Anmeldelse: Dungeonology – en guide til D&D på dansk

Dungeons & Dragons – Dungeonology er en guide til Forgotten Realms udgivet på dansk, og som introducerer os for en af de klassiske eventyrverdener til rollespillet Dungeons & Dragons. Bogen foregiver at være forfattet af den klodsede men umanerligt heldige opdagelsesrejsende Volothamp Geddarm, som har rejst rundt i Faerun, og her samler han alle sine erfaringer i at udforske huler og hjemsøgte ruiner.

Dungeonology er en indbundet bog på 30 sider i farver med tykke sider og talrige illustrationer, samt flere ‘popop-bogselementer’ som indsatte kort, flapper, konvolutter og et lille hæfte, som gør den ellers kortfattede bog sjov at gå på opdagelse i. Selve bogen er hurtigt læst, men den giver en sjov indføring i det at være eventyrer i en eventyrlig verden, hvor det er normen, at der er et hverv at være eventyrer. En del af charmen er, at bogen er skrevet ‘in character‘ og som en guide, der er faldet gennem en portal fra Forgotten Realms til vores verden (og det er kanon, at der er en forbindelse mellem vores verden og Forgotten Realms – Elminster har flere gange besøgt Ed Greenwood, og blandt andet brugt hans hjem til at holde møder med kendte magikere fra andre D&D-verdener jf. The Wizards Three artiklerne i Dragon Magazine i 1990’erne).

Selve bogen fungerer fint som en slags introduktion til at være D&D-eventyrer i en D&D-verden set indefra det univers selv, sammen med selve Dungeonology-bogen er også et hæfte, der præsenterer vigtige steder og folk i Forgotten Realms. Med andre ord er guiden en god måde at etablere en baseline for, hvad en ny D&D-karakter kan forventes at vide om deres eventyrlige og magiske univers. Fokus er mere på de særegne D&D-elementer som hjerneflænsere og uglebjørne end de tolkienske elementer som orker og elvere. På den måde får bogen aftegnet, hvad der karakteriserer D&D fra en mere mainstream tolkiensk ide om fantasy. Det er en god måde at få fortalt nye spillere lidt om, hvad det er for et univers, som de forventes at gå på eventyr i, og jeg kan sagtens se, hvordan man som DM med et hold nye spillere, kan få sjov ud af at have dem læse Dungeonology inden første spilgang.

Dungeons & Dragons som fantasygenre har tilvænnet mange rollespillere til at blande dansk og engelsk, og for nogle mister det eventyrlige sin charme, hvis det ikke er på engelsk, og for andre er en doven blanding af dansk og engelsk dræbende for oplevelsen. Dungeonologys oversætter, Sarah Thomsen, har generelt formået at skabe naturlige og retlydende oversættelser af noget, som rummer mange tekniske termer, eller som vi blot har vænnet os til at bruge engelske termer omkring – og i denne sammenhæng må man konstatere, at D&D har skabt en ny betydning af ordet dungeon som teknisk term, der er vanskelig at konstruere en dansk pendant til – og bogen rummer få mislyde. Der er nogle steder, hvor egenavne er oversat (Sværdkysten), andre hvor de ikke er (Undermountain), og nogle få tilfælde med mærkelige blandinger (wyrmskulltronen). Eneste valg jeg egentlig stejler over at halflings bliver til halvlinge, hvilket er klodset i forhold til halving.

Dungeonology er en oplagt bog til børn og unge, som gerne vil læse mere om Dungeons & Dragons og om Forgotten Realms mens de venter på næste gang at komme til at spille D&D. Med de mange elementer af popop-bog, spredte tekstfelter og små kommentarer er bogen i sig selv en ting at gå på opdagelse i. Mit eget blik vandrede rundt på siderne, og der var en fornøjelse i at folde det meget store landkort i bogens midte ud og kigge rundt.

For rutinerede D&D-spillere og folk erfarne med Forgotten Realms, er det sjovt at se universet udfolde sig på dansk, men også at øjne de mange referencer til forskellige FR-udgivelser. Det er således sjovt at se, hvor mange af kampagnebøgerne til D&D 5th edition, som er refereret til eller indirekte varslet med Dungeonology fra Tyranny of Dragons til Curse of Strahd osv.

Dungeons & Dragons – Dungeonology: Et episk eventyr udgives på dansk af forlaget Alvilda. Anmeldereksemplar er doneret af forlaget.