I dag bliver det bare til et kort indlæg, sådan nærmest lidt om det, som Monica og jeg skabte.
Memoratoriet er noget det mest spændende rollespil, som jeg har været med til at lave i mange år- og jeg er ikke helt sikker på, hvad det var, der skete. Det var under alle omstændigheder forunderligt at høre fra spillerne bagefter deres spil
Nogle af deltagerne har skrevet om deres oplevelser i Memoratoriet. Ida beretter her om sin spiloplevelse, og Peter F. har sine tanker om spillet her og han har yderligere uddybet sine erfaringer her. En anden spilleder, der beretter om scenariet, er Anne, hvis tanker I finder her. Lars gik også på opdagelse i det lukkede rum – det finder I her. Terese var også gæst i Memoratoriet, hendes beretning er her (pas på spoilerfoto). Monicas tanker om scenariet finder I her.
Noget af det, der forundrer mig, er deres kraftige reaktion på spillet. På Fastaval var jeg rundt og tale med en del af spillerne, og igen og igen berettede de, om de ting de så inde i lokalet. Der var ting på væggene, der skete noget rundt omkring dem. En historie voksede sig frem inde i dem, en historie, som rørte mange af dem stærkt. Og det er deres egen historie.
Og når jeg så har haft præsenteret Memoratoriet for andre, så får man sjove spørgsmål: Hvad med at lave en installation? Hvad med at bruge til terapi? Hvad med at lave det sammen med Carl Mar Møller? [no kidding, er blevet spurgt om dette] Hvad med …?
Jeg kan godt forstå Monicas forundring over folks forslag om omtolkning af Memoratoriet.
Jeg kunne da godt tænke mig en high-tech version med digitale whiteboards i stedet for papir, men det skal stadig være rollespil. Vi lavede et rollespil, og det er hvad, det skal være. Jeg vil gerne formidle det bredt til masserne, men så skal de komme og spille et rollespil.
Memoratoriet, når det har været gennem en sidste korrekturlæsning, vil blive gjort frit tilgængeligt. Det glæder jeg mig til, og endnu mere til at scenariet bliver rerunnet på Hyggecon og på Viking-Con.
For resten til de, der gerne vil spille Memoratoriet, kan jeg anbefale, at I ikke læser det på forhånd. Der er ikke de store hemmeligheder i scenariet, bare et par overraskelser, som I snyder jer selv for, hvis I læser scenariet, førend I spiller det.
Og fotos fra scenariet er spoilers, så vogt jeres øjne for dem.
Pingback: Min Fastaval, part 2 - Auto de fe « No good soul ever takes its passage here
Overlæge Fallesen stiller sig med glæde til rådighed for patienter både i Hobro og på Amager, så fremt at patienterne i Hobro ikke blive syge på Hr. Greis’ fødselsdag.
LikeLike
Pingback: [Memoratoriet] Væggen er blå « No good soul ever takes its passage here