Star Wars d6: The Darkstryder Campaign – episode 3a

Efter en længere pause er vores Star Wars rollespil tilbage, og vi begynder på et nyt kapitel i kampagnen The Darkstryder, som vi spiller med Star Wars d6 reglerne. Sidst afrundede vi kapitel to, hvor vi konfronterede et mystisk artefact, som påvirkede besætningen med sin psykiske kræfter, men det lykkedes os at slippe af dem med den – og det forvarsler, hvad der er i vente i kampagnen.

The Darkstryder Campaign kan spilles på flere måder. Den kan foldes ud, som en stor sandkasse, hvor spillerne med deres ekspeditionsstyrke styrer flere karakterer og vælger deres rute mod deres mål, og undervejs fletter spilleder eventyr og udfordringer ind, og det kan spilles mere episodisk, hvor man spiller de vigtige kapitler i kampagnen. Sidstnævnte er den form, vi har valgt at spille efter. Det bringer os frem til kapitel tre, og vejen dertil begyndte denne gang med en intro-tekst ikke meget ulig den tekst, som ruller hen over skærmen i begyndelsen af hver Star Wars film i The Skywalker Saga.

Kapitel 3: Gandle Ott

Vi nærmer os nu den sidste planet på vores stjernekort, inden vi står over for ukendte områder i form af The Kathol Rift. Planeten er en fjern og isoleret verden, som nominelt er på imperiets side, mest af alt fordi oprøret ikke nåede her ud, inden imperiet var faldet. Det er en fjern verden i dårlig kontakt med selv yderområder som Tatooine. Vores mål, den undvegne moff, er kommet i forvejen til systemet, og vores oplysninger om stedet er stærkt begrænsede. Vi har derfor gamblet og er sprunget næsten i blinde ind solsystemet i håbet om ikke at ryge i et kejserligt baghold.

Det er forhistorien, og vi begynder handlingen med ankomsten til systemet, som vi straks scanner for flåder, minefelter og andre ubehageligheder. Der er heldigvis ingen. I stedet kommer vi i kontakt med vide-guvernøren på planeten, der netop er trådt i stilling som guvernør, idet moff Sarne har forladt sin post som guvernør fordrevet af rebellernes fremmarcherende styrker (det er os). Planeten er i et mindre administrativt kaos, idet Moff Sarne ikke kun er hoppet ud af systemet med sine egne styrker, men også har taget en lang række af de lokale tropper og rumskibe med, så planeten Gandle Ott kun har sit eget ikke-imperielle værn tilbage samt langt færre rumskibe. Basalt set er den kejserlige tilstedeværelse i systemet blevet trukket ud og planeten er blevet overladt til sig selv. Det åbner op for, at de kan blive en del af Den ny republik uden sværdslag.

Derfor begynder et større diplomatisk spil, hvor alle er imødekommende. Vi vil gerne gennemgå Moff Sarnes kontorer for oplysninger om, hvor han er stukket af, og de vil gerne vide, hvad republikken kan tilbyde dem. Den afsides planet er desuden uvant med gæster, så vores besøg er desuden et tilløbsstykke i sig selv.

Ved ankomst bliver vi guidet ned af luftfartskontrollen, men der er nogle sære problemer, idet vi konstant bliver omdirigeret til nye ventepositioner, indtil vores eks-kejser agent bruger sine let forældede kodeord til at gennemtvinge, at vi får lov at lande.

Ved ankomst bliver vi vel taget imod af en større styrke af lokale tropper, som er her for at arrestere os som værende efterlyste pirater med et stjålet rumskib. Vi er heldigvis tålmodige og overbærende, og der undgås tragedier, og vi får afklaret situationen: Vi er gæster og Den ny republiks repræsentanter og ikke pirater med et stjålet rumskib.

Det er nu anden mystiske hændelse på planeten, og da vi begynder at lære den at kende, hører vi blandt andet at en stor del af planeten administreres af en kæmpe computer, som i daglig tale kaldes Cuthbert (og det er her, vi straks gennemskuer hvem dagens skurk er: Det intelligente computersystem er begyndt at spænde ben for os, men hvorfor vides ikke – udover at den måske er i ledtog med moff Sarne – vores karakterer har endnu ikke grund til at mistænke noget, så vi begynder ikke straks at få lukket computeren ned; et samfund drevet af en intelligent supercomputer, som forsøger mere eller mindre overlagt at slå hovedpersonerne ihjel er et tilbagevendende motiv særligt i Star Trek: Original Series).

Den næste del af forløbet er mest af alt, vores karakterer som bliver vist rundt, deltager i talkshows, taler med repræsentanter og bliver kørt i parader – og undervejs involveres de i en ceremoni med kæmpe spiselige svampe, som bliver skåret som en del af en årlig rite. De næste par dage er med et fuldt pakket program, hvor de af vores karakterer, som repræsenterer Den ny republik er ude til en masse ærinder, mens andre er i gang med at reparere vores rumskib eller nyder landlov for første gang i lang tid.

Vi udspiller eller får beskrevet flere scene-sekvenser baseret på ovenstående, men da det mest er deskriptive scener uden så meget handling, har jeg blot opsummeret dem.

Afsluttende bemærkninger

Første halvdel af kapitel 3 er mest et info-dump og præsentation, og det er en opbygning af mysteriet, som ligger og lurer i baggrunden, mens vores karakterer render rundt med forskellige ærinder. Det er på sin vis et ret filmisk plot eller en handling, som bygger på filmsprog, hvor hovedpersonerne interagerer med omgivelserne, mens mysteriet bygger sig op i baggrunden – og hvor man kan krydsklippe til at skurkene ligger deres planer, så publikum kan se, hvad vores hovedpersoner ikke kan. Det fungerer fint for film- og tegneserie-medierne, men for rollespil er det sværere, for det giver spillerne mindre at gribe fat i og gøre aktivt. I film ville man kunne vise, hvordan vores karakterer bliver overvåget gennem kamera og mikrofon af en supercomputer, og det vil være en del af handlingen, men den type scener bruges meget lidt eller slet ikke i rollespil.

Konsekvensen er, at dette scenarie (foreløbigt) har en masse handling (en stribe diplomatiske ceremonier), men der er ingen beslutninger for spillerne at træffe, og der er ingen vigtige eller meningsfyldte valg at gøre. Der ikke rigtig noget på spil med alt det diplomatiske (dels fordi scenariet ikke har etableret noget, dels fordi vi ikke har den ringeste forventning om at vende tilbage til planeten, når vi fortsætter vores videre), og den styrende handling i scenariet synes nærmest at være for, at supercomputeren kan sabotere os (hvorfor den er fjendtlig, udover at supercomputere rent genremæssigt er skurke jf. Hal, Skynet, Control (fra Star Trek: Discovery), diverse supercomputere i Star Trek: Original Series, det ved vi ikke endnu), og det egentlige ærinde vi er her for, er at skaffe oplysninger om vores videre færd. Forhåbentlig har scenariet nogle gode overraskelser til os i næste del.