[Fading Suns-kampagne] Tematik

Velkomme til tredje indlæg om Fading Suns-kampagnen. De to foregående indlæg om reglerne og om selve kampagnekonceptet. Min plan var egentlig at dække både tematik og Fading Mice i dette indlæg, men jeg har valgt at dele oplægget over i to dele, da det begyndte at blive en meget lang tekst.

Etnografisk rollespil

Som eksemplerne fra de værker, jeg refererede til i sidste indlæg, viser, så kan konflikter i andre samfund (og til andre tider) have en anden udtryksform, og den fremmedhed er spændende at inddrage i rollespil. Der er ikke tænkt et pædagogisk projekt med dette, men derimod et ønske om at skabe eksotiske situationer, som i deres egen form udfordrer spillerne, når deres karakterer skal finde en løsning på problemerne.

Fading Suns er bygget op over paralleller til vores egen forhistorie, og det gør det både lettere at formidle de fremmede elementer i settingen (samme praksis som i min D&D-kampagner i Mystara), og det åbner for anderledes problemstillinger, som man kan være blind over for i spilmiljøer tæt på vores hverdag (Call of Cthulhu i det 21. århundrede), også selvom de rummer decideret fremmede og eksotiske elementer (Vampire og Nephilim).

Et anderledes samfundsystem

Rigtig mange fantasy og space operas har fiktive styreformer, der er let historiserede, men de er sjældent særligt gennemtænkte og ofte ikke alt for meningsfyldte. For eksempel i Star Wars Part I er dronning Amidala dronning for et demokrati. Ganske vist har vi noget tilsvarende herhjemme, men dronning Amidala er aktivt regerende sit rige. Denne underlige hybrid er almindelig i mange fantasy/space operas, hvor man gerne vil have et monarki (for så er det eventyrligt), men det skal også være et demokrati (for så det er De godes samfund) – og f.eks. i D&D –  The Movie medfører det, at skurken faktisk er den med de fornuftige argumenter, men er dømt til at tage fejl i kraft af hans rolle som skurk. I Harry Potter har vi et samfund, der på ingen måde er demokratisk, som er plaget af eklatant racisme og slaveri, og som sjældent addresserer det som noget egentligt problem (Hermiones kritik bliver således konstant underkendt i bøgerne).

Fading Suns gør sig ingen illusioner om retfærdighed, demokrati (som faktisk er et sekulært kætteri kaldet Den Tredje republik) og fremgang. En problemstilling, der har voldt de amerikanske fans problemer, da forfaldstanken strider mod deres opfattelse af hvordan verden hænger sammen (ganske vist et stærkt generaliserende udsagn, men det er i det mindste baseret på dialoger med amerikanske FS-spillere). Jeg kan godt lide at lege med de anderledes styreformer, og det giver mulighed for helt anderledes sociale konflikter.

Det feudale samfund

Lad os nuppe statsborgerskab som eksempel. De fleste læsere, vil jeg antage, har dansk statsborgerskab, og det medfører, at de har en række rettigheder, som staten opretholder for dem. Den kendte verden i FS er Kejserriget, og i Kejserriget har man ikke et statsborgerskab. Man har derimod et medlemskab af et adelshus, et gilde, en orden eller af kirken, og det denne organisation, samt ens familie, der opretholder ens rettigheder, og som modydelse følger en række pligter. Vi har en slags feudalt samfund, som f.eks. Troels tilsvarende har leget med. Det betyder f.eks. at fribønder er i en evig prekær situation. De er på den ene side fritaget de pligter, som livegne er underlagt, men de har heller ikke de livegnes privilegier (som på nogle planeter er så som så), som at i tilfælde af at høsten slår fejl, så underholdes de af deres herremand, som også beskytter dem mod røvere og fæle kættere, der vil lokke deres udødelige sjæle i evigt fordærv. Men en fribonde har heller ikke en organisation til at opretholde hans status som fribonde, og derved sikre hans rettigheder. En fribonde, der er langt hjemmefra, kan derfor risikere at ryge i slavehandleres klør.

Eksempel: Biskoppen er død

Hvis vi vender tilbage til tidligere nævnte uddrag af anmeldelser af værker om middelalderen, så kan de f.eks. udstikke rammen for et dagens plot på følgende vis.

Vort selskab er ankommet til planet, og de er landet i den lokale storbyes rumhavn, hvor de snart finder ud af, at den lokale biskop er død, og at der skal findes en ny biskop. Valget af denne har mange faktionernes særinteresser, men kun har retten til at stemme, og det medfører, at de stemmeløse praktiserer ritualiserede plyndringer af kirker for at komme til orde. Sankt Ivaljos kirke har et smukt skrin med helgenens knogler, og disse er en særlig attraktion, som vores rejsende naturligvis er nødt til at besøge – og herved involveres de naturligvis i magtkampene omkring valget af ny biskop og forsøget på at foretage en ritualiseret plyndring af sankt Ivaljos kirke.

Det behøver ikke at være en avanceret udlevelse af en fortidig handling eller en nøjagtig simulering af de historiske rammer, men en kilde til inspiration til at skabe anderledes situationer, som kræver anderledes løsninger, på ellers gammelkendte problemer.

Tematik og berøringsflader

Der er ikke for reglerne, at jeg er vild med FS. Det er fordi skaberne af spilverdenen har formået at klemme en enorm mængde historiske paralleller ind i spillet, som man gå på opdagelse i, og det er i den sammenhæng en fordel, at spilverdenen er så enorm (pt. er der omtrent 60 solsystemer i Den kendte og den “ukendte” verden).

En række af FS’ særkender ser jeg gerne understøttet af reglerne. Det blev de i både VPS-udgaven og i d20-udgaven, selvom hvert system understøttede forskellige sider af universet.

For eksempel er duelkulturen blandt adelen stærkt udbredt, og det skyldes de individuelle kraftskjolde, som de fleste adelige går med, og som absorberer et hvert stød eller slag, som kommer med stor kraft. Kugler og pile preller af på skjoldet, men et velplaceret kårdestød undgår netop at aktivere skjoldet. Kunsten er således at ramme modstanderen, men ikke så hårdt, at dennes skjold aktiveres. I begge regelvarianter er der derfor regler for kraftskjolde og særlige fægtemanøvrer. Sådanne ting ser jeg også gerne får en rolle i Fading Mice.

Der er også magi-systemet, som kommer til at volde problemer, da der ikke er regler for trolddom i Mouse Guard. Overordnet set er der de religiøse, kollektive magi-former, primært repræsenteret ved theurgi, og der er det sekulære, individ-orienterede system, psi, som forfølges af kirken, som var det hekseri. For begge systemer gælder, at det har en skyggeside, som vokser frem, des mere man ignorerer sin kulturs moral og etik, hvilket betyder, at mord, voldtægt og at glemme at gå til skrifte kan få den mørke side til at vokse frem, og denne mørke side kan helt opsluge den, som ikke angrer i tide. Det er således ikke nok at have en regel for at kunne velsigne andre, så de får en bonus til deres næste terningslag (det vil kunne håndteres inden for MG, som en slags specialiseret færdighed), der skal også være noget om at gå imod ens natur (og der er heldigvis en anden regel, som måske kan twistes til at virke).

Ligestilling og xenofobi er også særkender for FS. På en eller anden måde er det lykkedes at få gennemført ligestilling i FS, og der diskrimineres derfor ikke over for kvinder eller mænd. Muligvis er det indført fra designerne for, at spillerne kan spille begge køn uden at ryge ud i diskussioner om hvorvidt, det ene eller andet er muligt for en kvindelig spilperson, men ligestilling er der. Til gengæld er angsten for det fremmede udbredt, man stoler ikke på dem ovre fra den anden landsby, endnu mindre på dem, der kommer udensogns fra, mens folk fra andre kontinenter eller andre planeter er langt mindre afholdte, og det er straks værre, når det gælder ikke-menneskelige intelligensvæsner, som med få undtagelser alle har en andenrangsposition i samfundet (undtagelsen er Vau-kulturen, som er mennesket langt overlegent, og derfor ikke kan presses ind i en andenrangsposition).

Så er der selvføgelig hele det sociale system, som gerne må blive udtrykt gennem reglerne. Hvilket adelshus er man fra? Hvad er ens rang? Er man land- eller byadel? Osv. Heldigvis tror jeg, at flere af disse aspekter kan dækkes ved MG’s traits. Men mere om alt dette i næste indlæg.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Fading Suns, Mouse Guard, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.