#RPGaDay – 18. august: What Innovation Could RPG Groups Benefit the Most From?

#RPGaDay er tilbage med et hedt emne, som kan medføre sprængfarlige og provokerende svar, hvor ‘One True Way-ism’ kommer til at overskygge for en egentlig diskussion, og jeg vil nu vove mig ud i minefeltet, hvor ‘den korrekte måde at spille rollespil’-anklager lurer lige under overfladen.

What Innovation Could RPG Groups Benefit the Most From?

Hvordan bliver jeres spilgruppe bedre? Hvilken udvikling inden for rollespil vil spilgruppe opnå den største gavn fra?

Det kunne lyde som om at svaret er holograf-teknologi, virtuelle terninger og borde, hvis plade er en kæmpe touchscreen, men det er innovation inden for selve det at spille rollespil, jeg i stedet vil ind på.

Min erfaring er, at mange spilgrupper ikke spiller særligt ‘bredt’. De spiller variationer af, hvad de er vant til at spille. Det er variationer over Dungeons & Dragons og World of Darkness, eller det er samme brede kategori af adventure game-rollespil, de spiller, som f.eks. veksler mellem at spille Call of Cthulhu, Vampire, Pathfinder og Shadowrun. Selvom disse rollespil har forskellige systemer, er de rollespil inden for samme brede kategori. At udfordre sig selv og ens ideer om, hvad rollespil er og kan, er i min optik sundt og gavnligt for hobbyen – og derfor vil det være en god ide at prøve ‘de andre rollespil’, nemlig dem som er con-scenarierne fra Viking-Con, Fastaval, Con2 m.fl., og de rollespil, vi kalder indie-rollespil og story games og Nørwegian Style. Prøv at spille Until We Sink, Apocalypse World, My Life with Master, Polaris, Fiasco, Mouse Guard, Fate, årets Fastaval-scenarier – og opdag, hvor anderledes og drønspændende rollespil også kan være.

Mere specifikt er det virkemidler som scenesætning, fordeling af fortælleret og conflict resolution, som er stærkt virkemidler, ligesom ‘sig ja eller rul terninger’ og ‘failing forward’ er solide tricks at få med sig, og talrige ‘struktureret systemløst’-mekanikker fra diverse con-scenarier med alt fra indre monologer, roterende spilledere, sceneklipning til opvarmning og debriefing foruden tankegangen ‘system matters’.

Evnen til at snakke om disse tricks, evnen til at beskrive praksis og evnen til at tale om, hvordan man spiller omkring bordet, og derved at kunne reflektere og forbedre rollespilsoplevelsen er nok den vigtigste innovation.