Her fortsætter kapitel tre af Star Wars-kampagnen Darkstryder. Vi spiller med d6-reglerne til Star Wars, og denne gang følger anden halvdel af kapitel tre, hvor vi udspiller intrigerne på Gandle Ott, som netop er blevet ladt i stikken af de sidste rester af imperiet i denne afkrog, og vores ekspedition er netop ankommet til som de første repræsentanter for Den ny republik – og der er mystik under opsejling. Foregående episode kan læses her.
Dagens forløb
Netop tilbagekommet fra et møde med en af Gandle Otts mafia-bagmænd, Doktor Cantril, som har overdraget nogle astrogation-kort (og det er netop astrogation-kort, der er vores primære mål) til os, passerer gruppen gennem rumhavnen på vej mod Farstar, da der lyder sirener. Vores gruppe undlader at panikke og optræde mere skyldigt-udseende end nødvendigt, og det viser sig, at det ikke er en politiudrykning, som er kommet efter vores karakterer, men derimod en udrykning af redningspersonale, som ankommer i strålningsdragter, da de har en rapport om en lækage i Farstars motor, som forårsager en voldsom strålingsfare. De begynder at sprøjte rumskibet til i strålingshæmmende skum (og fanger vores stakkels wookie Lofryyhn tekniker bliver med hele sin pelsede krop fanget i skummet).
Efter en del snakken frem og tilbage mellem vores karakterer uden for rumskibet og med vores karakterer i rumskibet, konstaterer vi, at vores udstyr ikke kan måle nogen strålingsfare, og det kan redningspersonalets ekstra scanner heller – kun deres håndholdte online-scannere …
En vred wookie senere og en masse undskyldninger fra redningspersonalet for at have reageret så voldsomt på en falsk alarm forstærkes vores mistanke endnu en gang mod supercomputeren Cuthbert, og vores karakterer akkumulerer mere materiale til at være berettiget mistænksomme.
Imens skrider den sociale arrangementskalender for vores repræsentanter for Den ny republik frem, og de skal til den store gallamiddag. Imens sender vi et lille hold af sted for at undersøge Moff Sarnes nu forladte kontor. Vi sender et hold af sneaky folk, men det er faktisk legitimt for dem at besøge stedet, og de bruger primært deres evner til at undersøge stedet. Her findes sporene af en masse ødelagt astrogation-data.
Samtidig med er et hold til den store diplomatiske middag, da et par af vores karakterer, Kvaser og Jessa, bemærker en serveringsdroide (en C-3PO model), som pludselig ændrer opførsel (to af os klarer vores perception test), og den bevæger sig foruroligende målrettet mod Farstars kaptajn. Pludselig popper en kanon ud af dens arm, og vore to opmærksomme helte agerer straks (der rulles initiativ. Kvaser har højest perception, så han ruller for karaktererne og ruller højere end fjenderne).
Kvaser trækker sin lille håndblaster og tager et skud mod droiden, som rammer den i ansigtet og slår dens porcelænsagtige overflade i stykker og afslører metalplader underneden. Det er en morder-bot camoufleret som protokoldroide (Kvaser ruller for sin blaster og er tæt nok på til at rulle mod sværhedsgrad Easy, og han rammer. Skuddet ruller 10 med 3d6 for skade, men droiden ruller langt over 10 med sin kombination af Strength og Armor; resultatet er ingen skade), som affyrer sin blaster-kannon mod middagsselskabets fornemme gæster, men det er en forbier, og der dannes et hul i væggen. Imens er den anden observante karakter, Jessa Dajus, rendt mod et nærliggende våbenskab for at gribe en blasteriffel og kaste en anden over til kaptajnen.
I næste nu vælger Kvaser at springe i dækning bag et bord, og mens han flyver gennem luften, affyrer han sin pistol, som igen rammer modstanderen, som kortvarigt lamslår droiden. Droiden returnerer ilden, og Kvaser bliver trods sit skjul ramt af et dødbringende sår, og han kollapser på gulvet døende. Imens får Jessa vendt sin blasterriffel mod droiden, rammer den, og med en knitren af elektricitet falder den harmløst samme på gulvet, netop som en granatkaster var blevet kørt i position (Kvaser splitter sine actions mellem at springe i sikkerhed og tage et skud. To actions betyder at begge terningpuljer reduceres med en terning, men da der kun skal rulles 7 for at ramme, er det nemt selv med en terning mindre, og den anden action bruges til at springe i dækning, og der rulles 15, hvilket er godt, da det sætter sværhedsgraden for modstanderen. Kvasers skud rammer, og droiden ruller denne gang et forsvar, som er lavere end skades-rullet, og differencen er et stun, som reducerer dens terningpulje. Droiden skyder igen, rammer til trods for at sværhedsgraden er 15. Da Kvaser bliver ramt af en blastercannon spenderes et Force Point på at rulle den dobbelte mængde terninger til at modstå skaden fra angrebet. Resultatet er er godt, men langt fra hvad kanonen gør i skade. Differencen er 9, hvilket er Mortally Wounded (og 2 point fra insta-kill!), og Kvaser er ude af kampen (og skal spendere 1d6 dage i en bacta-tank). Derefter skyder Jessa på droiden, rammer og opnår Incapacitated, hvilket sender droiden ud af kampen, inden den kan bruge sine endnu større og mere dødbringende våben).
Morderbotten er ude, og et studie af dens hukommelse afslører, at den er blevet taget i brug af Moff Sarne, og den har fået udstukket sine ordrer af Cuthbert. Dermed er der beviser nok til at få planetens guvernør til at slukke for Cuthbert og fjerne dens ordrer om at sabotere Den ny republiks udsendinge. Dernæst får vores karakterer udstukket de officielle astrogation-kort, som Cuthbert ikke længere kan holde tilbage. Med dem og med mafiaens kort har vi nogle solide ledetråde til Moff Sarnes næste mål, og vi sendes efter en lokation, som enten er en kejserlig forsyningsstation eller en smuglebase … eller måske begge dele?
Bemærkninger
Kampsystemet er dødeligt, og med systemets explosive dice mekanisme, så kan udfald af terningkast svinge drastisk, og pludselig kan en karakter blive elimineret fra den ene runde til den anden. Systemet bruger health levels, så man undgår at folk bliver ramt af gentagne skud uden at det påvirker dem (som hvis det havde været en hit point-mekanik – tilsvarende brugte Star Wars d20 en stamina/hit point mekanik til at differentiere mellem overfladiske skrammer og alvorlige sår). For at holde karaktererne lidt mere i live har de character points (som også er de XP point, man køber skills for) og force points, men som vi så i spillet, kan selv brug af force points ikke hindre faretruende resultater.
Kampen med morderbotten skulle egentlig være foregået i et teater, hvor den havde infiltreret en række skuespillere klædt ud som droider på scenen for pludselig at angribe, og det ville have skabt en mærkelig situation, hvor vores karakterer enten ville være ubevæbnede eller skulle forklare, hvorfor de havde våben med i teatret. I stedet for at trække de sociale scener i langdrag, blev attentatet lagt sammen med middagssekvensen, som udspiller sig i militært regi, hvorfor det kunne legitimeres, at Kvaser havde en paradepistol (3d damage, som er nok til at ridse droiden men ikke meget mere), og at Jessa kunne få adgang til et våbenskab. I en teatersituation havde det været sværere at forklare.
Det mærkelige ved scenariet er dets genre-konventionelle plot, hvor vi som spillere ikke var i tvivl om, hvad der foregik, og hvor det handlede mere for os om at legitimere at vore karakterer fulgt op på det, som vi som spillere allerede havde gennemskuet. Hvornår havde vi samlet spor nok til at kunne agere på det, vi som spillere ved?
På den positive side, så er det en sjov udfordring for os som spillere at lede efter beviser nok til at vores karakterer kan agere på den viden, vi som spillere allerede har. På den negative side betyder det, at der ikke er meget plot at afdække, og scenariet er uklart, om det faktisk er meningen, at vi som spillere skal have gennemskuet plottet så hurtigt, som vi gjorde (og samme problem havde vi med kapitel 2), eller om genrekonventionerne er for åbenlyse. Havde scenariet understøttet konceptet spilmekanisk kunne der komme noget spændende ud af det, som f.eks. et dice clock, som udfyldes felt for felt for hver ledetråd spillerne har, og når uret løber ud, er der samlet ledetråde nok til, at karaktererne gennemskuer, hvad spillerne allerede ved.
Det genrekonventionelle element har muligvis det benspænd, at det i rollespilskontekst er ikke videre brugte motiver, og hvis vi som spillere alene trak på rollespilsmediet ville historien være sjældnere og derfor mere overraskende, men som spillere trækker vi ikke kun på et medie, når vi spiller rollespil, men derimod på mange medier, og så mister scenarierne i Darkstryder kampagnen deres særpræg.
Samtidig mistænker jeg, at scenariet rummer en masse baggrundsdetaljer om Moff Sarne, Cuthbert, morderbotten og vores værter, som i bedste 90’er-stil forbliver i GMs noter og fortæller detaljeret om, hvad der skete førend vi ankom, og som er oplysninger, der aldrig kommer spillerne til rådighed.
Næste gang begynder en ny episode, og vore helte ankommer til en ny planet i jagten på Moff Sarne.
Tak for endnu et godt indlæg!
Nøj, det er virkelig bare sigende for den måde at lave rollespil på at det skal foregå i et teater 😀
Det virker for mig lidt som om nogen har forestillet sig hvor sejt det ville være i et teater og så bare har kørt med det uden egentlig at overveje hvordan og hvorledes det så ville fungere i praksis.
LikeLike
Du rammer ret godt hovedet på sømmet der. Det er meget en tænkt situation, hvor man har forestillet sig at det skulle være sejt uden helt at tænke det igennem.
LikeLiked by 1 person
Jeg synes det er hyggeligt at I spiller kampagnen igennem. Det er mange år siden jeg læste den, og har aldrig fået spillet den. Husker den som et ok oplæg. Måske jeg skulle gå i kælderen og finde den frem fra gemmerne til en ny gennemlæsning.
LikeLike
Det er bestemt en interessant kampagne, og der er meget materiale at tage i brug. Dog synes jeg, at det er en kampagne, som kræver en del forberedelse og tilpasning for at blive rigtig god. Til gengæld er den sjov, fordi den er fra en tid med meget lidt kanonisk materiale.
LikeLike