Sidste uge sparkede Sanne en debat i gang omkring køn og diskrimination i rollespil og i rollespilsmiljøet, og der har udviklet sig en spændende debat om emnet på hendes blog. Smut over og læs den.
Debatten udvidede sig siden til det norske, da Matthijs gjorde opmærksom på Sannes blogindlæg på det norske rollespilsforum Hyperion. Det bragte Simon til at spekulere over køn, og i forbindelse med Læsegruppens læsning af scenariet Tropical Zombies, hvis karakterer netop er baseret på stereotyper, så vendte han kønnene om på karaktererne. Netop muligheden for at lege med den slags, er noget af charmen ved rollespil, og jeg vil her præsentere et par eksempler på den slags. Imens er der en aktiv debat på Liveforum, som Kåre på sin blog har en kommentar til, hvor han opfordrer til ikke at lade diskussionen forfalde til ordkløveri, og han opfodrer til, at folk handler i stedet for at ordkløve.
Rollespil med ’tomme’ karakterer a la Uniks eller Memoratoriets karakterer vil jeg ikke komme yderligere ind på, da der er tale om så skematiske karakterer, at det ikke rigtigt giver mening at tale om køn for de roller.
I rollespillet Nephilim spiller man en kønsløs (og kropsløs) udødelig elementar-ånd, der bærer et arketypisk mytisk væsen som sin form og personlighed. Nogle mytiske væsner har traditionelt et fast køn (satyren, najaden), andre er kønsløse (den personificerede klippe, englen), men hvorvidt spilleren ønsker at betragte sin karakter som kønnet er valgfrit. Når en Nephilim siden skal have en krop, gør den det ved at inkarnere ind i et menneske, og det medfører, at karaktererne løbende veksler mellem at være kropsligt mænd og kvinder med alle de forviklinger det medfører.
I scenariet På en tømmerflåde leger Troels med kønsroller, da scenariet handler om relationerne mellem tre karakterer, hvor de to af dem er samme biologiske køn, men har hver deres præference, og hvor den tredjes køn biologisk set ikke er konstant, men dens præference for det modsatte køn er.
I ”Kvinden, der var” tog vi udgangspunkt i en artikel af Slavoj Zizek, der handler om, hvorledes den perfekte kvinde ikke kan eksistere, og at hun derfor enten er nødt til at forsvinde, eller er nødt til at blive degraderet til uperfekt. Udgangspunktet i scenariet er, at kvinden er perfekt, og derfor er hun nu væk. Vi oplevede her, at der var spillere, der forsøgte at underkende denne præmis ved at dæmonisere hende, og derved gøre hende uperfekt, hvilket blandt andet inspirerede Troels til at beskæftige sig med Defensivt spil i både spillerkompendiet 2009 og i scenariet Tortur. En anden ting vi gjorde ved scenariet var, at vi skabte otte karakterer, fire af hvert køn, og skrev en tekst til hver karakter, der gjorde, at den både kunne læses med det ene og det andet fortegn. Prisen var, at karaktererne tenderede til at blive tomme, men til gengæld gav det os mulighed for at en masse varianter ved afspilningen af scenariet (der er otte forskellige roller, og kun de fire af dem skal anvendes).
Noget af baggrunden for denne tilgang var dels inspiration fra en Knudepunkts-artikel (Beyond Role and Play), hvor der blev berettet om et scenarie, hvor alle karaktererne fandtes i to forskellige versioner (f.eks. Alexander/Alexandra), som spilleren selv kunne vælge, og dels var det et kritikpunkt fra en række kvindelige rollespillere, som bemærkede, at mandlige karakterer ofte var langt mere interessante at spille, da de af deres (mandlige) forfattere generelt var bedre skrevet, hvorimod de kvindelige roller var langt mere stereotype (og angående stereotype kvinderoller vil jeg gøre opmærksom på Annes glimrende artikel om, hvorledes man spiller disse).
Samme tematik bragte Troels og jeg videre i Legenden om …-scenarierne. Her valgte vi at konstruere karaktererne sådan, at der ikke fremgår noget køn af karaktererne, og det er noget, som spillerne selv skal vælge. Særligt Troels har arbejdet videre med dette i Legenden om …-novellerne, hvor man uafhængigt af spillernes valg fordeler nogle roller på karaktererne, som ’den, der skal giftes’, ’den, der er den jaloux elsker’ osv. Blandt de ting vi har observeret er, at det betyder enormt meget for dynamikken i spillet hvilken konstellation af roller der er – særligt når scenariet handler om, hvad de roller så foretager sig af seksuelle og ægteskabelige handlinger. Vi har i den henseende netop valgt at anvende Howards Hyperborea og Sword & Sorcery-genren for at have rummeligheden til at eksperimentere med kønnene. Disse elementer vil være bære over i Ascalon-dynastiet, og så vil vi arbejde videre med det i Legenden om … III, som henter sin inspiration fra Elric af Melniboné.
Trods at rollespil i sin ’oprindelige’ (D&D)-form appellerer overvejende til mænd, så er det ikke det samme som at scenarierne nødvendigvis er udpræget maskuline. Der skal vi nok snarere i retning af scenarier som Mænd af ære og South Central Dreaming, der omhandler maskuline grupperinger og kulturer. Seneste skud på stammen bliver vist 2010’s hooligan-scenarie af Kristo(ffer rudkjæ) og Kristo(ffer Apollo). Sanne har med sit Hjerte af guld præsteret at præsentere et scenarie med en omvendt struktur, og en række Jeepform-scenarierne er også inde på emnet i et vist omfang – hovedsageligt ved at lade spillerne rykke rundt mellem rollerne, så man både får spillet kvinde og mand i samme scenarie, men også ved at stille et krav om rollernes seksuelle præferencer (scenariet Tvivl), hvilket medførte en del debat på Story Games for Everybody (del 1 og del 2).
Mænd, kvinder og elvere
Sidst vil jeg gøre opmærksom på en ting, jeg er stødt på flere gange, og det er forholdet mellem race og køn i fantasy-rollespil. Jeg har mange gange oplevet, at refererer folk til køn, så underforstår de altid mennesker, og at racerne altid er racer, før de er køn, så man derved kan støde på vendingen ’mænd, kvinder og elvere’, f.eks. at spilgruppen i D&D består af en mandlig kriger og elver troldmand.
Jeg har hovedsageligt vægtet produkter, som jeg selv har haft en finger med i, da jeg ikke er rigtig erindrer at være stødt på andre scenarier, der i samme grad beskæftiger sig med karakterernes køn – jeg har dog en forhåbning om at modtage henvisninger til andre scenarier i kommentarfeltet.
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv