Scenariet Dødemanden åbner med rundede scener, to NPCere og en spilleders forpinte stemme i aggressivt ekko. Der er potens i det her. Og da scenarieforfatter har annonceret, at dette bliver dennes sidste scenarie i klassisk con-stil, er der ekstra grun til at spille røven ud af bukserne. Men scenariet viser sig at være meget mere end bare endnu et dramascenarie fyldt med tung indlevelse. Scenariet lader en dyb, eftertænksom indlevelse lægge sig over spillokalet. Stjernen blandt karaktererne er Jens Holten, som leveres indfølt af spilleren over en eventyrlig ballade af scener og strygende krydsklip. Indlevelses-dramaet er dog ikke helt sendt af scenen og dukker op i scenariets anden akt med scenen “Hvad har du gang i?”, der repeteres for hver karakter hen over en nervepirrende tematik, som dulmer den narrative dunkelhed endnu mere. Farvel til popsmart indlevelse. Lørdag nat på connen er blevet til mandag morgen i bussen på vej hjem fra Fastaval.
Scenarieforfatteren er tilbage med scenen “Nu kommer hun igen” sat med et sløvt, minimalistisk tempo og en særlig Kristo-agtig opsætning. På trods af den ulmende, til tider uhyggelige, til tider passivt aggressive scenesættelse i scenariet træder en stærk simulationisme frem af scenernes progression. Dette er netop et scenarie i FastaWoods oprindelige opbygning: Et værk og ikke en samling scener sat lemfældigt med input fra spillerne. Alligevel findes også scenesætningspotentialet i blandt andet scenerne “Løb mod havet” centreret i stærk form om karakteren Regitse Rørstrøm. Scenariet er værdigt punktum sat mellem to spilstile.
(kilde)
Hvis musikanmeldelser var rollespil.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 