Denne gang gælder det helligfolk – som jeg har dækket tidligere, men de revideres en anelse her – og deres kulte, som enhver helligperson skal være en del af for at kunne praktisere sine evner. Der er i denne version fortsat intet om “hybris”/korruption/hvad det nu lige kommer til at hedde.
Helligfolk
Niveau Angrebsbonus Resistens Særlige evner
- +0 +1 Førstehjælp, Kult
- +1 +1 Bringe balance 1/dag, Formularbruger
- +1 +2 Opildne
- +2 +2 Bringe balance 2/dag
- +2 +2 Viljestærk
- +3 +3 Bringe balance 3/dag
- +3 +3
- +4 +3 Vælge social handling, Bringe balance 4/dag
- +4 +4 —
- +5 +4 —, Bringe balance 5/dag
Helligfolks formularer pr. niveau
Fra niveau 2 kan Helligfolk anvende trolddomsformularer. Nedenstående tabel viser hvor mange formularer og ved hvilken styrke, der kan anvendes dagligt. For at anvende formularer, skal Helligfolk meditere om morgenen, hvor de vælger hvilke formularer, de ønsker at anvende.
Niveau Styrke 1 Styrke 2 Styrke 3 Styrke 4 Styrke 5
- 0 0 0 0 0
- 1 0 0 0 0
- 1 1 0 0 0
- 2 1 0 0 0
- 2 1 1 0 0
- 3 2 1 0 0
- 3 2 2 1 0
- 4 3 2 1 0
- 4 3 3 2 1
- 5 4 3 2 2
Eksempler på formularerne er givet tidligere.
(Jeg har for en god rum tid siden reflekteret over, hvorledes helligfolks magiske kundskaber og deres kulte skulle tage udforme sig, og nu er det ved at tage form).
Helligfolks kulte
De magtfulde Udødeliges kræfter gennemsyrer verden og påvirker dens gang. Deres mål er mystiske og deres planer hemmelige, men deres udvalgte, Helligfolkene, kan anråbe De udødelige og skænke dem ofre mod at opnå De udødeliges gunst. De udødelige beskytter samfund og lader deres gunst komme udvalgte folk til gavn. Forbindelsen mellem De udødelige og de dødelige sker gennem kulte, som Helligfolk altid er en del af. Uden en kult kan Helligfolk ikke med succes anråbe De udødelige.
Det thyatiske kejserrige er fyldt med kulte. Nogle er store officielle og dyrkes overalt, andre er lokale eller har kun få tilhængere, og få er forbudte grundet deres kejserfjendske praksis. Nedenfor er fire kulte.
Følgende kulte kan vælges
Kejserkulten – rigets største og mest populære kult, som hædrer kejserne og har Vanya som skytsudødelig.
Solkulten – den næststørste kult, som hædres særligt af bønder og krigsveteraner. Centralt for kulten er den udødelige Ixion.
Diulanakulten – Diulana er en mindre udbredt kult, som blandt andet er meget populær i kejserrigets Hinterlandske provinser, hvor både hinterlændere og thyatere ærer Diulana.
Korotikus kult – Korotiku hædres af øboerne på Perleøerne, og kun Perleøboere kan være helligfolk i kulten, der hædrer den udødelige lykkemager og spilopmager, skytsudødelig for edderkopper, Korotiku, og kulten findes på Perleøerne, som er en del af kejserriget, og uden for Perleøerne kun i de største af kejserrigets byer, hvor der er en vis mængde perleøboere.
Kejserkulten
Den mest magtfulde og centrale kult er Kejserkulten, som hædrer kejseren, som De udødeliges udvalgte, og hædrer de afdøde kejsere, som udvalgte skytsånder, der taler kejserrigets sag for De udødelige. Kejserkulten findes overalt i Det thyatiske imperium. Alle større byer har prægtige templer dedikeret til kulten, og alle mindre landsbyer har en lille helligdom, hvor kulten dyrkes.
Centralt i kejserkulten er Den udødelige Vanya. Hun er dedikeret til kamp og heltemod, og hun er imperiets skytsudødelige, og hun siges at holde en beskyttende hånd over kejseren og kejserriget, så længe heltemod og krigsduelighed er at finde. Vanya er ikke den eneste Udødelige, som kulten hædrer. Yderligere 5-15 Udødelige hædres alt efter, hvor i Kejserriget man er. Kejserkulten praktiserer optog gennem byernes gader eller rundt mellem de små landsbyer i provinsen, som sponsoreres af kejserfamilien og af fornemme adelsfolk med patriotisk sindelag, hvor der festes i tre dage og skænkes dyrebare ofre.
Helligfolks særlige evne:
Kejserriget sejrrigt – Helligfolk kan skænke Kejserrigets hærenheder i krige lykke. Kejserlige tropper kan foretage et mirakuløst stormløb, hvor de dækker den dobbelt afstand og har fordel på deres angreb. Dette kræver at helligpersonen er i forreste række og anråber Vanya om krigslykke (karismatjek mod sværhedsgrad 10) som en Parlay-handling.
Vanyas heltemod – Vanya lader sin velsignelse falde på den helligperson, der påkalder sig hendes heltemod. Det er en spontan handling, og den fjerner enhver frygt fra helligpersonen, som bliver immun over for frygt i resten af kampen, og samtidig med må helligpersonen rulle al skade to gange og vælge det bedste resultat. Kæmper helligpersonen mod kejserrigets fjender, stråler en gylden aura fra helligpersonen resten af kampen, og dennes fjender af kejserriget har ulempe på deres angreb.
Effekten af Vanyas heltemod ophører øjeblikket, hvis helligpersonen opfører sig som en kujon. Hvis evnen bruges mere end en gang om dagen, skal helligpersonen ved efterfølgende anvendelser lave et visdomstjek mod sværhedsgrad 8. Hvis det fejler, opsluges helligpersonen af hellig rasen, og helligpersonen kan ikke foretage sig andet end at angribe hæmningsløst hver runde indtil alle fjender er døde, hvilket giver fjender fordel på deres angreb mod helligpersonen.
Solkulten
En udbredt og populær kult blandt krigsveteraner og bønder er Solkulten, som i form af solen hædrer Den udødelige Ixion, der er en magtfuld og temperamentsfuld Udødelig, som behages gennem ofringer af afgrøder og husdyr. Ofringerne sker som led i vældige festmåltider, som foretages i grotter – oftest kunstfærdigt opbyggede – hvor huleloftet er dekoreret som en nattehimmel med de lokale stjernetegn og en afbildning af Ixion, som en bronzeskinnende kriger, der bryder med en natsort himmeltyr.
Solkulten er den næst mest populære kult i Kejserriget. Den har sine grottetempler i alle større byer, hvor de ofte ligger under magtfulde adelsfamiliers palæer, og hvor kulten sponsoreres af adelsfamilien. Ude på landet er grottetemplerne ofte mere primitive, og de er gravet ind i bakker og høje i udkanten af landsbyerne, hvor kultens fællesskab er med til at vedlige grotten.
Bønder bruge Solkulten til at bede om Ixions nåde, så de kan få en god høst, og soldater dyrker Solkulten for at få del i Ixions krigskunst og krigslykke.
Helligfolks særlige evne:
Denne kults særlige evner har to navne, hvoraf det første navn er det, som almindelige folk bruger, og det andet er det, som helligfolk bruger.
Solens livgivende stråler/Ixions nåde – Under åben himmel tænder helligpersonen et bål og des dyrere skatte, der afbrændes (røgelse, sjældent træ etc.), des bedre rejser røgen sig, så Ixion kan høre anråbelsen. Helligpersonen skal lave et karismatjek mod sværhedsgrad 10, og for hver 50 guld spenderet på afbrændte skatte, gives en +1 bonus på terningkastet. Hvis anråbelsen er succesfuld, vil Ixion lade solen skinne og modne korn og frugter. Anråbelsen kan kun forsøges dagligt, da Ixion ignorerer alle ekstra forsøg.
Sejrrige sol/Ixions krigslykke – Helligpersonen anråber Ixion højlydt og uden bæven i stemmen – dette er i kamp en handling med Parlay-initiativværdi, og hvis et karismatjek mod 10 klares, lader Ixion solens stråler blusse fra helligpersonen og allieredes våben. Alle har de fordel på deres næste angreb. Bruges denne evne mere end en gang, skal helligpersonen arrangere et festmåltid under en stjernehimmel (enten udendørs eller under en malet) først kommende aften, og bruges evnen mere end to gange, skal der for hver ekstra anvendelse spenderes mindst 20 guld i mad, vine og opdækning ved festmåltidet, hvor alt, der ikke spises, afbrændes på et bål til sidst til Ixions ære.
Diulanas kult
Diulana er en af De udødelige, og hendes kult findes i Kejserriget, men er langt fra den største. Diulana kulten har særligt sine tilhængere i de thyatiske egne af Hinterlandet, hvor kulten har tilhængere både blandt de thyatiske kolonister og de lokale hinterlændinge, da de lokale hinterlændinge og thyaterne kan enes om at dyrke egenrådig viljestyrke og heltemodige forkæmpere, som de aspekter, som Diulana står for.
Kulten dyrker Diulana i hellige lunde uden for byer, hvor de mødes til private, hellige riter, hvor de ærer Diulana og fortæller hendes hemmelige historier om heltemod til inspiration. Diulana kulten er en hemmelighedsfuld kult, der ikke lader uindviede deltage i sine kultiske handlinger.
Helligfolks særlige evne:
Diulanas hemmelighed – Ved at hviske Diulanas hemmelige historier kan helligpersonen få Diulanas nærvær til at sænke sig over området. I kamp er det en handling med manøvre-initiativværdi. Diulanas nærvær opleves som om skyggerne bliver lange, og hviskende stemmer høres, og snart rammes alle ikke-medlemmer af kulten af hellig rædsel: Enhver som ikke forlader området og forsvinder ud af syne fra helligpersonen har ulempe på alle angreb. Effekten varer i to runder.
Bruges evnen mere end en gang dagligt, skal helligpersonen meditere afsides i en lund, og er evnen brugt mere end tre gange på en dag, skal Diulana skænkes et offer – en ko eller lignende skal slagtes i lunden. Efterkommes dette ikke – så snart det er muligt – forlader Diulana helligpersonen, og enhver, der lader helligpersonen betræde en af Diulanas lunde, vil nedkalde ulykker over hele kultfællesskabet, som mødes ved lunden. Dette kan kun undgås ved at helligpersonen giver en del af sig selv som offer til Diulana.
Korotikus kult
Korotiku er en af De udødelige, og han kaldes ofte “Spilopmager Edderkop” af perleøboerne, der hædrer ham ved små helligdomme, små varder, bygget langs vejene uden for landsbyer og udvalgte klipper langs kysterne. Her forærer kultens medlemmer små gaver til Korotiku, som pryder varderne. Det betragtes som årsag til uheld og ulykke at tage gaverne fra varderne.
Korotiku skænker held til sin kults medlemmer og lader dem have heldet med sig i dristige foretagender. Korotiku fejres månedligt med store festmåltider, der samler hele landsbyen eller det lokale fællesskab de steder, hvor kulten findes uden for Perleøerne.
Kun folk med oprindelse i perleøboernes kultur er medlemmer af kulten, og kun de kan blive helligfolk i kulten.
Helligfolks særlige evne:
Korotikus dumdristighed – Korotikus helligfolk kan lade lykken tilsmile dumdristige handlinger. Hvis en karakter foretager en dumdristig manøvre i en kamp eller i en anden dramatisk situation, kan helligpersonen vælge at skænke vedkommende (inkl. helligpersonen selv) Korotikus held til handlingen, og vedkommende får lov at rulle et fejlet tjek om (dette gøres spontant). Påkaldes Korotikus held mere end en gang om dagen, skal Korotiku have en gave eller en skat til mindst 5 guld for sin handling, ellers vil ulykker ramme helligpersonen og dennes selskab. Uheld kommer i form af ulemper på de mest ubelejlige eller pinlige tidspunkter.
Edderkoppens smil – Korotiku skænker sin helligfolk held i spil. Helligfolk har fordel i alle spil, hvor held spiller en rolle.
Jeg synes mange af evnrene er stemnignsfulde, og jeg kan godt lide “bruges denne evne mere end en gang om dagen…”-reglerne. Jeg synes det er en god måde at vise at det er ikke De Udødelige der er begrænsede, men folk skal gøre sig fortjent til deres velsignelser. Specielt synes jeg at Diulanaskulten og Solkulten virker gode. Kejserkulten er jeg til gengæld ikke så vild med – det virker lidt for klassisk Warpriest-agtig.
Jeg synes til gengæld at eksemplerne her nærmere sig det monoteistike flerguderi, som du elelrs talte om at du gerne ville væk fra? Og det lader også til at handle mere om Helligfolket relation til den Udødelige (i den for d&d klassiske semie-feudale stil, hvor man har en aftale med sin gud) og mindre om forholdet til kulten. Det er der ikke nødvendigvis noget galt med det – hvis pointen er at gå på eventyr lang væk fra civilisationen kan det være svært at involvere en masse af det sociale om at være i et religiøst fællesskab. Det var bare mit indtryk fra indlægget om magi for klerke at du gerne ville væk fra det. Diulanaskulten har noget af det, men jeg synes det mangler lidt i de andre.
Mekanisk kan jeg godt lidt at præstens evner på niveau 1 er meget tæt bundet til den kult han/hun repræsenterer, på samme måde som Troldfolks evner er bundet til deres tradition. Det styrker oplevelsen af det valg tror jeg.
LikeLike
Hej Nis,
Jeg er stadig i gang med at flette en anderledes tilgang til det monoteistiske flerguderi-system, og det tager en del tid, hvor jeg nøjes med denne tilgang til Viking-Con. Noget af det, jeg sigter efter, er at kulte kommer til at komme i tre hovedkategorier: De offentlige (kejserkulten, Solkulten), de etniske (Korotikus kult, til dels Diulanas kult) og de hemmelige/private (Diulanas kult).
Et sted, hvor jeg gerne vil have fokus på kultenes anderledes her er netop at fremhæve helligdommes placering (f.eks. varder langs vejen eller privatejede templer), typen af kultisk aktivitet (f.eks skjult i lunde eller sponsoreret af rigmænd), samt at kultene eksisterer side om side. Hvad der ikke er kommet så meget med er sammenhængen mellem fællesskab og helligfolk, hvor det hovedsageligt er kommet med ved Diulana-kulten, hvor fællesskabet lider under uvorne helligfolk. En anden side er de sociale forpligtelser, der ligger i at bede om sol til bønderne i Solkulten – og en udfordring i at enes om, hvem der betaler for gildet. Det er forhåbentlig aspekter, jeg får udbygget mere i senere udgaver.
Rent praktisk kommer det religiøse fællesskab – og det etno-religiøse fællesskab for nogle kulter – til at være nedtonet i Helcon-versionerne af scenariet af gode grunde, da det meste af spillet gerne skal udspille sig i ødemarken.
LikeLike