I dagene før indie-bølgen skyllede ind over RPGforum og satte sit præg på en lang række blogge ude omkring, da sad jeg fiflede med helt andre former for husregler til mine kampagner.
Temamusik
Hver spiller vælger et nummer, som afspejler spilpersonen. Når spilleder sætter nummeret på, så har spilleren udstrakt kontrol over det, som finder sted i scenen. Dette gælder så længe nummeret varer (og repeat er naturligvis en mulighed).
Formålet er at understrege de gyldne øjeblikke, hvor spilpersonen styrer for vildt. Det er velegnet til action-scener og montager, og udtrykker de sider af spilpersonen, som spilleren finder er karakterens forcer.
Fordelen er ydermere, at det kan koge lange og komplicerede kampe ind til det, som det egentlig drejer sig om: Karakteren skal have lov at blære sig.
Billeder
I Nephilim har hver spilperson et stasis. Kort fortalt er det en slags talisman, som spilpersonens “sjæl” er bundet til. Hvis en spiller kunne fremvise et foto eller anden form for illustration af stasiset, fik spilpersonen tildelt ekstra XP.
Formålet er at belønne udviklingen af spilpersonen, men ikke gennem lange baggrundshistorier. Denne gang gælder det udviklingen af spilpersonen gennem billeder at belønne for skabelsen af et fotoalbum. En af fordelene er, at ikke alle kan skrive en spændende og læsværdig baggrundshistorie, det er lettere at finde foto- og billedgallerier på nettet, og anvende dem som billededokumentation for spilpersonen.
Det giver også håndgribelige bilag til spillet, som aktivt kan inddrages. Den der sidder med billedet af den ceremonielle offerkniv, kan også være den, hvis spilperson besidder våbnet.