Og her er så det tredje og sidste uddrag fra Spillerkompendiet (1 og 2).
Uddrag 3:
Besværlige spilledere – og hvordan I håndterer dem
Besværlige spilledere er en af spillernes største udfordringer. De kommer i alle
aldersgrupper og spillertyper, og hvis de får lov at overtage et scenarie, kan
hele oplevelsen ryge i vasken for både dig og medspillerne. Denne guide giver
dig et par redskaber til at tage hånd om de besværlige spilledere.
Selv dygtige, erfarne rollespillere kan have en dårlig dag, og folk som normalt ville være spillets hjerte og drivkraft, bliver samlingspunkt for negativitet. De brokker sig, er lade, falder i søvn og er bare jævnt destruktive. Samtidig er de svære at komme uden om, og findes i næsten enhver spilgruppe.
Nedenfor har jeg inddelt de besværlige spilledere i typer, så du let kan genkende dem. Men først et par ord om din opgave som spiller.
Spillerens opgave
At være spiller handler ikke kun om at berige den verden, karaktererne
befinder sig i. Udover dramatisk timing, fortællelyst og alt det andet, skal du have sociale færdigheder og lederevner. Det er op til dig at sørge for, at der er god stemning i spillergruppen, og at alle trækker i samme retning. Det også dit ansvar at tage dig af eventuelle besværlige spilledere. Noget af det vigtigste du kan begynde med er at sætte dig i respekt overfor spilleder. Du bør vise ham, at du ikke er bange for at træffe beslutninger. Det er vigtigt, at du får pisset territorium af, hvad enten du gør det ved at være karismatisk eller tyrannisk. Hvis du er så uheldig at have fået en besværlige spilleder på dit hold, er det nemlig vigtigt at han forstår, at det er jer, der bestemmer præmisserne for hvordan spillet skal foregå – ikke ham. I sidste ende vil det være til størst gavn for alle parter, at det er jer, der sætter dagsordenen, da I som spillere har det bedste overblik. Hvis du identificerer en besværlig spilleder, er næste skridt at kategorisere problemet, sådan at du ved, hvordan I skal sætte ind. I de følgende afsnit finder du tips til hvordan du gør dette.
Kværulanten
En af de lettest identificérbare typer af besværlige spilledere er kværulanten. Kværulanten afbryder hele tiden spillet for at diskutere et eller andet med dig, og vil gerne trumfe egne holdninger igennem. Enten handler det om, at han prøver at optimere forholdene for sine bipersoner ved at gå uden for scenariets fiktion, eller også handler det om, at han mangler tillid til jeres evner som spillere. Nogle kværulanter vil meget gerne diskutere regler, men ikke alle kværulanter er nødvendigvis regelfetichister. Kværulanten kan også være en dominerende spilleder, der gerne vil bestemme plottets udvikling, og bliver ved med at foreslå alternativer til det, I siger.
Hvis I giver ham lov, skal I ikke blive overrasket, hvis han bagefter kritiserer jer for at være ryggesløse. Heldigvis er kværulanten relativt let at gøre noget ved.
Først og fremmest: Lad ham ikke lugte frygt! Det er jer, der har autoriteten, og det skal I lade ham vide, så han lige fra begyndelsen forstår, at I ikke er til at diskutere med. Hav ikke dårlig samvittighed over at være en tyrannisk diktatorer – det trækker veksler på dine medspilleres tålmodighed, at jeres værdifulde rollespilstid bliver brugt på diskussioner. Det er fuldstændig ligegyldigt om kværulanten har spillet rollespil i mange flere år end jer, eller om han har mere erfaring med regelsystemet. Indfør en regel om, at jeres fælles beslutning er lov. Det sparer gruppen for en masse kedelige diskussioner og opslag i regelbøger, og giver jer mulighed for at fokusere på det vigtigste: Rollespillet.
Den rollespilsresistente
På Fastaval findes der rigtig mange af en bestemt slags besværlige spilledere: Spilledere, der lider af rollespilsresistens. Rollespilsresistens er, når gamle spiloplevelser er kommet til at fremstå så fantastiske, at intet kan måle sig med det. Den rollespilsresistente spilleder er sædvanligvis ret erfaren, og har somme tider den holdning, at hun egentlig er for dygtig til scenariet/spillerne. Det er ikke altid, at rollespilsresistente spilledere saboterer spillet – somme tider giver de sig bare udslag i dårlige karakterer til publikumsprisen og en lidt nedslået stemning efter scenariet er spillet færdigt. Men nogle rollespilsresistente er uengagerede, gnavne og skeptiske, og så kan de gå hen og blive et rigtigt problem. Sandheden er, at Fastavalscenarierne bliver bedre for hvert år der går – og det samme gælder for de fleste spillere og spilledere. Det betyder, at den rollespilsoplevelse I kan forvente jer med ret stor sandsynlighed har større potentiale end den huskede. Desværre blokerer spilleders subjektive opfattelse for dette potentiale. For at forebygge imod rollespilsresistente spilledere er det vigtigt, at I præsenterer det kommende spil, som om det er superfedt, og at du fremstår som en dygtig og selvsikker spiller. Du kan også sige et par ord om, hvor sej scenarieforfatteren er.
Giv den rollespilsresistente spilleder noget at leve op til. Det, som spilledere husker som en god oplevelse, er tit deres egne præstationer, fremfor spillet som en helhed. Derfor er det en god idé at opfordre spilleder til, at hun skal overgå sig selv. Lad hende vide, at de har et medansvar for, om scenariet bliver en god oplevelse.
Den passive
Der findes mange forskellige typer af passive spilledere, og før du prøver at tage dig af problemet, bliver du nødt til at kategorisere det. Nogle spilledere er for eksempel rollespilsresistente, trætte eller baglamme. Dem kan du læse om i to andre afsnit. Andre spilledere er passive fordi de er generte, uerfarne eller bare ikke så gode til at træffe beslutninger på scenariets vegne. Det er som om, der er en kode, de ikke har knækket.
Dem handler dette afsnit om. Det fedeste er, hvis spillerne formår at lokke den passive spilleder ud af busken. På en con har du dog desværre kun få timer, og der kan være tale om et større pædagogisk arbejde. Vær derfor rigtig zen omkring det, hvis det mislykkes, og acceptér at du blev stillet en for svær opgave.
Hvis du fra scenariets begyndelse har luret, at en spilleder er passiv, er det bedst, at I giver ham den del af scenariet, som oplevelsen ikke afhænger væsentligt af. Bliv herefter ved med at gå den passive spilleder på klingen med spørgsmål som: ”Hvad sker der? Hvordan reagerer de på det? Vis det!”
Hvis han bare træder sig selv over tæerne, kan du give ham konkrete foreslag til hvad han kan gøre. Hjælper det stadig ikke, så spring ud som rollespilsfacist: Diktér hvad han skal gøre! Og hvis han stritter imod, bed ham om at komme med et bedre bud, og det skal ske hurtigt. Sæt ham under tidspres. Rollespil afhænger af, at spillerne og spilleder handler – uden handling, intet rollespil.
Hvis han forbliver fuldstændigt handlingslammet, må I overtage at handle på scenariets vegne. Hvis en ellers aktiv spilleder bliver passiv i løbet af scenariet, kan det være fordi han har svært ved at håndtere sit scenarie. Det kan også være, fordi han føler, at han ikke har nok at skulle have sagt. I disse situationer kan I holde en kort pause, hvor I tager en snak med spillederen om, hvad der er galt. Hjælp ham med at finde sin funktion. Sørg for at spille bolden over til ham, så han føler han har noget at lave.
Den baglamme (eller trætte)
Når man har bællet øl og festet hele natten er det ikke så underligt, at man er træt næste morgen. Denne kausaleffekt har nogle spilledere svært ved at forstå, og de tropper derfor totalt bombede op for at spille rollespil.
Det første du skal gøre er at foreslå den trætte spilleder, at I finder en anden til at overtage hendes plads. Forklar hende, at hun ikke gør de andre en tjeneste ved at spille selvom hun er træt. Det er aldrig hensigtsmæssigt at spille rollespil, hvis man er ved at falde i søvn, og hele gruppen er bedre tjent med, at I finder en erstatning, også selvom det skulle koste lidt af jeres tid.
Hvis den baglamme eller trætte spilleder nægter at trække sig, kan I prøve et par andre taktikker. Spiller I et scenarie, som kræver at spilleder er meget på, kan I blive ved med at henvende jer til spilleder. Sørg for at der hele tiden sker noget, og tving hende til at tage stilling, så hun ikke får lejlighed til at lægge sit trætte hovede på bordet og falde i søvn. Hvis ikke dette hjælper, må du køre spilleder ud på et sidespor, og begynde at spille hendes scenarie for hende. Det kan være hun lader sig provokere nok af det til at vågne op til dåd.
Er hun så træt at hun er umulig at aktivere, kan I enten spille hendes roller, eller I kan, som en sidste udvej, skrive dem ud af plottet.
Den forkerte
Det sker at spilledere melder sig til et scenarie, der slet ikke er noget for dem. Der kan for eksempel være tale om at genre, tema eller spillestil overhovedet ikke appellerer til spillederen.
Det er vigtigt, at du altid indleder et conscenarie med lidt chitchat om jeres forventninger. Det behøver ikke være mange ord, der skal veksles – bare nok til, at du opdager den spilleder, der er gået galt i byen. Bestemte udtalelser bør få dine alarmklokker til at ringe. For eksempel kan det være han fortæller entusiastisk om sin 21. level assassin/rogue NPC derhjemme, og det er et socialrealistisk scenarie, I skal spille. Eller det kan være han hader systemer og slå på tæven-scenarier – og scenariet handler om superhelte, der kæmper imod kriminalitet.
Hvis du har fornemmet at der er noget galt, sørg for at komme i enerum med spillederen, og forklar ham præcis hvad det er, han skal spille, så han har mulighed for at sige fra. Lad være med at blive sur, hvis han gerne vil forlade scenariet – I kan få en ny spilleder fra infoen, eller I kan gå ned i caféen og lede efter en passende erstatning.
Af den ene eller anden grund sker det, at man får en forkert spilleder, som ikke selv vil eller kan se det i øjnene. Det kan jo være, han har sat næsen op efter at spille i netop denne blok. Eller han er kommet på meget få scenarier, og vil ikke gå glip af et eneste.
I sådant et tilfælde kan man vælge at være kompromisløs, og bede spillederen om at forlade scenariet. Det er dog ikke en særlig behagelig situation, og de færreste spilledere skal presses så langt. Heldigvis er der andre metoder, du kan gribe til.
Det første du skal gøre er at stille som klausul for spillederens fortsatte deltagelse, at han giver dig og scenariet en chance for at fyre den af. Han skal desuden love, at han vil gøre sit bedste, på trods af at scenariet ikke lige er hans stil. Bed spillederen om at være samarbejdsvillig og positiv.
Desuden kan I vælge helt at forbyde metasnak (det vil sige, overvejelser om hvor godt scenariet er, hvad der er realistisk eller ej, og så videre). Slå hårdt ned på enhver negativ kommentar om spillet og sig, at den slags kommentarer hører til efter scenariet er færdigt.
Hjælp spillederen så meget I kan – med forslag, instruktion, regelkundskab og så videre. Det kan jo være det ender med, at han får øjnene op for en ny slags rollespil.
Den fulde
Hvis en spilleder dukker op og er så dinglende stiv, at hun ikke kan lade som om hun er ædru, kan hun garanteret heller ikke spille rollespil. Hvad værre er: hun kommer næsten helt sikkert til at ødelægge scenariet for jer. Der er ikke andet valg end at smide hende ud, og bede info sende en ny spilleder. Snaldrede spilledere kan til gengæld være en fordel. De har ikke så mange hæmninger, og kan let lokkes ud i noget vanvittigt og uforglemmeligt. Brug det til jeres fordel.
Sidst, men ikke mindst Besværlige spilledere synes næsten altid, at det er de andres skyld: din, medspillernes, scenariets. Sørg for at forberede dig grundigt, så der ikke er en finger at sætte på spillerkab, og blæs på sure, gnavne folk. Frem for alt: God fornøjelse.
…
(og en stor tak til de, der lagde de mange timer det tog at udvirke Spillederkompendiet, og en tak til de forfattere, hvis artikler er blevet hacked: Anders Frost Bertelsen, Kristoffer Kjær Jensen og Sanne Harder Flamant).
Tak til spillerkollektivet Absindth for deres inspirerende tanker.
Og hvis I ikke tror på, hvor vigtigt det her er, så læs her. Jeg finder, at Olle påpeger noget vigtigt: Den positive feedback fra spillerne hjælper på den fælles spiloplevelse.
Vi, I, dem og os. Måske er afstanden væsentligt mindre?
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv