Pandemien har i år fået mange rollespillere til at prøve at spille online. Den har også resulteret i, at rollespilstræffet Viking-Con rykker online, og i den forbindelse har blandt andet har Johs meddelt at scenariet Hexenjäger ikke kommer med på VVC, da det ikke egner sig til virtuelle viking-con. Jeg har tilsvarende trukket mine scenarier, da jeg ikke syntes, de passede sig til det virtuelle format.
Det åbner så for et interessant designspørgsmål: Hvordan tilpasser man rollespil til spil over nettet? Hvilke nye mekanikker kan man tage fat i, som ikke egner sig ved bordet? Hvilke svagheder skal man designe rundt om, og hvordan skriver man et rollespil, som udnytter formatet bedst muligt?
Det handler her ikke om Roll20 og Fantasy Grounds, og deres evner til at tegne kort, flytte figurer på kort og administrere initiativ, og det handler heller ikke om dice roller apps. Jeg er interesseret i et mere bredt vue på at spille rollespil online, end hvad Roll20 og Fantasy Grounds kan tilbyde. Hvordan bruger man rammen til effektivt at skabe nye spændende rollespilsoplevelser, som ikke ‘bedre at spille online end slet ikke at spille’ og som ikke bare er regulært rollespil nu formidlet via et kollektivt videoopkald.
Udgangspunktet er, at alle spillerne sidder ved hver deres skærm og direkte fysisk interaktion mellem spillerne ikke er en mulighed.
Blandt de oplagte muligheder ved online-spil er følgende:
- Kort, billeder, musik, lydeffekter
Det nemme svar er, at spilleder kan vise billeder og kort via skærmbilledet, afspille musik og lydeffekter undervejs. De to element adskiller sig ikke fra, hvad man kan gøre ved bordet, hvor det også er lige til at vise billeder og afspille musik.
- Hemmelig/skjult kommunikation
Ved normalt rollespil har spilleder muligheden for at kommunikere med sedler med spillerne eller at tage en spiller med uden for lokalet for at udspille noget hemmeligt rollespil. Online åbner for nogle lignende muligheder ved at man som spilleder kan kommunikere uset med en spiller via chatkanaler osv. Det er to virkemidler, som er nemme at overføre til den digitale platform.
Ingen af disse mekanikker er særligt udviklet til eller tilpasset til rollespil online.
Rammen omkring online-rollespil
Mine egne oplevelser med online-rollespil er, at det kræver mere disciplin mellem spillerne for at man ikke taler i munden på hinanden. Der er ikke plads til at et par af spillerne sidder og snakker indbyrdes, mens en anden spiller sidder og rollespiller med spillederen. Der er en tendens til at spilleder snakker mere, fordi spillerne har sværere ved at snakke løs indbyrdes. Undervejs vil spillere lagge, falde ud eller på anden vis blive forstyrret.
En simpel mulighed for at udnytte denne ramme er at bygge historier op om folk, der kommunikerer online, og derved lade rammen bleede ind i spillet – det er allerede udnyttet af filmbranchen, der har lavet en række billige gysere om folk, der snakker sammen online, mens en morderisk forbandelse eliminerer dem en efter en (f.eks. filmen Unfriended).
Science fiction-rollespil, hvor spillerne for eksempel bemander forskellige positioner på et rumskib (eller forskellige positioner i en tank eller krigsskib for nutidigt militærrollespil), eller hvor en eller flere af spillerne kommunikerer med de resten af gruppen netop via videoopkald – til dels ligesom i den The Expanse-kampagne, jeg spiller med i, og til dels som i Aliens-filmen, hvor Gorman følger soldaterne via deres kameraer og koordinerer deres bevægelser. Rammen, hvor en del af spillet udspiller ved, at karaktererne er delt op og de er nødt til at tage højde for tvivlsomme forbindelser og ulempen ved at flere taler samtidig, kan trækkes ind i spillet på flere forskellige måder.
Et andet sted, hvor rammen har et match, er film, hvor der optræder en skyggeorganisation af skurke, der ikke mødes fysisk men hvor deres skærme eller hologrammer er forsamlet om rundbordet frem for deres fysiske tilstedeværelse (se i diverse superhelte- og agent-film). Imidlertid behøver virtuelle rundbordssamtaler ikke udspille sig alene mellem forskellige skurkeledere. Det kan også være et rollespil om diplomati mellem intergalaktiske civilisationer, mellem bunkere adskilt fra hinanden af zombie-horder eller briter og franskmænd, der forhandler grænsetrækninger under den store pest.
Når rammen omkring online-rollespil inddrages, kan også ulemperne ved online-rollespil inddrages, og de er nu blot nogle af de hindringer, som ikke kun spillerne må arbejde med, men også karaktererne (når en spiller mister forbindelsen, fryser eller lagger, er dennes bunker blevet stormet af rumvæsner, og man skal rulle en test for at se, om indtrængerne besejres, eller om spilleren er ude af spillet).
Andre virkemidler ved online-rollespil?
Hvilke andre virkemidler kan man udnytte omkring online-rollespil, som ikke gør sig gældende for rollespil, når man mødes fysisk?
Kom gerne med dine forslag, tanker og ideer. Hvordan vil du bruge online-rollespillets format som en del af spiloplevelsen?
Jeg tænker, at det kunne være sjovt at spille troldmænd/ spøgelser/ et eller andet world of darkness-artigt i en sjæle-/åndeverden a la umbra. Hvor spilpersonerne måske bor forskellige steder geografisk, men mødes og laver “missioner” i en anden anderledes verden og hvor videoopkaldet bliver en metafor for det ikke-fysiske.
LikeLiked by 1 person
Video af de andre spillere synes jeg er vigtig for at have en god kontakt i en situationen hvor samværet er lidt mere spinkelt end i det samme lokale. Men man kunne arbejde mere med altid at have karakterportræt fremme, også i et lidt stort format, for at styrke indlevelsen og hele tiden være opmærksom på at, nåå-ja, Emilie er jo forresten en én-øjet ogre-shaman – hellere bruge skærmen til det end kort (personlig præference). På sigt er det vel også en opgave for deep fake – at kunne live-animere en “maske” af sin karakter.
LikeLike
Stations på et rumskib – udnyt at hver spiller kan se noget forskelligt. Gunner ser rumskibene bagtil, piloten ud af forruden, science station har de lange radarscanninger og engineer ser motorsystemerne. A la Artemis.
Jeg rumler med et Paranoia-setup, hvor jeg vil udtænke specifikke online-regler (da andre regler muligvis vil inkludere fysiske handlinger, hvor man prøver at ramme den anden spiller, når man vil skyde)
LikeLike
Kult: Divinity Lost (og andre horrorspil): Det man ser på sin skærm, er “virkeligheden”, mens ens stue og hjemmemiljø er “illusionen”. (Realistisk set er det nok still-billeder der gør det ud for video/live-feed fra Metropolis). Man kunne måske endda style hele scenarieoplevelsen omkring det á la The Ring, [Rec], Blair Witch og lignende gysere. Spillederen kunne også umærkeligt udskifte/ændre spillernes stats/karakterark undervejs … bare små ting, måske endda kodede beskeder/teksten optræder pludseligt bagvent
Det ville være mere effektfuldt end lokalt/live spil fordi SL kan føre en usynlig hånd (i mere end almindelig forstand gemt bag en “skærm”).
LikeLike
Man kan have flere videokanaler, så spillerne kan bevæge sig mellem forskellige “rum”.
Man kan “slukke lyset” ved at slukke kameraet og have voice only. Eller chat only.
Man kan have sit id afspejle den rolleperson man spiller. Og logge på med forskelligt id, når man skifter rolle. Eller have videolink fra flere rum og bevæge sig rundt mellem dem, når man enten springer i hyperrummet/tiden eller skifter til en anden rolle.
Man kan optage en sekvens som kan afspilles senere (hologram aktiveres når du træder ind i rummet).
Man kan klæde sig ud med sjove ansigter, når man spiller en alien eller et monster.
Man kan lave stemningsfulde baggrunde.
Man kan lave frøperspektiv og fugleperspektiv til at spille meget lille og meget stor.
Man kan lave håndholdt kamera til at illustrere sejlads, orkaner og andet godt.
LikeLiked by 1 person
Man kan gemme spor i baggrunden som andre spillere kan prøve at finde. Med bladerunner style zoom.
LikeLiked by 1 person