Mutant Crawl Classics – A Fallen Star for All

A Fallen Star for All er det andet officielle Mutant Crawl Classics modul (udg. 2017), og det er for en level 1-gruppe. Vi har via online-spil i disse pandemi-tider spillet os gennem intro-scenariet fra grundbogen, Assault on the Sky-High Tower (level 0), og det første modul, Hive of the Overmind (også level 0), og gruppen er nu oppe på level 2. Vi spiller således for anden gang et modul, som er et niveau under gruppen. I første modul kunne det mærkes, fordi der er en voldsom udvikling i karakterernes evner fra level 0 til level 1. Nu tager vi hul på et level 1-scenarie, og styrkeudviklingen fra level 1 til 2 er ikke så stort, som springet fra level 0 til 1, så det skal blive interessant at se, hvilken form udfordringerne nu vil tage.

Sidst vi så vore helte havde de taget kontrollen med en tunnelborer-maskine, og de var ved at bore sig ud gennem det bjerg og den underjordiske bunker, som mutantmyrernes kæmpetue var bygget over. Deres færd fører dem nu nye spændende steder hen.

Dagens spil

Først begynder vi spillet med at gruppens mutanter, manimals og plantients eksperimenterer med den nano goo, som de fandt sidste gang, og i stedet for at rulle elendigt og få defekter og midlertidige mutationer eller skævt og blive muteret til elvere, dværge og halflings (hvor vi så skulle grave DCC-reglerne frem), så ruller de konsekvent godt og får hver 2-4 nye mutationer. Vi bemærkede allerede første gang, hvor mutationer kom i spil, at spillet er besynderligt sært og dårligt balanceret omkring de passive mutationer, hvor man kun ruller en gang for dens effekt fremover, og derfor investerer alle i at få rullet så maksimale effekter som muligt, hvor det resulterer i fuldstændigt overdrevne effekter (vores ene mutant har groet en ekstra hjerne som gav permanent +5 int bonus, +3 til willpower saving throws og en ekstra mutation, mens andre har absorbtion, som halverer skade fra fysiske angreb og ved samme lejlighed heler 1d6 skade, hver gang man bliver såret – for en del fjender betyder det, at man nærmest heler mere, end de giver i skade osv. Jeg aner ikke, om scenarierne kan hamle op med dette, og jeg aner ikke, hvordan man overhovedet balancerer scenarierne efter sådanne kræfter).

Jeg ændrede introen i scenariet til at passe med det punkt, som vores karakterer befandt sig på (og ganske interessant fra et science fiction genre perspektiv, så ligger begge level 0-scenarier op til, at karaktererne tilegner sig et futuristisk fartøj mod slutningen, som de flygter fra stedet i, mens det ideelt set bryder kataklysmisk sammen bag dem; det er ikke sket i vores spil), så vi begynder i tunnelgraveren, som stadig er i gang med at bore sig gennem jorden (og karaktererne får alle lov til at heale, som om der er gået længere tid, da spillet rummer det problem, at man healer i fiktionstid (“Der skal gå X dage …”), men scenarierne er adskilt fra hinanden i dramatisk tid (“Og her begynder jeres næste eventyr …”); næste problem er Luck Points, som kommer igen i en fast rate for nogle karakterer, mens for andre karakterer kommer de igen som arbitrære belønninger af GM for “godt rollespil” – det er en af de mange detaljer i MCC, som afslører at det er et ufærdigt rollespil), da de lige pludselig rammes af voldsomme jordrystelser, som fanger tunnelgraveren, og den går i stykker under trykbølgerne. Pludselig er vore mutanter fanget i en metaldåse dybt under jorden – men de har heldigvis deres mutant-evner til at hjælpe dem fri. Chuck forvandler sig til en muldvarp (dog ikke en kæmpe muldvarp, da han fejler sin mutationstest, som lader ham gro), og han begynder at grave sig gennem jorden mod overfladen, mens Olay med sin nye mutation kan strække sig som gummi (eller som en Barba papa figur), strækker sig efter muldvarpen i gangen. Chuck får gravet sig frem til en sprække i jorden, og herfra kan tunnellen stødt udvides i begge ender, indtil alle vore protagonister kan kravle fri og komme op til overfladen.

Oppe på jorden er junglen brændt til aske. Forkullede træstammer står sparsomt tilbage, og luften er fyldt med skyer af aske. Det grå landskab brydes af gejsere af lava og flammer. Ude i horisonten er et kæmpe krater, og bag krateret er junglen, og der er også den landsby, som vore helte forsøger at komme hjem til. De enes om at rejse gennem ødemarken den lige vej for hurtigst muligt at komme hjem.

Efter nogen tid aner de to sortsvedne bygninger af mystisk grå sten og af særegen form. Det er tydeligvis to af de ældstes bygninger, som er blevet fritlagt, da junglen omkring dem brændte til aske. De to kuppelformede bygninger er forbundet med en gang, og der er en åbning i den ene.

I området mellem vore helte og bygningerne er en rød dis, og en ubehagelig høj hyletone hænger i luften. Da gruppen bevæger sig fremad gennem disen, bemærker de, at den reagerer på dem, og trænger ind på dem, og de begynder at tage skade (saving throw eller 1 point skade – samt høj hyletone inde fra hovedet samt rødfarvede øjne – flere fejler for trods deres superevner, så er saving throws stadig et benspænd) – og de begynder at løbe af sted gennem det ustabile terræn, hvor de flere gange snubler og slår sig hårdt (endnu et saving throw eller d4 skade).

Så er de fremme ved de to bygninger. Fra åbningen i den nærmeste høres larm og skramlen. Pludselig springer et kattelignende væsen med orange pels og sorte prikker frem fra et skjul bag bygningen. Den lander på en forkullet gren.

Et frygtelig gab med skæve og skarpe tænder åbner sig for vores heltes indre blik. Et enormt gab truer med at spise dem, men trods det overvældende indtryk lader de fleste af vores helte sig ikke skræmme (generelt succes på saving throw). Dernæst springer pludselig et sært væsen frem – en mutant med lange arme, pels og en mund fyldt med skarpe tænder, der raspende peger på katten med ordene “min!”. Dernæst sætter skikkelsen efter katte-dyret (det er en mærkelig scene, der som mange i scenariet er knudret skrevet; katten er et telepatisk væsen, der sender billeder af sin forfølger til eventyrerne som en slags nødråb).

Gruppen lader de to væsner være i fred, og de fortsætter fremad. Inde i kuplen er en anden mutant i gang med at undersøge stedet og højlydt rumstere rundt. Skikkelsen har blå fjer, og har fundet et styk teknologi af De ældstes. Skikkelsen præsenterer sig som Samler, og forklarer, at den anden mutant (som kort tid efter vender tilbage) er Klim. De har førsteret til at udforske stedet her. De er ligesom andre stammer søgt til området for at finde skatte, siden en stjerne faldt fra himlen, skabte krateret og forkullede hele området – og nedslaget sendt jordrystelser, som ødelagde vore heltes tunnelgraver.

Vore eventyrere anerkender de to mutanters krav på det forreste rum, og de skynder sig derfor ind i det næste rum, hvor de er heldige at finde en ‘juiceboks’ (dvs. et batteri) og et stykke mærkeligt maskineri, som de formår at identificerer som en slags rørpost-teleporter, og de bemærker, at den har en adresse af en art. Efter lidt mere rumsteren og snakken med Klim og Samler, fortsættes færden mod krateret.

I det fjerne nær krateret får gruppen øje på en humanoid kanin-mutant med sodet pels, røde øjne og spyd, og de ser den bevæge sig rundt langs kraterkanten. Imens de observerer den bevæge sig af sted, bemærker de også et stykke jungle, som er urørt af ildstormen fra den faldne stjerne. Lidt tættere på bliver det tydeligt, at der er noget helt galt med det lille stykke jungle, som de genre-bevidste spillere nemt identificerer som værende bestående af kødædende planter, og ganske rigtigt er der også nogle lig fra planternes ofre inde i jungle-buskadset (ifølge scenariet er der tale om planter muteret af den faldende stjernes stråling, så de er blevet kødædende og de er blevet i stand til at blomstre op og overleve; interessant nok er planternes frugt spiselig men bestrålet, og de rummer en chance for at man muterer (og en risiko for en mutationsdefekt), så her er igen et punkt i et scenarie, hvor mutanter har en chance for at samle endnu en mutation op). Kødædende planter er ikke spændende, så selskabet vandrer frem til kraterets kant

Fremme ved krateret ser vore eventyrere et kæmpe hul i jorden som forventet, men i siderne af hullet stikker metaltunneller frem – stjernen der faldt har ramt et underjordisk kompleks fra fortiden, og rester af dets tunneller er nu blotlagte!

Lige ved foden er den ene af to tunneller. Her er nogle mutant-bæster og en telepatisk rotte, som piler ind i gangen og derfra vogter den, da vore protagonister forsøger at kigge nærmere på den. Da de ikke føler et behov for at slås med bæsterne om stedet, cirkler de rundt om krateret til den anden tunnel.

I den anden tunnel er besynderlige kapsler i mælkehvidt glas på væggenes sider, og der er en slags tastetur (som mangler juice) for at virke. Heldigvis er gruppens shaman Snapper ved at være yderst ferm, særligt med lidt hjælp fra vennerne, så han får nemt rigget ting op, så kapslerne kan åbnes. Bag en er et metalmenneske, som straks går til angreb, men den bliver skudt i smadder med en elektrisk mutation, inden den når at gøre noget. Bag andre kapsler bliver mærkelig teknologi fundet – en slags forvoksede øjenæbler i metal.

I passagen, som ellers ender blindt er en skakt, og nede i den er en slags konsol. Efter at have undersøgt nogle af kapslerne ovenpå (men resten lades være, for ikke at slippe flere metalfolk fri), klatrer gruppen ned, og hernede konstateres det, at gulvet i skakten er en lift, og snart får Snapper den til at virke.

Her valgte vi at stoppe.

Afsluttende bemærkninger

Mutationer får Mutant Crawl Classics til at kamme over i det bizarre og det gonzo, og spillet bliver nærmest helt fjollet, hvilket er synd, da scenarierne er skrevet rimeligt lige på og tro mod selve settingens koncept. Jeg har ikke gjort så meget ud af, at beskriv hvorledes mutanterne går til tingene, men i nogle situationer er det bizart, som når Olay kan strække sig 30 meter, eller andre kan krympe og tage forskellige former.

Scenariet er foreløbigt lige til. Teksten lider dog under to ting. Først og fremmest er den dårligt redigeret og flere steder uklar i sin tekst. Det er heller ikke altid at jeg helt præcist ved, hvad det er, jeg beskriver over for spillerne. Særligt nogle dele af De ældstes levn er beskrevet med mutanternes blik, og det skal jeg så videregive til spillerne i et stadigt længere spil “Telestrations”/”Telephone”, og det gør det kryptisk. Effekten forstærkes af, at teksten er dårligt redigeret, og det bliver derfor endnu mere uklart, hvad vi står over for, og hvordan det spilmæssigt skal håndteres. Der kan let improviseres hen over den slags, men det skaber en uklarhed om, hvad det er, vi står overfor.

Den anden ting, som teksten lider under, er at der er to måder at skrive en scenarietekst på, og forfatteren har valgt den dårlige af dem. En scenarietekst kan enten være skrevet som en praktisk manual med fokus på, at spilleder skal kunne spille ud fra teksten, mens man sidder ved bordet, eller den kan være skrevet som en fortælling, hvor spilleder også kun få afsløret bid for bid, hvad det er, der sker, og forfatteren på den måde forsøger at gøre det til en spændende tekst at læse. Konsekvensen er, at baggrundshistorien bliver spredt ud over teksten, og at jeg som spilleder kun lærer den langsomt at kende bid for bid, og at jeg selv skal afkode, hvad det er, der sker. Jeg har ikke fået en samlet tekst at improvisere over. Det er ikke en tekst, der fortæller mig, hvad der sker, og hvordan jeg så skal formidle den videre for spilleren. I stedet er scenariets baggrundshistorie også et mysterium for mig, som jeg lærer gradvist, som jeg bevæger mig gennem tekst og dungeon på samme tid, og det står i vejen for en klar formidling af scenariet til spillerne, og det gør teksten mindre brugervenlig.

Så selvom A Fallen Star for All i sig selv har en fin lille morale, der minder lidt om Star Trek Original Series, og som har en beslægtet tematik med intro-scenariet i grundbogen, om hvordan man trænger ind i hjemmet hos en futuristisk familie, hvis hjem er delvist frosset i tid, og hvor konflikter og problemstillinger er hen over årtusinderne muteret og forvansket. Der er bare meget lidt i teksten, som gør det muligt for spilleder at formidle dette videre til spillerne, hvorved begge scenarier taber noget af deres værdi.

Forhåbentlig får jeg tydeligere præsenteret baggrunden i dette scenarie, men det er en tekst, som modarbejder mig i processen med at formidle det.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, D&D, Dungeon Crawl Classics, OldSkool, Rollespil, Science fiction og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Mutant Crawl Classics – A Fallen Star for All

  1. troelsken siger:

    Jeg tror egentlig at hvis jeg skulle prøve på at fikse MCC, ville jeg tage mutation rolls (m. luck & glowburn) ud af permanente mutationer og i stedet gøre deres niveau levelbaseret.

    Det er, på sådan en ret kortsigtet måde, sjovt at spille et spil som er så voldsomt ubalanceret. Men jeg kan i ånden se at jeg var endt med at have en enkelt pure strain human healer eller sådan noget, og jeg ville nok have været *nyttig* for gruppen, men øj hvor ville jeg have været absurd sat på sidelinien i de fleste situationer.

    Like

  2. Morten Greis siger:

    Healere vil godt nok blive overset i det her system, i alle fald som mutantkræfter og wetware render amok.
    Til en mere seriøs kampagne ville jeg nok også følge din model med levelbaserede afgrænsninger af de permanente mutationer.

    Like

  3. Pingback: Rollespil & stammer | planB - this revolution will not be televised

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.