For tredje år i træk gik turen til Hobro for at besøge Fastaval, og i lighed med visse andre år var dagene op til Fastaval fyldt med både forberedelser og stort drama på facebook, og dramaet fandt en god mindelig løsning på Fastaval, så alt synes godt.
Selve Fastaval for mig blev formet af “alarm-live”, “snorke-live”, “bus-live I” og “bus-live II” (som var langt mere gennemført en 1’erens beskedne genvordigheder), som hver især sled på kræfterne, på den negative side, og af rollespil, brætspil, dejlige mennesker og festivitas på den positive side. I år bestod oplevelserne af Hinterlandet, Galaxisk ekko, Dommer-live og designerbrætspil.
Hinterlandet bestod i år af 10 forskellige scenarier skrevet til Fastaval (de kan hentes ned fra Hinterlandet-siden). De seks af dem af undertegnede, og et hver fra Peter Brichs, Troels Ken Pedersen, Erik Warming og Henrik Krøjmand, samt en masse support til spillet fra blandt andet Ryan Rohde, Troels Rohde og Thomas Jakobsen. I år var historierne bundet sammen af en skattejagt, som gik på tværs af de enkelte eventyr, så man kunne i hvert eventyr samle ledetråde til skatte i andre eventyr. Undervejs lykkedes det nysgerrige eventyrere at befri en mægtig drage, som bliver næste års skurk. Der var en del ungdomsskole- og Østerskov-elever, som fik prøvet Hinterlandet, og en del spillere, som gentagne gange stak deres hoveder forbi for at prøve spillet igen og igen. Nogle havde ligefrem medbragt deres karakterer fra sidste år, som de spillede videre med i år.
Galaxisk ekko var en fin fornøjelse med gode og oplagte medspillere. Et fint lille kammerspil af et rollespil, hvor spillerne spiller et kærestepar fra to forskellige vinkler i hver deres tidslinje, hvilket minder mig en del om scenariet Mod nulpunktet, men nu sat i Linda og Valentins forunderlige univers. Det er et stærkt lille scenarie, hvor de forskellige typer af fortællescener og scenariets centrale problemstilling hele tiden holder historien kørende, og til trods for at det er meget et snakkescenarie som kammerspil er, så er der hele tiden skiftende vinkler på samtalerne, som holder spillet interessant selv for spilleder.
Dommerlive bestod i at læse 13 sæt regler og vurdere 12 spil, da det sidste aldrig nåede frem strandet et sted i posten. Vi spenderede 16 timer i et skurvognslokale med rollespilsdommerne i nabovognen, som vi af og til fik besøg af eller var henne og hilse på. Med Jeanette, Rikkelara, Peter og Bo som meddommere, fik vi vendt og drejet de 12 spil, afprøvet dem og så videre. Nogle var fuldt spilbare, nogle var for tidligt i deres designstadie, og nogle var ikke rigtig til at spille ud fra deres skriftlige oplæg – herom kan siges mangt og meget, men det vil blive i andre indlæg. Brætspilsottoen er stadig i gang med at finde sine ben, og selvom iderigdommen er stor og kvaliteten generelt høj blandt budene, så mangler Fastaval-effekten at slå igennem (men det kan jeg også bedst erklære ved at ignorere, hvor mange elendige scenarier jeg har spillet på Fastaval i 1990’erne), og en ekstra, mere målrettet brætspilsotto vil gøre en stor forskel.
Maden var god, vejret svingende og cafeen syntes ret hyggelig, omend jeg fik hverken besøgt den eller baren særligt meget. Jeg fik afhændet en stak brætspil til Fastaval Reallocation og kom hjem med en stak indie-rollespil importeret fra Canada. Jeg fik set æresgæsten flere gange et sted ude i baggrunden, men mit proppede spilprogram gjorde, at at jeg ikke fik set mere til de mange andre aktiviteter.
Læs mere om folks Fastaval-oplevelser:
- Oliver Nøglebæk: Den korte udgave og Arrangementet
- Simon Pettitt: Overblik (or lack of)
- Kristian Bach: & fucking påklædningsdukker
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Jeg synes det er lidt sjovt at du siger at Brætspilsottoen stadig mangler at finde sine ben, for når man som jeg bare kigger forbi, så virker niveauet allerede intimiderende højt. Måske bla. fordi production values og dimse-værdi allerede er på højde med, eller foran, hvad man ser i mange scenarier. Det er naturligvis meget muligt at regelformidlingen og mekanikkerne ikke har samme høje niveau, så hvis der skulle laves flere priser så forestiller jeg mig at det er der, der skal sættes ind. Måske endda lave en slags minimalisme pris/dogme så man kan flytte fokus lidt fra lækkerhedsværdien?
LikeLike
Lækkershedsværdien er imponerende. Her har folk været ude hurtigt og lave flotte spil – og det er intimiderende – men halvbagte spil, hvor nogle af reglerne er gemt ude i eksempel-boksen og andre ikke dækker de mest almindelige situationer, er stadig haltende. Med den ene Otto lige nu er det svært at belønne godt design, gode ideer, velskrevne regler, banebrydende mekanikker, spændende brug af tema og generelt velfungerende spil. Der er også nogen splittelse blandt folk om, hvad Ottoen skal sætte fingeren på – “Fastavalbrætspillet med den vilde ide”, “det allround gode spil, der kan lanceres i Essen” eller noget tredje.
LikeLike
… også var det året hvor alting blev kaldt for -live. Det er nok sket før, men synes alligevel det nåede et eller andet højdepunkt når ord som sovesalslive og toiletlive blev brugt i flæng og ordet “barlive” blev brugt oftere end “øl”.
LikeLike
Jepper. Jeg tror ikke, jeg har oplevet “-live” brugt så meget før, hvilket nok gør det til den største gang con-live, jeg har deltaget i i mange år … eller noget.
LikeLike