Scenariet Dødemanden åbner med rundede scener, to NPCere og en spilleders forpinte stemme i aggressivt ekko. Der er potens i det her. Og da scenarieforfatter har annonceret, at dette bliver dennes sidste scenarie i klassisk con-stil, er der ekstra grun til at spille røven ud af bukserne. Men scenariet viser sig at være meget mereFortsæt læsning “Ulmende, til tider tung dramatisk stemning, men overordnet eminent spiloplevelse”
Tag Archives: Hvis musikanmeldelser var rollespil
Anmeldere: Nyt Monte Cook-scenarie er katastrofalt ringe
Han smider terninger som en killing med åndedrætsbesvær, Monte Cook. Den amerikanske scenarieskrivers sriftlige præstationer er heller ikke overvældende. Og scenariet, det hårdtpumpede planescapeplot, er umiddelbar forglemmelig. Kort sagt går det rigtig dårligt for Monte Cook på hans andet scenariealbum, ‘Dead Gods’, der udkom i 1997. I hvert fald hvis man spørger de danske anmeldere.Fortsæt læsning “Anmeldere: Nyt Monte Cook-scenarie er katastrofalt ringe”
“Lås dørene – ingen forlader spillokalet”
Lyde af voksne mænd, som spiller rollespil, lyder vist sådan nogenlunde sådan som den lyd, der kom fra spillokalet i går. En heftig støjen, som de 4-sidede og som de 20-sidede skabte, når de blev kastet med nerve, tempo og frem for alt spilleglæde. Man kan ikke tage på 35 års jubilæumscon og levere sådanFortsæt læsning ““Lås dørene – ingen forlader spillokalet””
Anmeldelse af Skovsens “Save or Die”
Selv om Skovsen er blevet 80 og stædigt holder fast i nogle af 70’ernes dungeon troper (når han bruger giftnåle skjult i kisters låse), kommer han med rum og encounters, som vrangvillige curlingbørn kan have godt af at udforske. Der er visdom mellem den gnavne forfatters grotter. Korttegningsmæssigt er det igen O. Nückelbeck, der harFortsæt læsning “Anmeldelse af Skovsens “Save or Die””
Scenariets scener udkrystalliserede sig
I Fastavals spillokale spilledede han et scenarie af trioen Johs, Seb & Bach, fra lige der, hvor scenariets scener udkrystallierede sig i streng, objektiv skønhed – og scener fra Luffe Beddoven, hvor netop settingen brød sammen i voldsomme subjektive dramaer af grænseløs, narrativ skønhed. Og begge spiloplevelser fik taget til at lette af smukke ogFortsæt læsning “Scenariets scener udkrystalliserede sig”