I mere end to dekader er folk draget til Tågernes Rige for at deltage i sagnomspundne Fastaval, men i år skulle det gå anderledes. Løsrevet fra Tågefyrsten Århus’ greb fór vi til Silkeborg og sommerlandet Fastaval, hvor solen altid skinner.
Søvn
En af de markante forskelle ved vallen var, at mange overnattede i små hytter på den nærliggende campingplads, hvilket gav god plads til resten af os i sovesalene, hvor den jeg overnattede i var lille og derfor ret stille.
Ud over disse rolige stunder var badene fantastiske. Jeg oplevede ikke at løbe tør for varmt vand på noget tidspunkt, hvilket er ret usædvanligt. Der plejer sjældent at være andet end halvlunkent og koldt vand. Stor bonus.
Mad og scene
Maden vil jeg ikke skrive hjem om – men det skal afsløres, at jeg ikke var imponeret af aftensmaden på noget tidspunkt. Det må kunne gøres bedre, og jeg er ganske tilfreds med, at vi gik ud og spiste søndag aften for søndagens menu lød ikke spændende. Søndagens arrangement fulgte desværre godt trop. Lyd, udsigt og temperatur gik smukt sammen i et nydeligt samspil af elendighed – og det var forhold, som oplagte konferencier kæmpede forgæves imod. Det kan heldigvis gøres bedre, så jeg ser frem til en bedre scene og bedre forhold næste år.
Information
Vi skal være bedre til at informere. Der var mange aktiviteter på Fastaval ved siden af rollespillene, og de kæmpede hårdt med den lune sol og det rare vejr. Jeg savnede også en avis, der kunne fortælle om kommende ting, og om alle de ting, jeg var gået glip af.
15 minutter til rollespil
At Fastaval er fordelt på to skoler, har vi oplevet mange gange, men uden det gode vejr, havde det været trist at vandre den lange vej, og med det gode vej blev man fristet til at udeblive. Den største mangel ved den anden skole var, at der ikke var nogen kiosk eller mulighed for forsyninger – omend jeg fik oplyst, at der efter sigende skulle have stået nogle kander kaffe gemt væk et sted. Jeg var to gange på skolen – en gang for at køre Skæbne-blade og en gang for at spillede Ikea. I det gode vejr kunne man høre den forstyrrende summen af små motorer, der per automatik åbnede og lukkede vinduerne.
Kendt fra Brabrand
planB optrådte i Kristian Bach Petersens Brabrand, hvilket gav os muligheder for at spille os selv, eller se andre tolke os. Det var ret forunderligt at møde folk, som havde spillet mig eller de andre, og sjovt at høre deres tolkninger af os. Stor tak til Kristian for ideen og dens udførsel.
Alt det spillederi
Torsdagen blev til Skæbne-blade og Scrapbog. Førstnævnte er et scenarie om en gruppe grumme folk, og den kvinde, som de har drevet i døden, men som fra det hinsides giver dem en chance til at gøre deres gerninger om og forbedre sig. Scenariet bruger et ouija-bræt som mekanik, hvor spillerne anvender scenariets femte karakter – den døde kvinde – til at stille spørgsmål, og det er spændende at se, hvorledes spillerne uden brug af ord koordinerer svar på spørgsmålene ved at føre glasset frem og tilbage. Spillerne udformer selv spørgsmålene og det med udgangspunkt i egne hemmeligheder eller konflikterne mellem karaktererne. På sin vis er Skæbne-blade et af de nye intrige-scenarier, hvor man er bevist er om, at hemmelighederne skal frem for at de virker (se f.eks. Kristos oplæg til intrige 2,0).
Scrapbog har en sin nydelige scrapbog til at strukturere handlingen. Spillerne laver et opslag i bogen for hver scene, og når der ikke er flere sider at slå op på, slutter scenariet. Det er klart en force, at der skiltes tydeligt med spillets længde gennem de håndgribelige scener (samme styrke har Skæbne-blade ikke, hvor hovedvægten i spillet ligger på første akt, og det er svært at skabe en balance mellem de tre akter). Sekundært veksler scenerne mellem den grå hverdag og den rosenrøde drøm. Det interessante er, at scenariet varierer balancen mellem den grå og den lyserøde hverdag – nogle steder er selv de grå dage lyse, og senere i scenariet er selv de lyserøde sider meget mørke. Handlingen veksler mellem de to vinkler i hver scene, og man kan bruge skiftet til at lave brutale klip i scenerne, så når tingene er allerværst, kan man lade pinslerne blive fortrængt af rosenrøde vrangforestillinger, og netop som drømmene er bedst, kan man flå hovedpersonen tilbage til den grå virkelighed. Det giver muligheder for nogle spændende og ondskabsfuld klip.
Om lørdagen spilledte jeg Et hjerte af metal, som er et scenarie, jeg finder både sjovt og charmerende, og det var sjovt at spillede scenariet efter sin omskrivning og observere forskellene mellem min spiltest på Con2 og så nu. Scenariet led denne gang desværre under, at vi havde spillokale alternative 112, som var et lille og klemt lokale. Ingen plads til semi-live, hvilket dræbte et par af spillets scener til min store ærgrelse.
Søndag var det indie-blok sammen med Oliver. Vi fik foretaget den hurtigste fordeling af spillere, jeg endnu har oplevet ved en indie-blok med forskellige spil. Spillerne trak et nummer, vi råbte dem op, og de fordelte sig på spilledere, som vi straks sendte af sted, når de havde et fyldt hold. Det er en model, jeg vil bruge fremover. Søndagens indie-blok fungerede rigtig godt, og jeg håber på, at vi får lov at gentage blokken til næste år. Jeg spilledte It’s Complicated – som ganske vist er uden spilleder, men jeg påtog mig rollen og guidede en flok spillere igennem en munter komedie om misforståelser og kejtede mennesker på et britisk teater. Jeg havde en brite og en franskmand på holdet, og vi havde stor morskab med at spille.
Alt det spilleri
Jeg fik ikke spillet så meget, som jeg havde regnet med. Jeg skulkede fra Venetian Tragedy, da træthed havde sat ind, og jeg smuttede i stedet hen for at lytte til Game design is Mind Control-oplægget (se og lyt nedenfor).
Jeg havde fornøjelsen af at være spiller på 15 mand, der vandt et par ottoer (tillykke), og som var en sjov en spiloplevelse, men også et af de rollespil, der er lige på kanten til at være et brætspil (som f.eks. The Shab al-Hiri Roach også er det, og som Junta er et brætspil på kanten til rollespil). 15 mand er charmerende, og jeg kan se sagtens se spillet udgivet som en bordrollespilspakke, man kan samle familien om. Min anke imod det er, at kortsystemet ikke virker ordenligt endnu (løber spillerne tør for sorte kort, går systemet i stå, og et råd om at man skal holde hus med kortene er alene en lappeløsning).
Det blev også til en kort demo af FreeMarket med Jared ved roret, men jeg var nødt til at rende, inden vi rigtigt kom ind i spillets konfliktsystem, da der var en ølbrygningskonkurrence på trappen. Mest af alt fik jeg et indtryk af, at FreeMarket er et system, som genererer anekdoter, man kan genfortælle efterfølgende, men hvorvidt der er nogle historier at fortælle, og det var et spil, som Jared kun vanskeligt kunne forklare, hvad handlede om i en enkelt sætning.
Alt det andet
- Scenariebogen – som vi uddelte onsdag aften så længe lager havdes. En stor, tung lækker bog.
- Fasta-grej: terning, t-shirt, mulepose, toilettaske, krus, badges
- Jubilæumsmagasinet – lækkert lavet, flot produceret og med Lars Andresen ved roret. Årets Fastavalkompendie er i form af den sidste halvdel af bladets artikler
- Shopping: FreeMarket (signeret, naturligvis) og InSpectres
- Ikea-belønning: Hånddukke – edderkop (af den flinke Nis, fordi man spilledte hans scenarie)
- Æresotto-nomineringsskilt – ægte, håndlavet skilt (Yay!)
- Guldfugl: Juryens specialpris for Børnene fra boldbane 7 (Yay!!)
- Ølbrygningskonkurrencen: Anden plads (fordømt, den lømmel til Oliver slog mig med to point. Næste år! Næste år vil det blive anderledes)
- Foto-konkurrencen – rigtig mange fine billeder blev taget. Jeg har nu visuelle gengivelser af bordrollespil. Hurra!
- Æresgæster og internationalt selskab – det er sjovt at få besøg udefra. Jeg havde megen fornøjelse med at snakke med folk fra andre spilkulturer. Luke og Jared var sjove at møde, og de er virkeligt glade for at fortælle warstories. De var desuden centrum i en diskussion om den amerikanske og den danske spilkultur. Jeg var ikke så imponeret over debatten, da vi ikke rigtig kom ud over rampen med diskussionen, og diskussionen havde nok været mere interessant, havde de prøvet en række spil, inden vi gik i gang med at diskutere ligheder og forskelle.
- Workshop: Game design og Mind control – Luke og Jared var sjove at se på en scene, men der var ikke noget nyt under solen i deres indlæg. Det afsluttedes med Jareds Action Castle, som er en fin selskabsleg.
Det jeg gik glip af
- Grindnight – men sgisme det var fedt at høre om. Det skal gentages.
- Den store bazar – men det lå nærmest samtidig med æresotto-uddelingen (tillykke, Lars) og spilblokken med Ikea.
- TV – ikke helt styr på, hvad det hed i år, men fik ikke set noget af det, og ligeledes fik jeg ikke set nogle reruns.
- Toasthalla – men de vender nok tilbage, når vinder blæser fra øst og langbådene søger til havs.
- Workshops – alle de andre om spillederi, fægtning, om Bifrost, Otto- og rollespilshistorie.
- Lars og Monica – de optrådte med sang og musik, men jeg skulle ud og spille, da de gik på scenen. Der var mange aktiviteter i cafeen, og det var svært at nå dem alle.
Hjemturen
På vejen hjem fra Sommerlandet Fastaval, blev der sunget og drukket i bussen, som rødderne fra planB har for vane. Der digtes nye vers til sangene om planB-scenarierne.
Jubilæumsfastaval var en usædvanlig og rar oplevelse, og den var fyldt med dejlige mennesker. Det var overvældende og fantastisk.
Næste år vil jeg have …
- Bedre mad
- Bedre skiltning
- Bedre koordinering og præsentation af konkurrencerne
- tiden til at lave en Guide med forskellige modeller til at afvikle spilstartstombolaen
- En lige så fed Fastaval, som den i år
- Vincent Baker på besøg
Læs de andre rapporter om Fastaval
- Larp Musing
- Oliver
- Kristian
- Kristoffer
- Johs
- Lars Andresen
- Jonas
- Søndag i farver på p4 (søndag d. 24. april 2011)
- TV2 Øst
- Og så var der en avisartikel i Midtjyllands avis, som Kristian har skaffet billederne fra:
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv