Warhammer Fantasy – Paths of the Damned – Spires of Altdorf – del 4

Vore helte er ankommet sikkert til byen Altdorf, hvor de søger efter kaosrelikvier og metoderne til at ødelægge dem. Deres mål er at destruere de tre kunstskatte, som hver især kan mane en frygtelig kaosdæmon frem, og foreløbigt har de fået ødelagt bronzekraniet. Vi spiller Warhammer Fantasy RPG 4th edition, og vi er i gang med anden del af Paths of the Damned kampagnen, og det er fjerde spilgang.

Sidste gang var jeg fraværende, som jeg hentydede til i mit indlæg om forrige spilgang, så de begivenheder får I ikke beskrevet her. Jeg fortsætter derimod, hvor spillet begyndte.

Aftenens forløb

Vi har en kontakt i byen i form af den let hovne troldmand Dieter Klemper, som har indikeret flere andre personer, som han kan bringe os i kontakt med. Celestial-troldmanden er vores forbindelse til Guillaume Dijon og Konrad Messner, som begge er troldfolk, inden for hver deres gren. Han er desuden også vores kontakt til fyrst Frederik, som er den yngste søn af den lokale fyrste, og som har en (u)sund interesse for det okkulte og magiske.

Fyrstesøn Frederik har dertil også en passion for teater, og vi har derfor besluttet os for at komme tættere på den unge mand ved at tage i teatret, hvor flere af vores karakterer ikke rigtig har været før, og de generelt lader sig distrahere af underholdningen. Vi ser derfor forestillingen “Hertugen af Tilea” opført på Siegmüllers teater, og det er en fantastisk forestilling fyldt med farverige dueller, forviklinger og ung kærlighed. Handlingen er hektisk, sangene storladne og historien tilpas forvirrende til, at de fleste har brug for at se stykket et par gange for rigtig at kunne finde rundt i historien.

Imens vi andre er opslugt af stykket – og de fede dueller – så lister vores heksejæger Siegfried rundt i gangene bag ved, og han finder frem til fyrstesønnens loge, men i stedet for at belemre ham under stykket, søger han for at få sendt sit visitkort til logen og gjort det muligt for dem at rende på hinanden sådan helt tilfældigt under pausen. Sagen viser sig nemmere end vi havde forventet, idet vores karakterers baggrund og deres oplevelser i Middenheim er af stor interesse for fyrsten. Vi inviteres derfor til et visit på familiens landgods den følgende dag.

Tidlig om morgenen den følgende dag lejer vi en karet og iført nyindkøbte klæder og frisk vand i ansigtet ankommer vi så standsmæssigt vi kan til godset. Vores karakterer er absolut i den lavere ende – men langtfra laveste – af den sociale skala, og de få ting, som kan gøres for at være præsentable, bliver gjort.

Den unge fyrstesøn inviterer på en overdådig frokost, og hans tjenerstab har tydeligvis erfaring i at håndtere folk af lavere stand, så de værste sociale brølere undgås (og vi gransker vores karakterark for at finde ud af, hvilken færdighed bedst dækker etikette?). Den næste del af spillet går med at berette om vores oplevelser og indynde os hos fyrstesønnen, som får en dramatisk beskrivelse af vores oplevelser med alle serienumrene filet af, da for detaljerede oplysninger om kaoskulte og des lige anser vi for at være upassende at dele med andre folk.

Gennem de positive samtaler får vi løfte om, at Frederik kan præsentere os for andre vigtige personer, som kan hjælpe os med at finde kaosartefaktet og hjælpe os med at ødelægge det. Vi føjer Gotrek Hammerfist (dværge heksejæger), Theodora Ferich (vampyrjæger, pensioneret) og Johan Schmidt (adelsmand, der trænger til adspredelse) til listen af kontakter, og Frederik anbefaler os at snakke mere med Konrad Messner om vores sag. Efter en lang dag tager vi afsked med vores vært, og vi bliver afhentet af vores kusk og kørt hjem til Altheim.

Hjemme på vores kro, Det brændende bord, vender vi tilbage til vores værelser for kun at finde dem plyndret! Nogen har gennemrodet vores ejendele – men efter hvad, og hvem var de?

På denne skrænthænger sluttede vi aftenens spil.

Bemærkninger

Denne omgang var mest en omgang med vægt på de sociale møder og på oplevelser rundt om i byen. Der var derfor få konflikter og meget få terningkast, og vi smed derfor fortune point efter rerolls på de få sociale terningkast, vi havde, da de ikke skulle gemmes til kamp denne gang. Spilmæssigt er det task resolution spil med meget få terningkast, og de fleste af dem blot vejledende terningkast for at se, hvordan vores tilgange har succes eller ej, og vi bruger dem til at forme spillet derefter.

Næste gang fortsætter de sociale møder, når vi tager kontakt til det næste hold forbindelser, og vi har nu fjender i byen, som gennemroder vores ting, og det giver også en retning at udforske ting i.

 

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, Rollespil, Warhammer Fantasy og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Warhammer Fantasy – Paths of the Damned – Spires of Altdorf – del 4

  1. (og vi gransker vores karakterark for at finde ud af, hvilken færdighed bedst dækker etikette?)

    RAW: Etiquette talent, test Charm/Gossip og Fellowship
    IMO, et klart eksempel på en regel, eller aspekt af Warhammer, der burde have meget større vægt i betragtning af hele systemet med karrierer og de typiske tematikker i settingen. Hvis nogen dog bare ville komme med en løsning!

    Like

  2. Morten Greis siger:

    Vi fandt også talentet i regelbogen, men var indledningsvis ærgelige over at etikette som udgangspunkt var et talent og ikke blot en færdighed. Og så defaultede vi vist til en af de nævnte sociale færdigheder.
    Helt klart noget, der burde have en større rolle i spillet, særligt når man har en så fin og finurlig færdighed som ‘Sladder’.

    Liked by 1 person

  3. Pingback: Warhammer Fantasy – Paths of the Damned – Spires of Altdorf – del 5 | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.