Anmeldelse: NOMERNE rollespillet

NOMERNE rollespillet er et dansk designet og udgivet rollespil baseret på Jan Kjaers historier om NOMERNE og udviklet af Claus Aarøe. Udgivet marts 2021.

2020 og 2021 har været interessant for dansk rollespil. Der er kommet flere danske udgivelser, som f.eks. LEF Ej blot til lyst og SMÅhelte, og sidste år så vi Håndbog til bordrollespil og HelteLiv. NOMERNE rollespillet er en fin lille perle af et rollespil beregnet til at blive spillet med børn i SFO alderen.

Selve bogen er indbundet, trykt i sort/hvid og rig på Jan Kjaers illustrationer lavet specifikt til rollespillet. Det er en eventyrlig streg, som er rig på action og drama, men i en verden, som ikke er grim dark, gritty, dark fantasy osv., og tegningerne følger ikke kun læseren gennem regelbogen, men de er også værktøjer, til at blive anvendt, når man spiller – f.eks. er udstyr håndteret ved at man har det på kort, og der er en fin tegning af udstyret. Monstene man møder i intro-scenariet er akkompagneret af kort med en illustration, som man kan vise frem.

Det er ikke usædvanligt at man præges af ens første rollespil, og af de tegninger, der følger i ens første rollespil. Det var for eksempel en ikke uvæsentlig del af retro-rollespillet Forbidden Lands, der udkom for et par år tilbage, som fik lov at genbruge tegningerne fra det første Drager & Dæmoner rollespil, hvilket vagte genklang i både danske og svenske fans, som kunne huske de oprindelige tegninger fra midten af 80’erne. Ofte forbliver fede, stemningsfyldte illustrationer i bøgerne, og hvis ikke alle spillerne læser bøgerne, får ikke alle del af billederne, men i NOMERNE rollespillet bruges tegningerne ikke kun i bogen, men også som en aktiv del af rollespillet, og det er spændende, og det er en god ide, for det er en måde at koble bogens univers sammen med spillet ved bordet.

Universet er der imidlertid ikke meget af. Det ligger i titlen at NOMERNE rollespillet er baseret på NOMERNE universet, som rummer talrige udgivelser i forskellige formater. Jeg er ikke selv bekendt med NOMERNE, og jeg må derfor nøjes med den generiske side af fantasy genren, som også er i bogen. Der er mennesker og elvere, der er troldmænd og tyve, og så er der NOMERNE. De fleste brugere af rollespillet vil nok være bekendt med NOMERNE universet, og hvis de ikke er det, så kan de som undertegnede forfalde til generisk fantasy, og jeg oplever ikke, at der er noget, som går tabt i læsningen af bogen ved det.

Min bagvendte læsning af bogen bringer os nu fra universet og illustrationerne til rollespilsdelen, regelsystemet og rollespillet som helhed.

Regelsystemet er målrettet SFO-aldersgruppen, ligesom rollespil som Ulvevinter og til dels HelteLiv (der designet som et pædagogisk rollespil også sigter bredere), og det kræver et enkelt regelsystem, hvor der ikke skal jongleres med for mange regler eller for megen hovedregning. Systemet er et task resolution system med en standard pass/fail strukur. Mekanikken er 2t6 + færdighed mod en given sværhedsgrad.

Karakterernes evner er bygget op som færdigheder, hvor man ruller sin færdighed for at udføre en given type handling, såsom angreb, trolddom og lignende. Hver klasse begynder med at være særligt sej inden for deres område (troldmænd er godt til magi etc.), og hver gang man avancerer et niveau i spillet, får man flere livspoint, og man kan hæve en færdighed med et point.

For rutinerede rollespillere, der har D&D, Basic Roleplaying eller lignende på rygraden, er NOMERNE nemt at gå til, da det er en et enkle regler, som følger rollespilsgenrens konventioner: Vi har klasser (barbar, troldmand, eventyrer, kriger, bueskytte, helbreder), der er livspoint, der er udstyr og trolddom. I kamp rykker man eller angriber, og handlinger uden for kamp håndteres hovedsageligt gennem.

Hvor systemet brillerer er i dets enkelthed, dets måde at håndtere kamp og udstyr/færdigheder. I kamp ruller man angreb, og trækker resultatet fra modstanderens forsvarsværdi. Differencen er antal point skade (minimum 1). I praksis betyder det, at alle angreb altid rammer, og de gør altid 1 point skade. Det fjerner whiff faktoren fra spillet, og basalt set fjerner det et ‘overflødigt’ terningkast. Sekundært sikrer det også at kampen skrider fremad, da der altid forsvinder livspoint fra de kæmpende. Kampsystemet har ikke så meget mere at byde på, og de fleste situationer, som måtte opstå i kampe, bliver ikke nævnt af reglerne (der er ingen retningslinjer for at ‘flankere’ eller skyde med afstandsvåben ind i nærkamp).

Færdigheder og udstyr er håndteret via de tidligere nævnte kort. Det løser ikke kun problemer omkring, hvor meget man kan slæbe rundt på, og hvordan udstyret fungerer, men det gør det også nemmere at sørge for at al udstyr har en funktion (det er nemt at skrive på kortet at elverkappen giver +1 til at gemme sig), og det er nemt at få medregnet deres effekt i spillet, får man har det hele tiden ved hånden, som når man for at skjule sig ruller sin eventyrer-evne, for eksempel 2d6 +4 (færdighed) +1 (elverkappe). Der er lidt hovedregning, men man har altid kortet ved hånden. En anden interessant effekt er, at det er nemt at angive på evne- og udstyrskortene, om man kan bruge dem, for det er angivet, hvor meget man skal have i en given færdighed for at kunne anvende genstanden.

Valget af klasse former ens basisbonus til færdighederne, og hvor mange livspoint, man begynder spillet med. Når man går et niveau op, får man nye evnepoint at fordele på de forskellige evner, og man får flere livspoint. Da systemet er bygget op over at rulle 2t6 og ligge sin bonusser til, virker det som om at systemet ikke er balanceret helt godt ved de høje leves, og sandsynligvis kommer det meste spil til at foregå ved de 3-4 første niveauer, hvor man kan mærke sin helte blive bedre. Hvorvidt det egentlig egner sig til højniveau spil er jeg i tvivl om. Bogen er pauert med materiale på det punkt, og da der kun er et par monstre med i bogen baseret på de væsner, man møder i bogens enlige eventyr, er der ikke meget at arbejde med.

Rollespillet understøttes af materialer på forlagets hjemmeside:

Opsummering

Regelsystemet er enkelt, og det er godt. Det er simpelt på den måde, som virker dragende for undertegnede, men hvor det nok bliver for simpelt i længden, da det ikke rigtig kan håndtere så meget mere end det, og min læsning af regelbogen gav mig hele tiden ideer til, hvordan man lige kunne bygge oven på det eksisterende system.

Det er et rollespil, der fungerer fint i hænderne på øvede rollespillere, der skal spille med børn. For uøvede rollespillere er der mindre at arbejde med. Intro-scenariet i bogen er simpelt nok til at hjælpe folk i gang, men hvis man vil forbedre sig som spilleder eller kunne gøre ting udover det helt basale som spilleder, er der ikke nogen støtte fra bogen.

Det er også en kort regelbog. Den er hurtigt læst. Der er ikke noget supplerende materiale om verdenen. Der er ikke et galleri af monstre at anvende i eventyrerne, og der er meget lidt retningslinjer for at bygge et eventyr op, og hvis man vil bruge genrens dungeon crawl modus, er der ingen støtte. For øvede rollespillere er det nemt at konstruere nye monstre, fortryllede skatte og enkle eventyr med grotter at udforske og skatte at vinde.

Grundlæggende er der ikke meget støtte til nye spilledere i NOMERNE rollespillet. Der er et enkelt og nemt tilgængeligt regelsystem understøttet af lækre visuelle virkemidler (som jeg virkelig har lyst til at bruge), som gør det til en god introduktion til børn, om man vil spille rollespil hjemme, i SFOen eller fritidshjemmet. Det største benspænd i systemet bliver den hovedregning, der nogle gange opstår, når man skal jonglere resultatet af et angreb minus rustning, og differencen skal trækkes fra livspointene (orken angriber med 12, rustningen tager 8 point, og de resterende 4 skal trækkes fra de 27 livspoint).For erfarne spilledere er det nemt at anvende, og det er nemt at bygge oven på. Jeg kan snildt se, hvordan jeg kan konstruere nogle sjove monstre, nye sære trylleformler og spændende eventyr.

Det er ikke et visionært regelsystem, og det er mest et system, der glimrer ved at være gennemført enkelt, end ved at være stærkt designet til at understøtte børn og nye rollespillere, som for eksempel HelteLiv og SMÅhelte er det.

NOMERNE rollespillet er et godt rollespil, når der skal spilles med børn. Det har et enkelt system, som er understøttet af gode værktøjer, og det er et rollespil med en fed eventyrlig, visuel stil.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelse, Danske rollespil, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Et svar til Anmeldelse: NOMERNE rollespillet

  1. Pingback: Teoriakatsaus #37 – ropeblogi

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.