Her er en hurtig efterfølger til sidste Fading Suns-indlæg, der beskæftigede sig med Fama.
Jeg er lidt fristet af at lave en Burning Wheel-hybrid. Dels bruge nogle af de nye regler fra BW Gold, men ikke BW Gold, da systemet er alt for tungt til det, jeg gerne vil. Der har MG-versionen rette omfang, og dets grad af kompleksitet er værd at sigte efter.
Et element heri vil være selve ability scores-tingen. I Burning Wheel og Burning Empires har man Will, Power, Agility, Perception, Forte, Speed (vs D&D: Strength, Dexterity, Constitution, Intelligence, Wisdom, Charisma), og i Mouse Guard har man Will, Health og Nature. I Fading Suns 2nd ed har man tre sæt ability scores Body (Strength, Dexterity, Endurance), Mind (Wits, Perception, Tech) og Spirit (som er modsætnings par: Extrovert/Introvert, Passion/Calm, Faith/Ego). Særligt de tre modsætningspar i Spirit er interessante ability scores, og de har altid været en af de fascinerende ting ved Fading Suns, da det er meget farverige evner, og de er balanceret imod hinanden.
Hvor mange evner, der skal i spil, er ikke fastsat, da det er afhængigt af antallet og formerne for konflikter. En ting, jeg gerne vil væk fra er “kamp som spil i rollespillet”. Det betyder, at spilmekanikker, der detailregulerer kamp, ikke skal anvendes. I BW f.eks. er der seks evner, og flere af dem er orienteret mod kamp (speed, forte, agility, power), hvilket signalerer, at deltaljerede kampregler betyder en del hel.
Foreløbigt vil jeg have Fama og Vold som evner. Evnen til at have, pleje og opbygge omdømme og det gode rygte, samt evnen til at udøve vold. To andre på tegnebrættet er potentia/potestas, som dækker over magtudøvelse, og Privilegier, som dækker over evnen til at anvende rettigheder og privilegier hørende til ens etat.
Basalt set er jeg ude efter at flytte fokus fra fysiske mål på karakteren (hvor stærk, hurtig og udholdende er hun?) til karakterens evne til at agere i det givne samfundssystem, og det kommer til udtryk i deres omdømme og dets pleje, i voldsudøvelse, magtudøvelse og anvendelsen af privilegier.
I BW anvendes evner, som grundlag for en række færdigheder, og så til en række afledte attributter, som hovedsageligt er klassiske elementer som initiativ, hit points og des lige.




Skriv, skriv, skriv