Hvordan en rollespilskampagne skabes, er der meget at gøre bemærkninger om, og denne uge er emnet, hvorledes en rollespilsverden formidles og bringes i spil. I ugen inden da var emnet oppe omkring hvordan verdenen kan skabes og inddrage spillerne.

Der er mange spændende universer at gå på eventyr i, at udforske og opdage. Nogle skabes undervejs i spillet, mens andre er skabt på forhånd og rummer enorme mængder af mulig baggrundslæsning. Der er flere forskellige måder at bringe verdenen i spil uden at skulle læse en stribe bøger om den. Her er en metode mere.

Nede i hjørnet af kortet

Begynd historien nede i hjørnet af kortet – eller rettere i en lille afkrog, en udørk, f.eks. en isoleret landsby eller en bondegård på en ørkenplanet under to sole – et sted, hvor der kun kan være så og så mange fremmede ting, og hvor verden endnu ikke er så fremmed for os.

Lad eventuelt spillerne være med til at skabe denne lille afkrog. Lad dem beskrive tre vigtige familier hver i landsbyen, og en af de tre familier har en kontakt til omverdenen. Kontakten kan være vag – f.eks. en adelsmand i den nærliggende købstad, en vinsmager på det lokale slot eller en onkel, der driver en købmandsgård.

Ved at begynde nede i hjørnet eller i en afkrog, kan du introducere verdenen for spillerne og for karaktererne samtidigt. Når spillerne ikke ved tingene, er det fordi deres karakterer ikke ved det, og de har rig mulighed for at stille spørgsmål og lære tingene at kende.

Hvis du spiller med et level-baseret system, som f.eks. D&D eller Pathfinder, og der egentlig er et utal af forskellige klasser at vælge imellem, men som det ikke giver mening befinder sig i afkrogen eller som forventes at have et bedre kendskab til omverdenen, kan du lade sådanne specialister vokse op på isolerede klostre, hvorfor de heller ikke kender noget til omverdenen, eller du kan bruge et level 0-system, hvor man begynder med -500XP, og først ved level 0 vælger klasse, og når man når hertil, har man f.eks. forladt lokalområdet og fundet et sted, hvor man kan blive lært op.

Lad de første par eventyr udspille sig i lokalområdet eller på grænsen til lokalområdet, og når det lokale er kendt, er det tid at rejse videre. Mange eventyr senere kan du lade karaktererne vende tilbage til deres afkrog, og de kan nu få lov at vise, hvorledes de er vokset, og hvad de har lært om den store verden.

Case: Fra provinsen til storbyen

I Sommersøen-kampagnen er eventyrernes første mission at besøge en landevejskro, der ligger uden for deres hjemlandsby, og her bliver de givet et forslag til at udforske en lokal ruin, hvorefter de vender hjem til landsbyen.

De første eventyr drager heltene langsomt rundt til lokale seværdigheder, og de involveres i alfernes hemmelige kampe med de onde væsener om årstidernes skiften. Spillerne og deres karakterer træder ind i en parallelverden, som er både spillere og karakterer ukendte, men efter eventyret er heltene ret bekendte med de lokale forhold. Første kapitel i kampagnen er her slut, og i andet kapitel af kampagnen fik de opgave som karavanevagter, og det bragte dem til storbyen, og her kunne bondebørnene benoves over byens skikke og kultur, mens spillerne kunne lære en ny del af verdenen at kende sammen med deres karakterer.

(Sommersøen er en gammel D&D-kampagne, jeg spillede tilbage omkring ’97-’99, som udspillede sig i Karameikos).

Mere i morgen og i kommende uger om at lave rollespilskampagner. Tips, tricks, metoder, værktøjer og refleksion over designet. Du kan følge Stemmen fra ådalen på Facebook og blive orienteret om nye indlæg.