Schwarze Rudolph er berygtet hele vejen fra København til Roskilde for at have ene mand udryddet en hel ekspedition, som skyldte Wolfgang-Mejsel penge. En aften var Schwarze Rudolphs spiller dukket op i gildelokalerne, havde banket på døren til spillokalet, og han var meget høfligt trådt ind, havde fremvist SpielMeisteren sine papirer, som viste, at hans karakter befandt sig i Cairo, og derefter sat sig ved bordet og begyndt at spille med. Inden aftenen var omme, havde han dræbt ekspeditionens 30 bærere, ni heste og de syv ekspeditionsmedlemmer, som ellers alle var erfarne ekspeditionsdeltagere (alle var de mindst Stufe 9), der alle havde dystet mindst to gange om at erobre Afrikas stjerne.
Nogen påstår, at Schwarze Rudolph i virkeligheden bliver spillet af forskellige spillere, men det er ikke rigtigt. Andre påstår, at han bliver spillet af selveste Wolfgang-Mejsel, men det er heller ikke rigtigt. Det eneste, der med sikkerhed vides er, at spilleren, som ingen rigtig husker navnet på, taler med en tydelig sydtysk dialekt, og mange mener, at han er blevet oplært i Scwarzwalds rollespilsgilder. Andre påstår, at han besidder regelbogen Söldner & Meuchelmörder, som giver ham lov til at lave snigmordsangreb og bruge potente gifte hentet fra hjem Sydamerikas jungler. Mange betvivler dog, at en sådan bog skulle findes, men i Næstved er der en gammel SpielMeister, som hårdnakket påstår at have set den udgivet i Firenze, da han var en ung knøs på valsen. Bogen skulle have et sort omslag, være lukket med syv laksegl og være blevet velsignet af en katolsk kardinal i en krypt under fuldmåne ved midnat.
Hvad sikkert er, at de spillere, som har stiftet gæld til Wolfgang-Mejsel, frygter at høre lyden, mens de spiller, af en sagte banken på døren til spillokalet.
Pingback: Introduktion til Elefanter & Eventyrere | Stemmen fra ådalen