internaliserede oplevelse og vores publikum-placering, vi kan se. Live-rollespilleren spiller ikke for vores skyld, og han laver derfor ikke (nødvendigvis godt) skuespil. Han spiller med sig og sine, de er deres eget publikum, og den investering i oplevelsen, de har, har vi ikke. Vi er et afskåret eksternt publikum, kigger på et andet publikum – som at kigge på en, der spiller computerspil eller læser tegneserier.
For bordrollespil har vi meget den samme problemstilling. Simon har emnet, hvordan fotograferer man bordrollespil? Det er i forbindelse med Fastavals fotokonkurrence (vær med, det kræver kun, at du kan tage billeder, og du har en mobil, ikke?).
Når jeg besøger mit lokale hørecenter, så har de en masse reklamer for høreapparater, men hvordan reklamerer man for et skjult produkt for et usynligt fænomen? Ikke særligt godt, kan jeg afsløre. Det er billeder af bedsteforældre sammen med deres børnebørn, det er kolleger, der begge peger på teksten på en monitor, og det er tre personer i galla ved en rød løber til en eller anden reception – og kun den første af de tre giver mening ud fra konteksten, og de to andre er bare sære. De har reduceret sig selv til at sige, at du bliver lykkelig eller en glad kollega med deres usete produkt, der afhjælper en ikke-sebar lidelse (hvorfor høre-apparater skal være usete er lidt af et mysterium, men muligvis er det for at skjule den pinlighed, at man hører dårligt – men hvorfor det er pinligt, er også lidt et mysterium, men måske fordi det symboliserer hjælpeløs ælde?).
Bordrollespil er samme usete størrelse. Det er rummet mellem spillerne, man som udenforstående skal prøve at fange (for i lighed med live er det indre liv i spilleren utilgængeligt), men uden lyden af rummet mellem spillerne bliver det pludselig en vanskelig sag. Det, vi prøver at fange på billederne, er stemningen ligesom f.eks. på festbilleder, men i rollespil er det sværere at fange stemningen for i modsætning til festen, har vi ikke referencerne, og bordrollespil vil kun vanskeligt afgive sin referenceramme. Der måske nogle terninger, måske en regelbog, måske et kort, men en d20 taler stadig kun modvilligt for er det episk historie om gamle venner, der redder verden, eller er det en historie om umage unge modvilligt narret på eventyr?
Foreløbigt er de bedste visuelle gengivelser af bordrollespil dem, som tegneserier, community og illustrationer giver, da de gengiver den sociale dynamik om bordet. Men med Fastavals fotokonkurrence vil vi ændre det.
Deltag i Fastavals fotokonkurrence – læs mere her. Du kan vinde den særdeles lækre Nordic Larp-bog.
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv