Min D&D-kampagne: Episoden i Klantyre

I dagens spilgang var der ikke de store spilmekaniske eksperimenter, så denne gang er det hovedsageligt et referat af begivenhederne, hvor jeg forskellige steder angiver spillernes input. Rent praktisk blev spilgangen kørt noget nær systemløst, da alt hvad der blev rullet var nogle Diplomacy-checks fra Kenneths side. 

De seneste begivenheder trak vore spilpersoner til det skotsk-inspirerede len Klantyre. De kom sig af, at Christinas karakter ville have fingrene i det magiske artefact Stenhjertet. Der kom derfor et forslag på bordet fra Christina, om det ikke var på høje tid, at Kenneths karakter blev præsenteret for dennes forlovedes familie, der grundet deres etniske ophav måtte være bosat i Klantyre.

Den ide bifaldt vi andre, og dagens spilgang skulle derfor føres os til Klantyre.

Ved spilstart forhørte Troels sig om, jeg havde nogle bipersoner, som skulle spilles, eller om han skulle sende sin karakter med på færden? Jeg svarede, at jeg ikke havde forberedt noget specifikt på den kant, så det stod ham frit for, om han ville sende sin spilperson med eller om han skulle nuppe en spilperson på improviseret basis.

I PTA-termer kan man sige, at aftenens vægtning af spilpersoner var Cornelis 1, Aevilja 1, Andrewuthram 3 og Nadya 3. Med andre ord aftenens plot ville have to spillere i centrum, og to spillere i sekundær-roller, hvor de primært hjalp de to andre spillere med deres plots. Det var Troels, der bemærkede denne fordeling af spilfokus efter aftenens spil. Vi havde ikke nogen spilmekanik til at understøtte den.

Færden til Klantyre gik let. Vi sprang wondering/wandering monsters over, da de ikke bidrog til dagens dramatik, så det var med kane gennem et snedækket Glantri, hvor nætterne prægedes af ulvenes tuden, da kulden havde drevet ulvene ud af bjergene og ned blandt bønderne.

Andrewuthrams genvordigheder

Hvad der begyndte som et simpelt visit endte ud i sære rænker, da Andrewuthram afslørede over hans svigerfamilie, der inkluderer hans forlovedes fire meget store brødre, der alle er dygtige jægere (og som Troels betegnede det: “Hvis de vil have et crossbow-wedding, så har vi ikke en ærlig chance for at stikke af, da de kan spore os overalt”), at han var blevet lovet en hustru nummer to. Da det meste af det glantriske samfund er monogamt, vakte det bestyrtelse og et løfte/krav om at gennemføre bryllup nr.1 her, og derefter sikre at Andrewuthrams egnsmæssige borgerskab udelukkede ham fra flerkoneri.

Kun ved at Andrewuthram mandede sig op, og trådte i karakter, som den adelsmand han er, kom han fri af hastebrylluppet. Prisen blev dog en magisk ed om et midsommerbryllup (En Geas i D&D-termer). Blandt andet demonstrerede han, at hvad man ikke har i råstyrke, det kan man hidkalde, så diverse urimelige styrkeprøver kan håndteres ved at hidkalde monstre fra andre verdner til at løse dem.

Nadyas færd

Mens drengene arbejdede på at sikre sig minimum et halvt år mere som ugift for Andrewuthram sneg pigerne sig af sted til Loch ApBlanc, hvor ruinerne af et ældgammelt kætterkloster lå. Aevilja dækkede over Nadya, mens hun sneg sig ind i ruinerne, hvor hun bemærkede, at der lå dukker ude foran klostret, nærmest som en slags ofringer.

Inde i klostret fandt hun femkantede fodspor, der senere afslørede sig som tilhørende en Pentadron (en modron-officer for de, der kan deres PlaneScape. I andre skal bare tænke en robot-engel). I klostret fik Nadya visioner om klostrets sidste timer, hvor troldmænd sendte dæmoniske monstre efter klostrets beboere, og hvor Nadya erkendte ophavet til sin magiske skat Apotekerens Bog – den var skabt af kætterklerkene. Efter visionen rendte hun ind i ruinens vogter, der ville lade hende tilegne sig Stenhjertet, hvis hun ville bekende sig til Bran, som er Den Udødelige, som klostret er dedikeret til (I Mystara-verdenen er der ikke guder, men derimod De Udødelige).

Nadyas skæbne synes at være, at hun render ind i De Udødelige i det ellers noget sekulære Glantri. Christina vælger, at lade Nadya bekende sig til Bran, selvom Nadya langt fra har nogen forståelse for de fulde konsekvenser af sit valg – bortset fra at hvis det kommer frem, så vil hun kunne blive brændt på bålet.

Hjem og ud igen

Efter endt mission vender flokken tilbage til Den Store Troldmandsskole, hvor Nadya spekulerer i, hvorledes hun skal få beskyttet sin sjæl v.hj.a. Stenhjertet. For at aktivere Stenhjertet skal man stænke det med tre dråber Hjerteblod fra den man elsker. Nadya kommer frem til, at det aldeles ikke er hendes granfætter Mikac, det er ikke operasangeren Paulo Montigiori, og hun vil ikke lade sig forelske gennem kærlighedsdrikke (selvom det ville virke), for den, som Nadya har et crush på, er hendes gamle læremester, der omkom under mystiske omstændigheder i sommers.

Hu hej vilde dyr, og Nadya farer af sted mod det Caurenziske Len, hvor hendes gamle læremester ligger begravet … hvis han altså er død. Christina meddeler, at hendes karakter skynder sig af sted, og efterlader et brev til Aevilja, som Aevilja modtager tidsnok til, at hvis Marie-Luise ønsker det, så kan hun både nå, at varsko at drengene, og de kan alle tre nå at drage sammen med Nadya til Caurenze. Troels spørger til, om han ikke kan sende sin sekundær spilperson Stella diMarco af sted i stedet (da hendes etniske tilhørsforhold er Caurenze), og Marie-Luise beslutter sig for, at hun ikke, når at varsko drengene. I stedet render Aevilja ind i Stella diMarco, og de beslutter sig begge for at indhente Nadya og drage med hende til Caurenze (Stella vil med, da hendes “gennem magi-elskede” bor i nabolenet Sortbakke, hvorfra Aevilja stammer. Stella blev forelsket som en del af spilpersonernes rænkespil – se her).

Så der var enighed om, at næste spilgang bliver noget med skovle og spader på en kirkegård, at Troels skal spille Stella, og at Kenneth skal have en eller anden biperson, og måske dukker gruppens femte spilperson, Gula Schmidt, op?

Spørgsmålet bliver om vi krydsklipper begivenhederne i lenet med drengenes begivenheder i Glantri By, hvor Cornelis vil rette op på Den Gyldne Maskes noget blakkede ry, og Andrewuthram vil fange samme, eller om vi kører det den efterfølgende spilgang? Alt det vil vise sig, når jeg får styr på mine noter, scener og anslag.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Min D&D-kampagne: Episoden i Klantyre

  1. Troels siger:

    Det er tydeligvis D&D, men forunderligt anderledes. Omtrent det eneste der blev slået ihjel var vist en bjergged, der blev fireballed af en frustreret troldmand på jagt, og det blev der ikke slået nogen terninger for…

    Like

  2. Andrewuthram (Kenneth) siger:

    Ja, det er en skøn kampagne og helt sikkert et plus at vi ikke bruger terningerne så meget 😉
    WANTED!
    “Den Gyldne Maske”
    300 dukater i dusør

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.