[Min D&D-kampagne] Natten uden ende

– eller Verdens længste koncert.

Denne spilgang var lidt usædvanlig, da vi ikke kunne samle hele gruppen, og en af vore spillere måtte lægge sig undervejs med sygdom, og en tredje spiller måtte låne en birolle. Det blev således et noget anderledes forløb end ellers.

Kort fortalt fulgte vi op på begivenhederne sidste gang. Der er to dage til “Murene rejses”, hvor Glantri indgår sin diplomatiske alliance med Wendar-kongeriget, og aftenen inden skal Cornelis og venner til koncert hos Pyotr Vlamir. Vi spiller tråden med Cornelis og koncerten, og gemmer alle forberedelserne omkring “Murene rejses” til næste gang.

Første del, hvor Cornelis læser en spillemands tanker

Cornelis vil se nærmere på situationen, og jeg minder om, at eneste kendte gæst fra en sådan koncert er grev Arlak, der strejfer om i Glantris gader. I stedet tager Cornelis ud og spionerer på hjemmet med sin tankelæsningstrolddom (Detect Thougths). Han sanser to personer, og først forsøger han sig med husets tjener, hvor jeg klarer saving throwet, hvorved at tjeneren ved, at der er trolddom i luften, og derefter fejler jeg for Pyotr Vlamir, der dog fra sin tjener har en stærk mistanke om, at der er tankelæsere i nærheden, så han har fyldt sit hoved med sang, noder og nynnen. Cornelis ender således med at gå forgæves.

Anden del, hvor Cornelis inviterer gesandten af Wendar til koncert

Cornelis kan stadig ikke helt regne ud, hvad slags fælde koncerten hos Pyotr er, og han beslutter sig derfor for at invitere gesandten fra Wendar med den bagtanke, at attentatmændene muligvis ikke tør slå til, da en det vil være en diplomatisk skandale, hvis der sker hende noget. Han tropper derfor op ved hendes dør og beder om foretræde.

Efter lidt småsnak med hendes tjener, der bliver ved med at forlange at få at vide, hvilke vigtige gæster, der er til koncerten – og som Cornelis har svært ved at give et godt svar på – beder jeg Troels rulle et diplomacy-chack, så vi har en retningslinje for, hvordan snakken går. Troels beslutter sig for at brænde en Arcane Sight-spell (LV3-spell, jf. husreglen “Kunsten at bruge magi” konverteres formularen til bonus svarende til formularens level overfor ikke-magikere, med andre ord kan Cornelis spendere en hvilken som helst spell til at få bonus på færdigheder såsom diplomacy, fordi han virker mystisk og troldmandsskummel. Med sin lv3-spell får han +3 på sit rul). Troels aktiverer herefter det skal være endnu sejere-reglen, og beder Kenneth beskrive effekten, så Troels kan få yderligere +1d4 bonus. Slutresultatet bliver, at Troels ruller yderst succesfuldt, og Wendar-gesandten ender med at meddele, at hun vil sandsynligvis dukke op den følgende aften.

Herefter samles resten af gruppen, som består af birollerne Trevor og Suzette, sidstnævnte er Cornelis’ ægteviv. Spilpersonerne Aevilja og Dof er ikke til stede, da de har planer for ved arrangementet “Murene rejses” – og da de helt tilfældigvis er vores to non-kombatante spillere.

Tredje del, hvor Cornelis’ gæster samles

Vi springer i tid, og den følgende aften har gesandten kort før koncerten hos Pyotr Vlamir bekræftet, at hun dukker op. Kort efter mødes gæsterne. Cornelis ankommer i en gondol med sine venner, og gesandten, der bærer en bredskygget hat med slør, dukker op med to tjenere. De lukkes alle ind af en yderst elskværdig og beleven tjener – hvilket er omtrent den fuldstændig modsatte opførsel af, hvad manden plejer. Han fører dem gennem Pyotrs smukke hjem, som er rig på hjemstavnsmalerier, der pittoresk afbilleder boldaviske kålbønder arbejdende i de boldaviske bjerges skygger. Foruden disse er der en lang stribe malerier, skulpturer og statuetter af Pyotr Vlamir selv.

Selskabet ledes op i hans kammer, hvor han tager pænt imod, og han byder dem velkommen til sin lille koncert. Udenfor er det ved at blive mørkt.

Fjerde del, hvor musikken flyder

Den næste del gennemspilles ved, at jeg kort fortæller, hvilket stykke musik, han spiller, og hvor dybt rørende hans musik er. Den er en lise for sjælden, det er en klang, som rører folk dybt og lokker tårer og smil frem. Efter at have spillet nogen tid, så runder han af, og inviterer publikum til at komme med forslag – og spillerne kommer nu med forskellige forslag, og jeg laver glantriske tolkninger af titlerne af klassiske musiknumre, såsom På den ethengariske slette, An der schönen blauen Vesuv, Boldaviske danse, flaemsk træskovals, og vi morer os en del over dette spil – og så forklarer jeg, hvorledes tiden går, og at der er bælgragendemørkt udenfor. Efter 5-6 timers klaverspil begynder spillerne at blive mistænkelige, men de slår mørket uden for vinduerne hen med, at det er jo efterår, næsten vinter. Vi fortsætter spillet med, at Pyotr Vlamir inviterer til mere musik, og han opfylder sine gæsters ønsker, og det er stadig bælgragendemørkt udenfor. Da der er gået 8-9 timer, er mistanken vitterligt vakt.

Femte del, hvor nysgerrige Nadya netter sig

Nadya lister sig bort fra koncerten under påskud af kvinders behov, og hun beslutter sig for at undersøge tingene nærmere. Der er et tæt mørke uden for vinduerne, og hun kan hverken ane eller høre byen, selv når hun stikker hovedet ud gennem vinduet, og da hun forsøger sig med hoveddøren, er der bare et tæt mørke. Uanset hvor langt ud i mørket hun bevæger sig, sker der ingenting, og i det øjeblik hun vender sig om, så står hun ved hoveddøren.

Nadya varskoer Cornelis, og Cornelis gør mine til at forlade stedet. Pyotr og Cornelis udveksler en serie af høflige undskyldninger for at underkende den andens behov. Cornelis vil forlade selskabet, og Pyotr vil underholde sit selskab – bare til daggry. Det ender med, at Cornelis går, og sammen med Nadya udforsker han mørket uden for hoveddøren. Både Troels og Christina forsøger sig med Knowledge: Arcana-rul og i begge tilfælde oplyser jeg dem, at fænomenet er dem fremmed.

Sjette del, hvor Pyotr Vlamir afslører det hele

De beslutter sig for at udspørge Pyotr, som gerne forklarer situationen. De er fanget sammen med ham i en række af hans kamre resten af natten, og en sådan nat varer 100 år. Hver nat varer 100 år for Pyotr, som ikke ældes, men Nadya, Cornelis og Suzette vil ældes og omkomme af alder. Elverne vil blive 100 år ældre, men det er det.

Pyotr forklarer, at han er blevet forbandet af en gammel, boldavisk heks, som Nadya konstaterer er hendes Oldemoder. Pyotr ønskede sig tid til at lære og mestre al sin musik, og det fik han i kraft af, at han har 100 år til det hver nat. Nogle gange inviterer han gæster, og de omkommer med tiden af ælde, hvis de ikke går amok indenda. Sådan har det været for Pyotr de sidste 30 år (hvor mange tusinder af år det svarer til, skal jeg ikke komme ind på her).

Syvende del, hvor “Take 20” kommer i spil

Troels og Christina beslutter sig for at få gennemsøgt stedet, og da der er tid nok (sult og tørst findes ikke her), så laver de en “take 20”, hvor man bruger 20 gange den normale tid og får automatisk en ’20’ på sit terningerul til et skill check. En regel vi anvender meget sjældent, men her var en kærkommen lejlighed, og ugerne går, mens de to unge troldmænd gennemsøger den del af huset, som de har adgang til, fra kælder til kvist (hvilket i det konkrete tilfælde er mindre end det, da kun en del af huset er tilgængeligt).

Denne del af handlingen spiller vi løseligt. Vi snakker en del frem og tilbage, føjer handlinger til, springer frem og tilbage i tid, f.eks. bruger flere uger på at undersøge huset grundigt, springer tilbage i tid, og snakker med de wendariske elvere, og så videre. På et tidspunkt river Cornelis hatten af Wendar-gensandten, og opdager at det er en trolddomshat, der fik bæreren til at ligne gesandten. Gesandten har i stedet sendt en af sine tjenere til koncerten. På et andet tidspunkt snakker vi, om hvor meget de må kede sig, og hvordan det uundgåeligt må føre til ting mellem de nygifte (Cornelis og Suzette). Snakken falder på chancen for en graviditet, og da vi enes om, at hun bliver gravid, så er det snarere at finde ud af, hvor lang tid, der gik inden det skete. På det her tidspunkt er der gået meget lang tid, seks måneder, og jeg belsutter, at vi ruller 1d6 for at finde ud af i hvilken måned, Suzette blev gravid, og Troels ruller en 1’er. Med andre ord er Suzette i femte måned, da vore helte endelig undslipper tårnet. For omverdenen er der kun gået en nat, og Suzette og Cornelis vil få vanskeligt ved at få overtalt omverdenen om, at deres barn ikke er undfanget uden for ægteskab.

Ottende del er historien om grev Arlak

Noget af tiden er også blevet spenderet med at lære at synge, udveksle trylleformler, lægge flugtplaner og læse sig gennems Pyotrs bibliotek. Det viser sig, at Pyotr fører dagbog over sin indespærring, og vore helte kan se, at de fleste flugtforsøg er tidligere blevet forsøgt uden held, og Cornelis finder ud af, hvorfor grev Arlak undslap: En efter en forsvandt Pyotrs gæster, indtil de fandt ligene af dem, drænet for blod – han levede af de andre koncertgæster, indtil han kunne overleve de 100 års nat og undslippe tårnet.

Da meget af dette er rimeligt simpelt at spille, og da vi ikke vægter dialogerne med de andre elvere så meget, så glider mange handlinger meget hurtigt, men for vore helte går der uger og måneder – og jeg bibringer noget af denne fornemmelse til spillet ved at trække ting lidt i langdrag, ved at skifte mellem de forskellige handlingstråde uden at få den enkelte afsluttet lige med det samme, og derved giver denne fornemmelse af utålmodighed og venten på, at ting skal falde i hak. Udfordringen kommer i kraft af ikke at lade spillerne kede sig (for meget), og derved hele tiden have et eller andet sæt handlinger i spil.

Der er heldigvis en ting, som falder i hak, og det er Nadyas planer for at finde en vej ud.

Niende del, hvor Nadya kontakter Bran

Nadya har besluttet sig for at trække på sin Udødelige. Hun har ikke kommunikeret aktivt med Bran i lang tid, men nu kommer han på banen igen. Nadya mediterer over både ham og den kætterske bog Apotekerens bog (kættersk fordi den rummer klerikal trolddom). Hun konstaterer, at den forbandelse, som holder dem indespærret, er en yderst potent trolddom, som er vævet med entropiske kræfter.

Kosmologisk bemærkning: De Udødelige er opdelt i fem grupperinger: Luft/Tanke, Energi/Ild, Forandring/Vand, Masse/Jord og Entropi. Sidstnævnte er derfra de onde Udødelige og dæmonerne kommer fra. Det er ødelæggelse, undergang og ophør.

Der er således dæmonisk trolddom, som har sine rødder i kætteri, i den trolddom, som holder dem indespærret. Nadya konstateret, at hun enten kan ofre et levende væsen for at trænge gennem barrieren, eller hun kan tyde en langsomt fremvoksende formular i Apotekerens bog, og at hun kan skyde genvej ved at ofre et vist mål blod (nok til tabet af 1 CON-point, som ingen vil ofre) til bogen. I stedet går der et par måneder – og vi når de 6 måneder, da hun første gang forsøger.

Tiende del, hvor Nadya bryder gennem barrieren

Planen er at trænge gennem den barriere af bælgsort mørke, som holder dem indespærret i 100 år i huset hos Pyotr Vlamir. Ganske vist har de overvejet at overleve gennem arvinger, og Cornelis og Suzette er godt i gang. Nadya bruger sine kættertrolddomsmeditationer til at finde en vej ud.

Christina skal rulle et Spell Penetration-rul, og der skal kastes alle kræfter ind på, at det skal lykkes. Der anvendes både Ting min mester lærte mig-reglen og Det skal være endnu sejere-reglen, men ak, hun fejler.

Nadya oplever følgende i sit forsøg:

Hun kaster sit sind i ud mod den mørke barriere, som er fyldt med djævle og dæmoner, som gerne vil æde hendes sjæl eller baste den på bunden af en afgrundsdyb dimenson. Pludselig er hun højt over planeten Mystara, rammer Himmelskjoldet og er i det ydre rum.

Kosmologisk bemærkning: For at holde atmosfæren på plads omkring Mystara, er der Himmelskjoldet. Det betyder, at det er yderst vanskeligt for flyvende skibe at forlade atmosfæren, da de først skal trænge gennem Himmelskjoldet. Til gengæld forsvinder Mystaras atmosfære ikke ud i det ydre rum.

Her ser hun en gigantisk sort hånd tegne sig mod himmelvælvet. Hånden plukker en flammende sten ud af himlen og slynger den imod Mystara. Så vågner Nadya op.

14 dage senere har Nadya samlet kræfter nok til at prøve igen. Hun mediterer, og alle regler bliver sat ind på at høste bonusser nok til at klare rullet – ellers går der yderligere 14 dage – og denne gang har hun succes.

Hun kaster sit sind ud gennem den entropiske barriere, er pludselig over Mystara igen, og brager atter gennem Himmelskjoldet. Denne gang ser hun en prik i det fjerne mod himmelvælvet. Den vokser og bliver til et metalskib uden træ eller sejl, og drevet frem af en umådelig energikilde. Den vokser langsomt til et gigantisk metalskib, der er flere hundrede meter på alle leder og kanter. Langt større end noget skib, hun nogensinde har hørt om. Metalskibet med den underlige drivkraft brager gennem himmelskjoldet, og Nadya suges med tilbage ind i atmosfæren. Skibet styrter ned på Mysrara, men ikke et Mystara, som Nadya umiddelbart kan kende, Som en falden kæmpe ligger skibet på jorden, og årtier – hvis ikke århundreder passerer forbi i stor hast, da på et tidspunkt en lillebitte skikkelse kravler ud af skibet. Det er et menneske, det er Bran, men en dødelig Bran. De får øjenkontakt, og i det øjeblik vågner Nadya og ser, at hendes portal ud af bygningen har åbnet sig.

I et væk stormer vore helte og wendarerne gennem portalen og vælter ud i en krostue nede i havnekvarteret. Det er omkring daggry, og mens porten lukkes vinker en sorgfuld Pyotr farvel. Han kan ikke forlade sit hjem, og han har endnu 99 år og 5½ måned endnu. Atter alene.

Elvte del, der er de afsluttende bemærkninger

Vore helte forlanger mad og drikke, og søger nye klæder, et bad og en seng at sove i etfer, at de har fået bekræftet dato, år og sted. Her sluttede spilgangen. Cornelis og Nadya skal nu til “Murene rejses” samme aften, og selvom der kun er gået en nat for deres venner, er der gået et halvt år for de andre, som er blege i huden efter ikke at se have set sollys i månedsvis. Dertil er der så den gravide Suzette, så om ikke længe er de små børn ikke kun uden for kampagnen.

Troels konstaterede i den sammenhæng, at nu har alle spilpersonerne haft en spilgang, hvor de var fanget i en anden verden, også selvom det ikke var min intention, at alle skulle have en sådan tur, da spilgangen egentlig var tiltænkt en regulær spilgang med hele gruppen.

Så er der de mystiske visioner, som Nadya havde. Dem skal vi nok vende tilbage til, omend ikke lige med det samme.

Hvis du genkender aftenens skurk, så er det fordi du er godt bevandret i det gamle Ravenloft-bøger. Skurken var The Dark Minstrel fra Book of Crypts (1991).

Næste gang: Murene rejses, nogen bliver gift. Henri vender tilbage, og det er han ikke alene om.