3:16 – i krig med det ydre rum

Jeg har fornyligt erhvervet et eksemplar af rollespillet 3:16 Carnage amongst the Stars, som er et fascinerende lille kampagnerollespil, der tillader en dystopisk science fiction-oplevelse i stil med (filmen) Starship Troopers, men som uden vanskeligheder kan håndtere spil i stil med Aliens: Colonial Marines eller Warhammer 40ks marinere.

Så her følger en lille anmeldelse

3:16 Carnage amongst the Stars

Livet på jorden er paradisisk. Alle trængsler er udryddet, og folk lever lykkeligt … men livet på andre planeter ude i rummet er en potentiel trussel mod den paradisiske tilstand på jorden, og en kæmpe militærflåde bliver derfor sendt ud for at udrydde enhver trussel. Flådens tropper består af frivillige, der har ladet sig hverve ud af lutter kedsomhed. Vi følger livet i den 16. brigade i den 3. armé.

3:16 er bygget op som et kampagnerollespil, hvor man følger soldaterne fra deres første missioner til deres senere karriere i flåden, mens de arbejder sig gennem universet, planet for planet, dyr efter dyr, civilisation efter civilisation. Spillet ligger op til, at man arbejder sig gennem 20 planeter, og undervejs følger soldaterne, mens de arbejder sig hen imod et had mod menneskeheden, og måske resulterer dette had i menneskehedens undergang. Bliv ikke overrasket over at miste to-tre spilpersoner undervejs. Krig er dødeligt, og ikke alle når til vejs ende, men da en hvis mængde af de opnåede erfaringspoint i spillet bæres over fra en spilperson til en anden, er det ikke en katastrofe at miste sin spilperson.

Forberedelsen fra spilleders side er minimal. Der er nogle gode tabeller til at guide spilleder, og bogen gør en dyd ud af, at spilleder og spillere sammen lader handlingen udspringe af konsekvensen af spilpersonernes handlinger. Går spillerne i stå, kan spilleder altid lade en overordnet officer udkommandere spilpersonerne på en mission.

Kampscenerne bærer handlingen. Spilleder råder over et antal threat tokens, der er sat ud fra antallet af spillere. Når spilleder løber tør for threat tokens, har spillerne besejret livet på planeten (lignende mekanikker kendes fra Agon, Shock og Mortal Coil). Kamp er heldigvis simpelt, alle afstande er f.eks. relative (tæt, nær, fjern), hver spilperson har en angrebsfærdighed (Figthing Ability) og en færdighed for alt andet (Non-fighting Ability), så handlingen i kamp går på at angribe, ændre afstand, trække sig ud af kamp, bruge særligt udstyr eller flashbacks (mere om dem senere). Monstrene har deres Alien Ability og en special ability.

Antal dræbte aliens. Når en spiller har succes i kamp, så dræber spilpersonen et antal monstre, hvis antal er sat ud fra våben og afstand – f.eks. dræber en energiriffel 1d10 aliens på nær afstand og 1 på fjern afstand – og spilleder mister en threat token. Antallet af dræbte monstre tæller for soldatens prestige, og når der er 0 threat tokens tilbage, slutter kampen. Omvendt så har en spilperson tre helbredsniveauer (A mess, Crippled, Dead), og spilpersonen kan negere en skade ved at “spendere sin rustning”, så hver gang monstrene har succes i kamp, så ryger et helbredsniveau hos alle soldaterne. Som sagt er kamp meget simpelt, men kamp er også dramatisk, og der er stort råderum for handlingerne i kamp, da spillerne alene skal holde sig inden for rammerne af terningernes udfald.

Flashbacks. Der er to typer flashbacks, Styrke og Svaghed, i spillet. Hvert flashback kan anvendes en gang, og spillerne optjener nye flashbacks, når deres spilpersonerne bliver mere erfarne. Man erhverver sig på skift enten et Styrkeflashback eller et Svaghedsflashback. Et Styrkeflashback vinder en hel kamp på spillerens betingelser, og et Svaghedsflashback taber kampen for den specifikke spilperson, og afslutter måske hele kampen. Indholdet af et flashback defineres først, når det tages i brug, og det bruges til at definere de ellers overfladiske spilpersoner. Det er en meget fascinerende teknik, som nok kan indarbejdes i andre rollespil. Det minder meget om flashbacks i Classroom Deathmatch, der ligesom i Battle Royale gør meget ud af at præsentere spilpersonerne gennem flashbacks. Forskellen mellem CD og 3:16 er, at i CD er det “kvaliteten” af flashback-scenen, der afgør dens værdi, mens det i 3:16 er det, at spille scenen, der giver den værdi (samme princip som f.eks. i min D&D-kampagnes lektielæsningsscener eller i Don’t Rest your Head, se f.eks. denne episode)

Karrieren, udstyret og alt det andet. Antallet af dræbte monstre, og brugen af flashbacks åbner for forfremmelser og degraderinger, og erhvervelsen af udstyr. Karrieren i flåden er således indbygget i regelsystemet, men ikke som automatiske levels i D&D, og karrieren ændrer på spilpersonernes ansvarsområder. Ved spillets begyndelse er ansvarsområdet at overleve og dræbe monstre, senere bliver det at føre militærkampagnerne mod fjenden, og langsomt vokser kampagnen fra at handle om de konkrete kampe som fodtusse til at handle om magtkampe, militærkampagner og strategiske afgørelser. I D&D har en del af den antagede progression været fra ukendt eventyrer til kendt eventyrer til fyrste eller konge til guddommeligt væsen (jf. Basic, Expert, Companion, Masters og Immortal-æskerne), men det er ikke understøttet særligt godt af reglerne. Det er det i større omfang i 3:16, og det er en rar ting.

Had mod hjemmet. Det sidste flashback, der bliver til rådighed. Det er et Weakness-flashback, hvis indhold er meget åbent, men som sætter et tema for hele kampagnen. På samme måde som “Betrayal of the People” i Polaris åbner døren for riddernes syndefal. Skjult i regelbogen ligger der en tragedie, hvor soldaterne efter at have kæmpet sig til tops i flåden vender hjemad for at udrydde menneskeheden – enten fred til menneskeheden gennem alt andet livs død eller fred til universet. Men det er langt fra nogen tvungen historie, og der er lagt op til mange andre historier, hvis eneste fælles træk er had mod hjemme.

Carnage amongst the Stars har en overfladisk setting, da den i stedet vægter stil og tema. Stilen lander et sted mellem Warhammer 40k’s marinere og Starship Troopers-filmen. Spillet er ikke designet til den type mareridtsagtige scener, man oplever f.eks. i Alien og Alien3, men en ferm spilleder vil kunne inkorporere stemningen fra Aliens, Predator og Terminator i 3:16. Vil man hellere en helt anden stemning, eller bare udspille en Warhammer 40k-kampagne, så kræver det ikke mange minutters arbejde fra spilleder.

Højdepunkter

• Simpelt, men stemningsfyldt kampsystem
• Stemning og tema over detaljeret setting
• Flashbacks til at understøtte kampscenerne
• Karrierer og udnævnelser er en del af spilsystemet
• Erhvelse af udstyr er indbygget i reglerne

Jeg ser frem til at få afprøvet spillet, og med en smule held kommer det til at forme en basis i det 40-k scenarie, jeg planlægger at skrive til Fastaval ’09.