Spilperson: Beatrice og William LaCroix

Her har vi så kampagnens fjerde spilperson. Den dobbelte og meget sære karakter, som egentlig er to personer, men spillet af en spiller … bortset fra en drømmerejsescene, hvor de to personer blev spillet af to forskellige spillere.

Beatrice og William LaCroix

Familien LaCroix ville virke som en hver anden rig og indflydelsesrig familie, hvis det ikke var fordi, at de i generationer har været omdrejningspunktet for et hemmeligt okkult selskab. Familien er stolt at sine bedrifter og ser det som en naturlig ting at benytte sig af okkulte metoder til at opnå hvad som helst, de kunne ønske sig. De har specialiseret sig indenfor handler/tjenester/ydelser mellem alle mulige slags væsner. Hvis der noget nogen ønsker at erhverve noget ved hjælp af hjælp fra den anden verden, så ved LaCroix, hvem man skal handle med. LaCroix-palæet ligger afsondret i udkanten af den store mysteriernes by Paris. Palæet er skjult for det almindelige mindreværdige øje. Kun væsner af en vis statur og handlelyst finder dette mystiske hus og dermed en dør til alverdens glæder.

Alting har dog en pris og ofte er prisen blod. For familien LaCroix er prisen den førstefødte i hver generation og 10 stærke væsner som ofres løbene hen over hvert århundrede i et rituelt blodbad (Kennedy? Pantani? Tarok?…)

Nej de er ikke rare mennesker …

Huset LaCroix er historie om dekadence, hovmod og forfald, hvor prisen bliver bestandigt højere og konsekvenserne uoverskuelige.

Moral?

LaCroix-familien ser ikke verdenen i tåbelige kategorier som godt og ondt. For dem handler det om stærk og svag, profitable og ikke profitable handler. De diskriminerer ikke, alle kan bruges…

Hvor kommer William og Beatice ind i billedet?

William er den førstefødte i den næste generation som skal sikre familiens forsatte storhed. Tvillingen Beatrice var et formodentligt brugbart biprodukt. Nu er evige entiteter ikke dem, som går op i små detaljer som tid. Men en aftale er en aftale, og da det nu engang er nemmest at ofre babyer, er det med tiden blevet præcedens. Desværre døde den førstefødte (tilsyneladende) til familiens store ærgrelse. Det bragte en aldeles ubehagelige genforhandling med sig. Aftalen kom i hus til sidst, og her viste det sig, at spildproduktet blev brugbart som soneoffer med den klausul, at hun skulle være jomfru og myndig (mere moden på en frugtagtig måde) ved transaktionen.

Beatrice er vokset op i familiens palæ (hvorfor risikere noget ved at lukke hende ud?). Hun har fra ganske lille fået sin enestående situation at vide. Hun kan med sit offer sikre familiens glorværdige fremtid, hvilket gjorde hende stolt (og lad så os andre være i fred). Beatrice kender alle mulige væsner, som har været indenfor familiens døre. Hun ved alt om handler og magi og konsekvenser. Hun kender også alle intrigerne, de feje tricks og hemmelighederne, for hvorfor skulle man skjule noget for én, der alligevel skal ofres? Hun har levet et kedeligt og ensomt liv i periferien af familiens forehavende.

Beatrice ved dog noget, som de ikke aner. Hun ved, at hun ikke er alene. Hun kan mærke, at hun har en sjæleven. Ganske langsomt begynder idéen om at finde sjælevennen ude i den vilde verden at fortrænge pligten om at ofre sig for familiens ære. Det er her, at hun møder Charles Orwood. De får en aftale i stand til gensidig tilfredsstillelse. Hun bliver gjort ubrugelig og begynder at planlægge sin flugt.

Da hun på sin 18-årsfødselsdag skal ofres, er der en entitet, der bliver pænt sur. I den efterfølgende forvirring stikker hun af med nogle items, der kan skjule hendes for familiens vrede.

Det har taget Beatrice et år at finde sin broder. Desværre er skæbnen en grum størrelse. Broder ligger i koma og er på dødens rand. I fortvivlelse overfører hun i sidste øjeblik hans sjæl til hendes krop.

William har levet et begivenhedsløst liv i en hyggelig forstad til London. Han er sympatisk og drømmer om at blive politimand. Han har nærmest en 6.sans, når det gælder om at forstå andre mennesker (empati?) – en ting, han i øvrigt deler med sin ukendte tvilling. Der er kun en ting, der virker forstyrrende. Han ved, at han ikke er alene. Han kan mærke en mystisk forbindelse til en ukendt størrelse. Den bliver stærkere med årene.

William indgår i sit 19. år en ulykke der bringer ham i et koma. Da han vågner, er der noget helt galt.

William er helt tabt. Han bor i sin ukendte søsters krop. Hun fortæller om væsner og magi og om deres mystiske families jagt på dem.

Sammen kontakter de Victor Metz for at finde en måde at gendanne Wills krop …

Det spiltekniske

Aptitudes:
Beatrice: Okkulte ritualer 2, forhandler 3. mytiske væsner 4, okkult
mytologi #
William: Menneskender 3, Straight forward 3, poltitaspirant 3

Passions:
Beatrice: Duty frelse William, Duty frelse sig selv 2 ,Forstå verden 1
William: Duty: leve livet simpelt 1, Forstå fortid 2, Hjælpe andre 2

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Mortal Coil, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.