Night’s Black Agents – en ny kampagne

Forfattet af Kenneth Hite, baseret på Gumshoe systemet og udgivet i 2012 af Pelgrane Press er Night’s Black Agents et rollespil med en fascinerende pitch: I tager rollerne som ‘burned‘ agents, der er kommet på sporet af en sammensværgelse, som involverer vampyrer!

Det er længe siden, jeg har haft spillet noget af Gumshoe systemet (Trail of Cthulhu, Bookhounds of London, Ashen Stars), men nu er det tid igen. Gumshoe systemet er et investigation-baseret rollespilssystem, hvor skills er pointpuljer, som enten bruges til at foretage efterforskning med eller bruges til at booste skill tests. En regulær skill test er typisk 1d6 versus sværhedsgrad 4, og man kan inden rullet spendere point i form af bonusser. Investigation færdigheder foregår ved at man automatisk har succes (ingen terningkast nødvendig), og i stedet bruges point til at købe bedre oplysninger og indsigt.

GUMSHOE er lidt mærkeligt, og det er et system, som har forvirret mange med sin opbygning. Der er to kernemekanismer i spillet, som man skal forholde sig til: Den ene er skill test systemet, hvor man spenderer point fra en færdighed, når den bruges, og i takt med at point bruges op, bliver det sværere at opnå succes med færdigheden. Fra et dramaturgisk synspunkt er det for at få spillerne til at skifte strategi i løbet af spillet ved at de ikke kan trække på samme færdighed hele tiden, og GUMSHOE skal betragtes fra et dramaturigsk synspunkt. Imidlertid skal det også forklares in-game, og det kan være sværere: I Trail of Cthulhu er der tale om en forfaldsfortælling, og derfor passer med det med, at færdighederne forfalder gennem historien, men i Night’s Black Agents handler det om erfarne, kompetente agenter: Deres færdigheder forfalder ikke, men de bliver udmattede og trætte – derfor fornys deres pointpuljer hurtigere og særligt når de f.eks. kan hvile og omgruppere i safe houses.

Den anden kernemekanisme er Investigation skills, der har auto succes ved deres anvendelse, og hvor man kan spendere point for ekstra oplysninger. Sammenlignet med Call of Cthulhu svarer det til, at spillerne altid ruller en succes på deres færdigheder, når de skal indsamle oplysninger, og det skaber en forvirring i processen for mange spilgrupper. Normalt foregår processen sådan:

• Spiller erklærer en handling (‘jeg undersøger arkivet for ledetråde’)
• Spilleder replicerer og erklærer aktivering af regelsystem (‘foretag en library use for at undersøge arkivet’)
• Spiller aktiverer reglerne (terningerne rulles, og spilleren oplyser, om det er en succes eller et nederlag)
• Spilleder afslører udfald af terningkastet (‘din succes med færdigheder, lader dig finde en ledetråd’)

Fordi man på forhånd ved, at man har succes med færdigheden, bliver processen forstyrret: Hvornår og hvor detaljeret skal en spillere erklærer deres handling med at indsamle informationer? Skal den specifikke færdighed angives, eller fortæller man blot handlingen, og spilleder fortæller, hvilken færdighed, der har været aktiveret?

I GUMSHOE er dette skift i processen med at bruge Investigation Skills en hurdle, man lige skal over, og det kræver ofte et mentalt gearskift for både spillere og spilleder at efterkomme. Mange vejledninger til GUMSHOE har fokus på at hjælpe folk med at skabe en proces omkring brugen af færdighederne. Det er imidlertid ikke alt.

Et andet element, som GUMSHOE også har indbygget, og som spillet ofte har sværere ved at klargøre over for sine brugere, er den linære struktur omkring ledetråde. Spillet er bygget op over en serie af Core Clues og sekundære ledetråde. De sekundære ledetråde kan være supplerende oplysninger, som ikke er nødvendige for at gennemspillet historien, og de kan give taktiske fordele i forskellige scener. Sekundære Clues bliver gerne erhvervet ved at spendere point fra investigation puljernen. Core Clues er derimod ikke blot ledetråde, der automatisk bliver fundet (automatisk, fordi de er Core Clues, og automatisk, fordi Investigation Skills har auto-succes; der er altså to former for ‘automatisk’ i spil her), men de er også ledetråde, der automatisk peger på den næste scene/lokation; i modsætning til deduktive investigation spil, hvor spillerne skal regne ud, hvor ledetrådene fører dem hen, så gøres dette per automatik i i GUMSHOE. Det handler ikke om at regne ud, hvor man skal hen, men om at vælge hvilket sted, man vil gå hen til.

Dette skift fra det deduktive element i investigation spillet ‘konkluderet’ element er nemt en anstødssten i GUMSHOE, hvis man kommer med f.eks. en Call of Cthulhu baggrund og antager, at skiftet i spillet ligger i, at spillerne blot har auto-succes på deres investiation skills, så overser man, at spillet ligger op til, at spillerne har også auto-succes i at tolke ledetrådene. Det handler i GUMSHOE om, hvad man gør med oplysningerne (dvs. vælger, hvilken tråd man vil forfølge, da der kan være flere ruter at vælge imellem), og det handler om gerne vil sikre, at spillerne kommer gennem historien uden at bekymre sig om, hvorvidt de er på rette spor, eller om de sidder fast.

Night’s Black Agents handler om agenter, vampyrer og konspirationer. Selve regelbogen identificerer en række sub-genrer, som den understøtter med forskellige regelvarianter alt efter, hvilken type af intriger, genre-realisme og action, man gerne vil have i spillet. Samtidig med har bogen et system af regelmoduler, blandt andet for fjenderne og konspirationerne, som gør, at rollespillet er mere interesseret i at dække en genre-type frem for en specifik verden. Det gør Night’s Black Agents til et fleksibelt og udfordrende værktøj at bruge, idet bogen ikke på forhånd har opbygget en bestemt verden med et bestemt meta-plot. Det er spændende, for det gør spillet fleksibelt.

Præcis, hvordan jeg kommer til at tolke spillet, skal ikke afsløres her. Dog kan nævnes, at vi spiller med spillets grundindstilling.

The Zalozhniy Quartet er det kampagne-scenarie, vi skal spille. Det blev udgivet omtrent samtidig med regelbogen, og det er en fire scenarier bundet sammen med en rød tråd, og jeg er spændt på, hvordan det bliver at GM’e disse. Særligt de konceptuelle skift, som beskrevet ovenfor, og scenariernes nogle steder meget åbne forløb, bliver spændende at få realiseret. Ikke mere skal nævnes her, førend vi er i gang med at spille, dog spiller vi i 2012 og ikke i 2022 af praktiske årsager, som snart vil afsløre sig.