Inspiration til rollespil kommer mange forskellige steder fra. Alt efter hvilken af de fantastiske genrer, jeg spiller, henter jeg inspiration fra forskellige kilder. De sidste par år har fantasy som Forbidden Lands, Hinterlandet, Dungeon Crawl Classics, Warhammer Fantasy og Star Wars været på bordet, horror som Call of Cthulhu, Delta Green, Vaesen, Alien, Night’s Black Agents og Kult været spillet, samt science fiction i form af Cyberpunk RED og Fading Suns (som ganske vist er overalt som genre). Inspiration til dem til er kommet fra forskellige steder.
Det følgende er hovedsageligt en refleksion over, hvordan jeg går til de tre genrer.
Jeg har forskellige forventninger til science fiction, fantasy og horror – særligt inden for litteratur og til dels tegneserier (mens Hollywoods standardiserede formler gør, at jeg har mindre forventninger til vilde tanker inden for filmmediet). I science fiction-, fantasy- og horror-rollespil er det anderledes: Vejen til plots og ideoplæg rummer en måde for mig at skelne mellem de tre genrer.
Først og fremmest er genre-diskussionen altid en udfordring. Hvad er en genre, og hvad adskiller genrer fra hinanden? Typisk bruger jeg den definition, at en genre består af værker (på tværs af medier), som taler sammen. Sekundært er der typer af genrer, som de affektive genrer (genrer som har en effekt på publikum) som feks gysergenren, og de stilmæssige genrer som fantasy og science fiction, som begge handler, om verdener, der ikke er (hvordan verdenen understøttes, er der, hvor skellet mellem de to genrer er tydeligst). Genrer er derfor under konstant forandring, for hvert nyt værk, som kommer til, er med til at udforme og afgrænse indholdet. Det praktiske ved genrerne er, at de bliver en kode til at forstå værket, og genren lader os tale om og med værket i en kortform, hvor man ikke skal definere de samme elementer igen og igen.
Hvis man ikke får taget sig tiden til at reflektere over genrerne, kan jagten på en definition ofte skabe en del tvister. Således er der gået meget blæk i rollespilsfora på forskellen mellem high fantasy, low fantasy, gritty fantasy, epic fantasy, grimdark mm.
Samtidig med tror jeg også, det har givet mig nøglen til at skelne mit fantasy-rollespil fra mit horror-rollespil fra mit science fiction-rollespil (selvom grænserne ikke på nogen måde er skarpe). Senest har det været skel, som afgrænsede forskellene i forhold til min for nylig afsluttede D&D Tomb of Annihilation kampagne, mit nuværende technothriller vampyr-rollespil i form af Night’s Black Agents, den i efteråret afrundede Cyberpunk RED mini-kampagne, den nyligt påbegyndte Fading Suns kampagne og den kommende omgang Dragon Bane.
Tilgangen for mig i rollespils brug af fantasy, science fiction og horror genrerne er forskellige:
Fantasy
Det er nemt for mig at udtænke fantasy scenarier, fordi det er nemt at opstille en overnaturlig ondskab, som skal standses af de gode kræfter, og fantasy har en tendens til at kunne eksistere i et mytisk rum, hvor vi ikke skal tænke over, hvordan verdenen fungerer (den blotte eksistens af talrige dungeons med deres indbyggere er et eksempel herpå). Om det sker i heroisk, gritty eller gonzo fantasy, så er det ofte konflikter, selv når de har menneskelige vinkler, der har deres rod i en større kosmisk orden som gerne er en variant over det godes kamp mod det onde eller tilsvarende kosmiske kræfters strid. Denne kamp mellem titaniske, overnaturlige kræfter kan være en forstørret udgave af små menneskelige konflikter udstillet tydeligere gennem fantasy linsen.
Horror
På samme måde er horror rollespil potentielt en refleksion over de onder eller bekymringer, som vi har som mennesker om vores hverdag og fremtid (som det blev i Delta Green kampagnen, jeg spillede for flere år tilbage, og som er en art underliggende tematik i Night’s Black Agents, hvor man feks bekæmper vampyrer og trafficking mafiosi på samme tid). For horror handler det om at finde den mørke side af tingene og fremskrive dem med vægt på det stemningsfyldte. Undervejs trækker noget horror i retning af fantasy, mens andet trækker i retning af science fiction – og det afgør, hvorfra inspirationen kommer, enten ved at postulere en overnaturlig ondskab a la de overnaturlige konflikter i fantasy rollespil, eller ved at trække på inspiration a la science fiction som beskrevet nedenfor.
Science fiction
Science fiction i denne sammenhæng er der, hvor jeg tager dagens overskrifter og projicerer ind i mit science fiction rollespil. Det kommer meget tydeligt frem i et rollespil som Shock: Social science fiction, men den virkelige verdens inspiration er også tydelig i feks Transhuman Space. For mig selv bliver det tydeligt ved, at der, hvor mine science fiction og Cyberpunk RED idéer kører bedst, er ikke, når jeg sætter onde kræfter til gøre onde ting som i fantasy, men derimod når dagens overskrifter forskydes ind i Cyberpunk Red og bliver grundlag for konflikter og mysterier. Fading Suns gør jeg det samme, dog med den forskel, at jeg også trækker ‘historiske overskrifter’ ind i spillet. Konflikterne er mere interessante, fordi de ikke bliver legitimeret af overnaturlig ondskab.
Det ovenstående er ikke en definition på genrerne, men det er måder, jeg arbejder med dem på – og det kan i sig selv gå hen og blive en definition.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 