Jeg fortsætter lige min tråd fra i går om Fantasy. Da jeg så musikvideoen (fik du set den?) mindede det mig om en stribe fantasyfilm, og om et særligt element i dem – nemlig kapaciteten til at udspille en episk historie i løbet af en fremvisning, noget som jeg sjældent oplever i litteratur, tegneserier og rollespil.
Inden jeg går i gang med selve det episke, vil jeg kort opsummere lidt mere om fantasy, det eventyrlige, det magiske, det overnaturlige og det fantastiske. Det volder altid problemer at afgrænse en genre og finde alle dets underkategorier, ikke desto mindre er det altid sjovt at gøre forsøget.
Det primære formål i denne omgang er at udpege genrer, som man kan spille (fantasy)-rollespil med.
Rollespilsfantasy
Den mest arketypiske genre i moderne dansk rollespil. Der hvor genren er udbredt i videst omfang er i live-rollespil, som de spilles landet over af engagerede børn og voksne. Vi har mennesker, grønne orker, elvere, sorte elvere, trolde, dæmoner, minotaurer og diverse andre humanoide monstre i det omfang, det er muligt at skabe kostumer til dem. Der er således langt mellem dragerne – og det er vist en god ting:
Det udspiller sig i en tidsløs middelalder-renaissance verden med monolistiske, polyteistiske, pseudo-katolske religioner, hekse, kættere, kultister, troldmænd, druider, klerke, nekromantikere, alkymister, der eksisterer side om side sammen med krigere, paladinere, riddere, adelsfolk, tyve, sigøjnere og krofolk.
D&D og dens mange søsterrollespil er i deres grundform ikke meget anderledes – medmindre vi skrider til de “etniske” udgaver, som for eksempel disse fra D&D: The Horde (mongolerne), Maztica (aztkere), Al-Qadim (Arabien) og Oriental Adventures (Japan) – både Afrika og Indien er underrepræsenteret, og er typisk kun kommet til udtryk i artikler i Dragon Magazine eller ved tredjepartsprodukter. I D&D er der også de mere eksotiske: Ravenloft (horrorgenren typisk i en middelalderlig 1800-tals verden, dog forefindes en stribe etniske versioner, som blandt andet et indisk rige), Spelljammer (fantasy in space), Dark Sun (post-apokalyptisk fantasy), Planescape og til dels Dragonlance. Fælles for alle disse settings er dog, at uanset hvor eksotisk det bliver, så spiller man stadig på samme måde: En gruppe eventyrere drager ud i verden efter guld, XP og magiske skatte.
Fantasy i andre genrer
Listen af fantasy-bøger er lang, meget lang, og jeg i første omgang ignorere den. Listen over fantasy-tegneserier er stødt voksende. Her vil jeg bare nævne Zanfyrst fra Troy (der i anden serie er blevet Fantasy in Space), Jagten på tidsfuglens vogter, Ridder Goodwill, Thorinth (mild steampunk), Hinsides stenen (for folk, der er vilde med dværge), Pandora (ærke-rollespil, men ganske underholdende), Eventyret om Alef-Thau, Ikar, Lailah, Laiyna, Askell, Arvandor, Den lille sninkels store kraft, Dværgenes konge, Diosamante. De opremsede tegneserier kommer vidt omkring, i nogle af dem findes mennesker slet ikke (Dværgenes konge), og nogle af dem er sære skæbnefortællinger, en slags semi-gnostiske fortællinger om verdens tilblivelse og udformning (Den lille sninkels store kraft).
Generelt gælder for disse serier, at de udspiller sig en tidsløs middelalder verden, og ikke i vores egen verden. Men hvor passer en tegneserie som Gammelpot ind i alt dette? Det er på tide at underopdele det hele en anelse.
Middelalder med magiske elementer
Det er historier, som udspiller i en historisk periode, typisk middelalderen, og hvor der kun optræder mindre overnaturlige elementer, såsom et spøgelse (mon Hamlet passer ind her?) eller en heks. Et godt eksempel er tegneserien Henrik og Hagbard, der generelt er en læsning værd, da den demonstrerer hvorledes spændende middelalderaction historier kan fortælles. Gammelpot foregår i præ-industriel verden, hvor der findes en anelse magi. Prins Valiant hører også til i denne kategori, sammen med Eric Hedspore, og Tårnene i Maury-skoven
Middelalderverden med dyr
Mouseguard er et klassisk eksempel, og den har fået sin eget rollespil. Men ideen med dyr, der kan tale, er ingenlunde ny. Anders And har været til længe, men langt mere i stil med Mouseguard er tegneserierne Kloro (uset verden, der eksisterer ved siden af menneskets), Sibyline, Katnap (uset verden, der har udviklet teknologi), Kasmerotterne (post-apokalyptisk verden, mennesket er uddødt). Skal vi betegne dem som dyrefabler, og selvom vi gør det, hvor står de i så fald til fantasy-genren? Centralt for dem er, at der ikke er magi med i serierne. Og for resten hvad med smølferne? Ganske vist er de hverken dyr eller mennesker, og men de eksisterer i al hemmelighed ved siden af mennesket i en verden, hvor trolddom eksisterer i form tryllefløjter (når de krydser over i Henrik og Hagbards univers) og alkymi. En helt anden version er Med kappe og kårde, en ganske uforlignelig historie, hvor talende dyr og mennesker lever side om side i en verden, hvor middelalderens forestillinger om verdens indretning har deres berettigelse.
Forhistorisk med trolddom og teknologi
Conan-tegneserierne passer ind i denne kategori. Historierne foregår i en fjern fortid, og der findes både mystiske monstre og troldmænd, foruden degenererede menneskeracer og andet godt, som solidt placerer historierne i Sword & Sorcery-universet. Thorgal rummer både avanceret teknologi og magi, og hører derfor langt mere til her end Conan gør det (særligt når man regner de indledende Cormak-album til Thorgal-mytologien). I virkeligheden kan de også udspille sig en i fjern fremtid, hvor man lever på ruinerne af fortids avancerede samfund, typisk en form for post-apokalyptisk historie. Tegneserien Storm er netop sådan en historie. Øgleridderen er i den sammenhæng lidt uklar, enten foregår den i en helt fremmed verden, eller også foregår den i en meget fjern fortid. I Aquablue og i Masirs vogtere oplever man en blanding med vægt på science fiction – der er tiltag til det overnaturlige (telepati med hvaler), og historierne udspiller sig i fremtiden, på en anden verden, der er mere eller mindre post-apokalyptisk. Elverfolket udspiller sig også i en fjern fortid, omend det er uklart om det er en fjern fortid i vores verden eller i en parallelverden – det samme gør sig gældende for science fiction-udgaven af Elverfolket.
Den anden verden med trolddom
Loisels Peter Pan må man ikke snyde sig selv for. Man kan også med fornøjelse læse Gaimans Stardust (filmen er en noget anderledes oplevelse). Der findes en anden verden, som eksisterer ved siden af vores, og i den verden finder vi trolddom og eventyr. Narnia, Fionavargobelinen og Krøniker fra Kvæhl er gode eksempler på dette. I disse historier skal almindeligvis børn fra vores verden stoppe de onde kræfter, der truer den anden verden. I Det gyldne kompas er vores verden derimod bare en blandt flere verdener – omend det kan argumenteres, at det samme gør sig gældende for Narnia, hvis vi medregner Troldmandens nevø.
Ofte eksisterer verdenen i det skjulte, og den trues af onde kræfter, som helte fra vores verden skal redde den fra. I Dark Lord of Derkholme er det dog vores verden, som er truslen, da vi har forvandlet den anden verden til en feriepark, og i Den uendelige historie eksisterer de to verdener i en slags symbiose.
Trolddom findes i det skjulte
Tegneserierne om Isabelle foregår i en verden, hvor trolddom findes i det skjulte. Den fantastiske verden er skjult for vore øjne, har man ikke arvet trolddommens kunst. Det samme oplever vi i Gaimans Neverwhere og til dels i American Gods. Som regel er det fantastiske lige uden for vores gadedør, men vi kommer sjældent i kontakt med det. Det kan også hænde, at vores hverdag rummer de fantastiske elementer, men vi oplever dem kun sjældent, og de udgør ikke hele vores verden, som det opleves i Ronja røverdatter.
Parallelverden med trolddom
Vi kan næsten genkende verdenen. Den har klare paralleller til vores egen verden, men den er ikke vores egen verden. Trolddom findes, og den typisk mørk, farlig og forbuden, og står i opposition til en korrupt, pseudo-katolsk kirke, hvor den onde biskop selv er praktiserende troldmand. Bedste eksempel er tegneserien Tyndall.
Alternate history med fantastiske elementer
Følgen af det fantastiskes eksistens kan også være at historien går i en helt anden retning, og så opnår vi en alternate history. Det klassiske eksempel er Girl Genius, der opnår dette på helt uforlignelig uvis. Bombyx-banden kan med lidt god vilje betragtes som en alternate, mildt steampunked verden.
Science fiction og trolddom
Jeg har været lidt inde på det med tegneserierne Masirs vogtere og Aquablue, men der er serier, hvor ældgammel trolddom og futuristisk teknologi eksisterer side om side i vores egen verden (foruden en umådelig mængde af superhelte-tegneserier har denne blanding), så optræder det med al tydelighed i Atlantis (interessant serie, der er et lærestykke for scenarieforfattere i hvordan man ikke skal gøre – undervejs mister heltene enhver form for indflydelse på historien, og ender med at kigge på fra sidelinjen). En anden tilgang er Arkel, hvor engle og dæmoner fører krig imod hinanden med sværd og rumskibe. 666 anbringer sig mellem Atlantis og Arkel – himmel og helvede er i krig, men krigen udkæmpes i menneskets verden, og det gøres med en blanding af trolddom og teknologi.
Vægten ligger på science fiction, men der er tydelige fantasy-elementer i serier som Cyanns saga, John Difool og Linda & Valentin. Genren grænser op ad Space Fantasy, hvor vi finder Star Wars.
Rollespilsfantasy som tegneserie
Order of the Stick, DM of the Rings, Nodwick, Knights of the Dinnertable, Goblins, Yamara og The Noob er alle tegneserier, der handler om rollespillere og deres karakterer, eller som foregår i verdener, hvor man er bevidst om, at man er i en rollespilsverden. De er næsten alle på nettet, og du finder links til dem ude til venstre.
Og hvad så med rollespil?
Efter denne lange opsummering af varianter, så er det på tide at kigge lidt på, hvad vi kan gøre med rollespil i forhold til disse genrer.
- Alternate History med fantastiske elementer: Ars Magica, Anne V. plæderer desuden for en Sorcerer-version af Girl Genius. Til dels også GURPS Goblins
- Parallelverden med trolddom: Warhammer Fantasy, Conspiracy of Shadows
- Trolddom findes i det skjulte: Don’t Rest your Head, De usynlige (Troels’ tolkning af Neverwhere), World of Darkness, Unknown Armies, Urchin
- Science fiction og trolddom: Fading Suns, Legends of Alyria, Burning Empires, bemærk at disse ikke rammer de tegneserier, jeg anbragte her: Atlantis, Arkel, 666 – der skal vi nok i In Nomine.
- Middelalderverden med dyr: Mouse Guard
- Den anden verden med trolddom: Passages
- Rollespilsfantasy: Lige ud af landevejen, Munchkin the RPG, (Hackmaster)
- Fantasy: In a Wicked Age
- Forhistorisk trolddom og teknologi: Elfquest (selvom det sker i en parallelverden)
- Space Fantasy: Star Wars, (Burning Empires), (Star Trek – men den hører faktisk ikke til her, da den mere er en Space Opera, ligesom at min D&D-kampagne til tider er en Fantasy Opera)
- Fantasy in Space: Spelljammer
Pyha, der er mange sub-kategorier, og jeg har ikke en gang været særligt grundig med hverken at identificere kategorierne eller finde tegneserier og rollespil til dem. Den opmærksomme læser vil bemærke, at med ganske få undtagelser, så er alle de linkede tegneserier europæiske.
Herefter er det tid til at kigge på den episke fantasy-historie. Men først i næste indlæg.
hej Morten
Jeg er stadigvæk skeptisk – men synes det er en fornøjelse at læse med. Det bliver spændende at se, hvordan du vil omsætte alt det her til rollespil.
Et par input til listen…
I kategorien den anden verden med trolddom, glemmer du det fantastiske Theatrix Ironwood rollespil (en af de aller-bedste rollespilsbøger jeg har, selvom de den spilder enormt meget plads på et fjollet magi-system).
Glemmer du ikke også en klassiker som Shadowrun – der vist er mere Fantasy end “Cyberpunk”, og kunne passe ind i kategorierne “alternativ verden (fremtid) med trolddom” eller “SciFi + Fantasy”.
I “Middelalderverden med dyr” vil jeg også plædere for at få “Ironclaw” med på listen (det er også blandt de rollespil som fortjener flere anbefalinger end så mange andre).
Der er også de Fantay rollespil, der er baseret alene som en fortolkning af rollespils-systemer. Ptolus er nok det mest oplagte eksempel – bogen er om noget et arke-type rollespil baseret på at bygge en setting op, der kan rumme en regelbogs muligheder – og bygger sin verdens logik op efter hvordan regelerne er.
Er ikke helt sikker på hvilken kategori det skal passe ind i, men det kan i hvert fald ikke passe, at du ikke har plads til de forskellige Middle Earth rollespil – der er både gode gamel MERP og Deciphers nyere version. Fantasy baseret på Tolkien – så kommer vi vist ikke meget tættere på kilden.
Forøvrigt sjovt med alle de tegneserier du lister op – de flester står på min hylde blandt favoriterne 😉
Og så skal du lige mindes om den utroligt underholdende Star Wars som rollespil tegneserie Darths & Droids (der til tider er helt på højde med Order of the Stick).
LikeLike
Wæj! Tak for din opremsning af dyrefabel-tegneserier! Havde helt glemt Sibyline, Kloro, Kasmerotterne og Katnap. Dem må jeg lige genlæse ved lejlighed!
LikeLike
Hæh, skepsis er velkomment. Jeg er heller ikke helt sikker på, hvordan problemet vil blive løst.
Jeg overvejede at sætte Ironwood på listen, men glemte det igen, da jeg udfærdigede listen. Jeg fravalgte specifikt at sætte Shadowrun på, ligesom jeg også udelukkede Dark Heresy/Warhammer 40k, samt en række mindre kendte rollespil. Men dine kommentarer gør, at jeg overvejer at tage en tur gennem kategorierne en gang mere og føje flere til. I så fald vil MERP også komme med, selvom jeg med vilje fravalgte Tolkien fra listen.
Ironclaw var jeg ikke bekendt med. Et antropomorfisk rollespil (eller furry rollespil om man vil. Interessant. Andre nysgerrige kan kigge her: http://www.sanguine.com/Ironclaw/
Der er ligefrem en hel lille liste med furry rollespil: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_furry_role-playing_games
Har du for resten anmeldt Iron Claw eller på anden vis omtalt den et sted?
Din betragtning om Ptolus er interessant, og jeg var slet ikke bekendt med det aspekt (har kun læst omtalen af spillet). Det er noget, der fortjener at blive fulgt op på, og så er der lige Darths & Droids, som jeg også selv læser med stor fornøjelse. Er ikke altid enig i deres kommentarer i bunden af tegneserien, men de har formået at lave en væsentlig bedre historie end Lucas gjorde det, og det endda med samme materiale!
@ Peter: Det var mig en fornøjelse. Det er tegneserier, som det er værd at vende tilbage til en gang i mellem.
LikeLike
OK, jeg skal med det samme indrømme at jeg ikke har læst indlæggene, men fantasy er en slags barriere for mig – det repræsenterer alt det der er galt med traditionelt rollespil og lufthavnslitteratur på een gang.
Til gengæld elsker jeg de originale Conan historier og Moorcock’s Elric-fortællinger, så det fortæller mig at de nok ikke er traditionel fantasy.
Når jeg tænker på det…traditionel fantasy-rollespils-dims sucks. Cirka lissom en CD med Sweethearts. Jeg tror bare man skal tie det ihjel. Ringenes Herre inkluderet, men det er sikkert bare mig.
LikeLike
Spændende rejse at følge. Men pas på, du ikke mister målet for øje – du kommer ret hurtigt vidt omkring i associationer fra fantasy. Du vil gerne have noget fuldendt fantasy på 4-6 timer. Men hvad er det? Klassisk fantasyrollespil forsøger at ramme i hvert fald tre mål:
1. The hero’s journey
2. Hvad nu hvis?
3. Den episke fortælling
Spillefilm kan fortælle #1 – til nøds på 1½ time (Willow), men ofte skal der mere til, for at det er rigtig godt (Star Wars IV-VI, LotR). Noveller kan fortælle #2 superkort. #3 har det vel kun rigtigt godt på bogform på meget mere end 6 timers indtagelse.
Jeg tror aldrig, du får #3 kogt ned. #2 har du et spil som Shock til. For at nå #1 på 4-6 timer mener jeg, man skal aflive forventningen om en helterejse pr. spiller.
LikeLike
Hej Per,
Lidt drilsk vil jeg indskyde, at udfordringen er jo netop slå sådanne barrierer ned. Når og hvis fantasy sutter, hvorfor sutter det så, og hvad kan man gøre ved det? Jeg vil dog også vælge Elric og Conan over mangt en moderne fantasy-roman – men Ringenes herre og Troldmanden fra jordhavet står også solidt på min læseliste.
Hej Frederik,
Du begynder at komme mig i forekøbet 🙂
Film er godt til Hero’s Journey, og Willow er netop designet efter den opskrift. Jeg er egentlig noget i tvivl om, hvorvidt der findes et conscenarie, der er bygget op over hero’s journey. Til gengæld er jeg ganske enig med dig omkring punkt 2 og 3.
Så jeg er tilbage ved at prøve at skabe pkt. 1 i con-scenarieform, og i den sammenhæng er det netop min plan, at formelt kun have en helterejse for en spilperson i scenariet. Så er jeg også tættere på filmens format.
LikeLike