Vi begynder med en historie fra StrangeHistory.net om havgærdinger, som er et eksotisk naturfænomen, hvor havet synes at rejse sig som et enormt gærde omkring en, som det berettes i en gammel kilde:
It is called ‘sea hedges’, and it has the appearance as if all the waves and tempests of the ocean have been collected into three great heaps, out of which three billows are formed. These hedge in the entire sea, so that no opening can be seen anywhere; they are higher than lofty mountains and resemble steep, overhanging cliffs. In a few cases only have the men been known to escape who were upon the seas when such a thing occurred.
Nogle gange, og det er oftere end vi tror, er naturen mere forunderlig end man lige kan forestille sig, og nogle gange opstår fænomener, så særegne og så lokale, at hverken kan genkende dem eller forstå beskrivelserne af dem, som det f.eks. gælder havgærdinger, der ud fra den islandske kildetekst er vanskelig helt at forstå som værende et faktisk fænomen, som ikke samtidigt er noget, der passer ind i de begreber, vi allerede har (det er således hverken en stormflod eller en tsunami).
Hvad med rollespil? Har du undere og naturfænomener i dit rollespil? Solnedgange, der kan få alle til at gå i stå, himmelsyn, så smukke, at tårerne triller, eller stjerneskud, som får alle til at stoppe op og reflektere over himmelrummets størrelse?
Har du fantastiske undere og fænomener i dit spil? (hop frem til ca. 47 sekunder)
Fordi rollespil gerne er i fantastiske verdener, som når Doktoren i Dr. Who beretter om Medusa Cascade og de andre helt umulige undere, som han stræber efter at bevidne og dele med andre, eller i D&Ds Planescape univers, hvor der er verdener bygget op af titaniske tandhjul, eller hvor det hele består af enorme metalkuber, der hvirvler rundt i universet, så store at hære kæmper uendelige slag på deres sider, indtil to kuber støder sammen og kvaser alt liv på deres sider, og i denne verden er en evig ringen af metal fra lyden af de titaniske sammenstød.
I D&D næsten, som er systemet til Fastaval HelCon, er der forskellige kilder til XP. En af dem er at opleve undere og forundelige mysterier i dungeonsne. Det er ikke kampe eller fælder, men særlige øjeblikke, hvor det hviler på spilleders skuldre at formidle det fantastisk.
Har du haft sådanne undere i dit spil? Hvori bestod underet? Hvordan formidlede du det?
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Jeg vil også lige lægge en video ind, med de smukkeste undere nogensinde:
Jeg tror rigtig meget af det der gør de fortællinger særlige er tonen og tempoet. Det er ret tydeligt med den gode Doktor, hvordan han bliver lavmælt og følsom, som kontrast til hans normale tempo. Den slags kan være udfordrende at tage med i sit spil, rundt om bordet er det oftest den der taler højest og hurtigst der får talerummet.
Jeg er selv barn af 2nd edition AD&D, der for mig er kendetegnet ved de utroligt gennemarbejdede og levende settings, med vidundere og steder med gravitas. Jeg øver mig som spilleder i at sætte levende omgivelser op og formidle mine indre billeder, men det kan være svært at oversætte ud. Mit næste projekt i Apocalypse World er at prøve med foreshadowing, at smide små rygter og beskrivelser ind før spillerne når selve stedet, så de får bygget billeder på deres indre skærme, og så slippe dem løs med selv at beskrive når de når frem.
LikeLike
Tak for linket. Det er også et ret godt eksempel.
AD&D 2nd er nok bedst kendetegnet ved sine verdener frem for sit regelsystem, og de verderne og ideen om at udforske dem, er noget som fascinerer mig meget, og det er en del af drivkraften bag HelCon-projektet, nemlig at skabe et fiktionsunivers med mærkelige undere og ældgamle ruiner, som kan vække spillernes nysgerrighed. Det er en vanskelig form, for der er meget at formidle, men spændende når det lykkes.
Jeg ser frem til at læse om erfaringerne med dit eksperiment 🙂
LikeLike